Anmeldelser

FULDENDT
Det kræver omhyggelig pleje og dyb koncentration at skrive sådan, og det er en fryd at læse det. Der er ikke én mislykket passage i hele samlingen, alt er timet og i balance, et ciseleringsarbejde, som man i virkeligheden skal læse mange gange, for at få detaljerne med. Brug den tid, gør det!
Steen Kligtård Povlsen, Standart

SUVERÆNE NOVELLER
Med sproglig elegance og et skarpt blik for den menneskelige længsel leverer tyske Judith Hermann suveræne noveller, der rummer både mild melankoli og optimisme. (-) Judith Hermann deltog i årets Bogforum og talte blandt andet om sin skriveproces. At en historie for hende ofte starter med en enkelt sætning, hun ikke kan slippe. Og at et enkelt ord eller en sætning kan ændre alt – både i fiktionen og i livet. Faderen i novellen ‘Digte’ er således psykisk syg og øver sig i at læse digte uden at bryde sammen. Ordene påvirker ham så stærkt. Grundstemningen hos alle karaktererne er en mild melankoli, der hænger sammen med deres længsel. Samtidig synes jeg at kunne spore en vis optimisme i novellerne. En nedtonet en af slagsen, men alligevel. Som Judith Hermann fortalte, er der altid en anden vinkel, man kan anskue tingene fra. Alt er måske ikke godt lige nu, men det kan ændre sig lige om lidt. Som sit erklærede forbillede Alice Munro lader Hermann jeg-fortællerens viden om, hvordan det sidenhen går, farve den aktuelle situation. Ægteskaber forliser, men der er et liv bagefter, og venskaber visner, men kan måske genopdages. Med sine åbne slutninger lader Judith Hermann det være op til læseren at forestille sig en anden vinkel.
Litteratursiden

MED TIDEN GÅR ALT I OPLØSNING
Suverænt. Judith Hermanns røntgenblik på hverdagens stille tragedier er knivskarpt. Det er litteratur i verdensklasse. (-) Det er dybt nedslående, stærkt foruroligende og aldeles fremragende. Judith Hermann har skrevet en ny novellesamling, som alle bør læse. I slowmotion. (-) Trøsteløsheden driver ned ad siderne, men hvorfor er Hermanns noveller alligevel så helt enestående gode? De bedragerisk simple tekster hvisker foruroligende eksistentielle hemmeligheder, man lige akkurat ikke kan høre; de står på en gang pivåbne og forbliver tilknappede. Tyste og tilbageholdte, men isprængt en ubønhørlig tragik svæver de som gåder, man måske kan løse, måske ikke.
Med næsten ingen virkemidler spænder de en uhyre intensitet ud mellem det sagte og det usagte, så man bliver nødt til at læse sig længere ind i mørket. Og af og til lyser enkelte billeder og erindringer op med en klarhed, der skærer igennem stemningens tusmørke og danner en skrøbelig lille mosaik af noget, der måske bliver tilbage, efter at alt andet er gået i opløsning. Det er lige så smukt, som det er sørgmodigt, og som litteratur er det fuldstændig suverænt.
Anders Engberg-Pedersen, Weekendavisen

FLYGTIGE ØJEBLIKKE AF INTENSITET
Judith Hermann er en af Tysklands største stilister. I sin nye bog Lettipark vender hun tilbage til den helt korte novelleform som debutsamlingen Sommerhus, senere. I de korte noveller om ensomhed og nærhed demonstrerer hun, hvordan et enkelt øjeblik, et møde eller en erindring kan være af afgørende betydning. (-) Tyske Judith Hermanns noveller er fyldt med forladte, fortryllede steder. Verden tager sig ud som kulisser, fra tid til anden får personerne i hendes fortællinger en urovækkende fornemmelse af, at det, der foregår omkring dem, kun er på skæmt. Hermann skriver om de øjeblikke, hvor personerne får et glimt af noget bag hverdagens facade. Det sker i små sekunder i frit fald, en hurtig fortætning af omgivelserne og sanserne. I sine værker fortæller hun med stor præcision om forhold imellem mennesker, og de næsten umærkelige forandringer, som opstår i atmosfæren imellem dem. Om de erfaringer, de gør sig, mens de enten lader livet passere eller intenst forsøger at mærke det. De 17 korte noveller i Lettipark rummer alle de elementer, som kender fra Hermanns forfatterskab: veninder, som genforenes efter mange år, gamle kvinder og mystiske børn, erindringer om caribiske øer og amerikanske fantasier, håndskrevne sedler, samlere, fotografier og fåmælte ægteskaber, teatre og togkupeer, længsel, opbrud – det hele er at finde her.
Kristin Vego, Information

JUDITH HERMANN ER NÆSTEN NATURSTRIDIGT GOD
Hermann fortæller med stor psykologisk indsigt og i et præcist, stramt sprog, der nok giver mindelser om Raymond Carver, men har sin egen kimende smukke tone – som oversætterne Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad fornemt rammer – og er rig på træffende betragtninger.
Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske★★★★★★

NÅR EN SÆTNING BLIVER EN KÆRLIGHEDSGAVE
Gennem en skøn prosas fintslebne linse får Judith Hermann det prekære, ordinære og triste til at lyse. (-) Ved at veje hver stavelse, hvert ord, hver sætning på skønhedens og præcisionens vægtskål giver Judith Hermanns noveller læseren det andet blik på menneskene, ikke bare på sig selv og de, førhen og nuværende, nærmeste, men også, og måske navnlig, på dem, man står i kø ved kassen med. Det er intet mindre end åbenbarende.
Lilian Munk Rösing, Politiken ★★★★★★

EN FORRYGENDE BOG
Lettipark er på alle måder en sublim læseoplevelse. Novellerne er sansemættende og rammer en både elegant og ordknap tone, som jeg ikke kan mindes at have fundet hos andre forfattere. Judith Hermann har bedrevet et menneskeklogt værk, hvor der er intense og særdeles overbevisende personportrætter og handlinger, som de fleste (i et eller andet omfang) vil kunne genkende fra hverdagen. Lettipark er en forrygende bog, der er en af de bedste bøger, som denne anmelder har læst i 2016 (og jeg har læst over 90 bøger i år). Novellerne er alle små perler af historier, det er kort sagt litteratur når det er allerbedst og helt bestemt en læseoplevelse, man ikke må snyde sig selv for.
Bogrummet ★★★★ 

ELEGANTE MELANKOLSKE FORTÆLLINGER OM LÆNGSEL
Det er en fortællerstemme, der lidt underspillet, men rammende beskriver mennesker med mørke og lyse sider, og som fortæller historier, der sætter aftryk i læserens krop og sind. Men også med aftryk af betydningslag, som er svære at afkode. Lettipark er ikke ligetil, men boges 17 fortællinger er en udfordring, som det er værd at tage op.
Anja Limkilde, Fyens Stiftstidende★★★★