Anmeldelser

NORDATLANTENS BEDSTE FANGST
“Når man lægger en roman af Jón Kalman Stefánsson fra sig, er det ofte kvinderne, som står tilbage. Eller rettere: Det er dem, man tager med sig og giver blivende plads i æresgalleriet af mindeværdige litterære skikkelser. Mennesker, man også gerne ville have mødt i virkeligheden, fordi de ikke gør sig større, end de er, men vedkender sig hverdagens blanding af glæde, vrede, lidenskab, triumf, svigt, livsmørke og evnen til at føle sig i live, når kærligheden puffer til dem. Kvinder, man kan genkende og holde af.

Historien om Asta er ingen undtagelse. Som i de seks tidligere romaner, der er kommet på dansk, senest den mageløse Nogenlunde på størrelse med universet i 2017, tager personerne for sig af livet, men er også sårbare. Bange for at miste sig selv og friheden og alligevel lydige over for den magt, som den erotiske tiltrækning har over dem. For teenagepigen Asta, der er sendt på en slags genopdragelsesophold i en udørk i Vestfjordene, er åbenbaringen mødet med en jævnaldrende drengs brune, brune øjne og den fryd, de to er i stand til at fremkalde hos hinanden. Senere under et studieophold i Wien er det syrlig forundring over, at yndlingsprofessoren er præcis så banal, som de fleste andre hun har kendt, da hun tager hans lem i munden.

I det hele taget er den på sin vis bedrøvelige historie om Asta og hendes underskønne mors kamp med drifterne brolagt med spids humor og samfundsvinkler, der gør romanen til en af årets bedste fangster fra Nordatlanten. Læs Jón Kalman Stefánsson og bliv fortryllet af sproget og den skiftevis legesyge og alvorlige kærlighedshistorie.”
– Birte Weiss, Weekendavisen

STORSLÅET EPISK FORTÆLLING
“Nogle bøger følges man med i mere end én forstand. De vandrer ved siden af én og indeni én, imens man læser, og man længes, når de er slut. Sådan havde jeg det med ’Historien om Asta’, der er en storslået fortælling vævet sammen af en familie i flere generationer og medlemmernes liv i og uden for Island. Fortællingen flirter med døden og veksler fuldt behersket og forførende mellem den nære historie og det lange, seje træk. Mellem det lille menneske og det store univers. (–)
’Historien om Asta’ er mange gode ting – inklusive en hyldest til den kloge opbygning, for: ”Det er naturligvis ikke muligt, ikke længere, hvis det nogensinde har været det, at fortælle kronologisk om et individs liv fra vugge til grav”. Så det gør Stefánsson ikke. Han krydsklipper i tid og følges med skiftevis Asta og Astas far Sigvaldi, og fordi han komponerer så godt og tydeligt, sætter han aldrig sit indviklede system over styr.”
– Mai Skydt Villadsen, Litteratursiden

DET ER AF EN ANDEN VERDEN
“Historien om Asta er skønhed, længsel, tab, urkraft og sorg. Det er historien om en kvinde som fødes til en ensomhed, som aldrig brister, aldrig giver efter for hendes håb om ægte kærlighed. Det er Kalmans verden med lys og mørke, med skyggepletter og barsk uforsonlighed, en verden af hav, storm og forstenet lava.
Ganske som forventet slog den mig omkuld. Fra første linje til sidste var jeg en del af fortællingen, blev båret fra ord til ord, fra menneske til menneske, fra vild lykke til sort sorg, og han gør det så formidabelt, at det ophører med at være bog. Det bliver til en anden virkelighed, sanseligt og uendeligt stort. Kalman skriver så uforligneligt. Det er af en anden verden.
Jeg behøver ikke sige læs den, for det giver sig selv. Den skal ikke bare læses, den skal leves.”
– Louise Andersen, Skriv for livet

FORRYGENDE VELSKREVET
“Jón Kalman Stefánsson kan åbenbart ikke skrive andet end rasende gode bøger. Historien om Asta, der udkommer på dansk i dag på forlaget Batzer & co., er endnu en i rækken.

Astas historie er en på mange måder sørgmodig fortælling om ikke helt at passe ind i livet, om at møde store sorger og skuffelser. Men det er samtidig en fortælling fuld af livskraft, der også rummer store glæder, ja, ligefrem lykke. Og så er historien fuld af humor og poesi. Og frem for alt forrygende velskrevet, her i Kim Lembeks vanligt veloplagte oversættelse til dansk.

Romanens springende komposition og de forskellige stemmer, som historien fortælles igennem (Asta, Sigvaldi og forfatteren-i-romanen) får det hele til at flagre lidt undervejs, men alle trådene bindes sikkert sammen til sidst.

Selv om det som sagt er kvinderne, der driver historien frem, så var jeg alligevel mest glad for de dele af romanen, der var fortalt via faren Sigvaldi. Her rammer Stefánsson bedst den på én gang vemodige og humoristiske, hverdagspoetiske tone, som han mestrer så godt.

Under alle omstændigheder så er tonarten hele vejen igennem umiskendeligt Kalman Stefánssonsk. Og det er godt.

Hvis dette havde været min første Kalman-roman, så ville denne anmeldelse utvivlsomt være klinget ud med en ren femstjernet vurdering. Men det er svært ikke at sammenligne og svært at sætte sine egne forhåndsforventninger i parentes, når man har læst de tidligere værker med så stor begejstring som jeg.”
– K’s Bognoter