Anmeldelser

»Livet er fyldt med undladelsessynder. En af de store i mit må være, at jeg aldrig før har læst tyske Judith Hermann. Det er skammeligt, for sjældent har jeg læst så sikker og insisterende en skriftsom i hendes seneste roman ’Hjem’. (-) Judith Hermann forstår med få og sikre virkemidler at sætte en scene, tegne en person og indfange en stemning. (-)
“Det er ikke sentimentalt, det er enkelt,” siger jegfortælleren et sted om sit forhold til eksmanden Otis, som hun ikke kan slippe, og som hun ikke kan vænne sig af med at kalde sin mand. Det samme kunne man sige om Judith Hermanns fremragende ’Hjem’, som er forbilledligt klar og forunderligt lidt kunstlet, så enkel, at man næsten ikke forstår det, og alligevel betagende dunkel og dyb.«
– Lotte Kirkeby, Kristeligt Dagblad

»Slutningen er herligt åben og giver en lyst til bare at læse romanen forfra, én gang til, for det er, som om der ikke er noget mere trøsterigt sted i verden at befinde sig end i den salte nordsøluft blandt Hermanns prøvede eksistenser, der trods sorg og savn ikke kan lade være med at blive ved med at leve og elske.« – Lilian Munk Rösing, Politiken ❤️❤️❤️❤️❤️❤️ 

MAGISK ROMAN 
»Det korte af den lange og smukt formede række af billeder er, at Judith Hermann i fortællingen om et menneskes hjemløshed skildrer en hel kulturs hjemlængsel. Og at hjemmet både er et naturens og familiens hjem, ligesom ødelæggelserne både er dem, vi lader gå ud over kloden, som vi lever på, og lader gå ud over hinanden.
Her er klimakamp, feminisme, civilisationskritik, tæt sammenvævet.
Judith Hermann er født i 1970 og opvokset i Berlin. Hun debuterede i 1998 med novellesamlingen Sommerhus, senere. Siden er der kommet flere noveller og med bogen her i alt to romaner, alle korte og koncentrerede sprogværker, alle oversat til dansk. Vil man læse én bog af en nulevende tysk forfatter, kan man begynde med en hvilken som helst af hendes.«
– Thomas Thurah, Information

»Hjem er en forrygende læseoplevelse og en meget velskrevet og velkomponeret roman om menneskets evige ønske om at høre til i verden – og om den lange vej hjem.«
– Villabyerne

DEN BEDSTE BOG JEG HAR LÆST I 2021
»Hjem er den bedste bog jeg har læst i 2021 og det er en bog, som du bør købe til både dig selv og dine nærmeste i julegave.
Jeg kan ikke anbefale bogen nok, den er et lille vidunder.«
– Bogrummet  (ud af 5 mulige)

“Hjem er en melankolsk og poetisk bog, en slags meditation over menneskets tilhørsforhold til steder og de personer, man kommer til at kalde for hjem igennem livet.
(–)
Kan du lide lavmælte og finurlige fortællinger, så er ’Hjem’ lige noget for dig.” – Nanna Thejll Jakobsen, Litteratursiden

»Romanen er, som Hermanns forfatterskab generelt, præget af antydninger og understrømme. Noget af det jeg så godt kan lide er, at bøgerne ikke lægger skjul på at de er netop bøger, altså kunstige, hentet fra fantasien; personerne er både nære og usandsynlige på samme tid.«
– KLASSEKAMPEN

»At læse Judith Hermanns nye roman er som at møde en gammel sommerforelskelse. Siden vi mødtes sidst for omtrent tyve år siden har vores liv udviklet sig på måder vi dengang ikke havde nogen anelse om – men mennesket over for dig er det samme, bare ældre, mere modent. Noget er gået tabt, men noget andet også kommet til … Humoren, melankolien og sensualiteten er intakt … Hjem er en roman som er modnet sammen med forfatteren og læseren.« – NRK

»Hjem lægger en række spor ud som man kan trække linjer op imellem – hvis man vil. I Hermanns særegne stil gøres det uden nogen form for overtydelighed. Bogen er simpelthen usædvanlig godt skrevet. Det landlige fører jord og snavs med ind i teksten, i dejlig kontrast til de klare, stilrene sætninger. Indholdsmæssigt giver bogen rigeligt med næring til tanken, men først og fremmest er det sproget der gør at det her er en bog med lang holdbarhed.« – VÅRT LAND

»Romanen berører temaer som økologisk krise og svineavlerens hverdag, alluderer til Hamsun, Murakami og Munch, refererer til Ondskabens hotel og John Lee Hooker, formidler et havfruesagn, åbner ind til et krimimysterium, benytter sanselige billeder som “mørket flyder ud omkring os som vand”, cikaderne synger “som om utallige bittesmå sprinklere vander jorden”.
Så igen har Judith Hermann skrevet en bluesagtig, fascinerende fortælling.« – STAVANGER AFTENBLAD