Anmeldelser

MEGET MODVILLIGT MEGET HOTTE FOSSE
Paradokserne klæber sig til den norske forfatter og dramatiker Jon Fosse. Fosse har sceneskræk, og alligevel mødte han op til prisoverrækkelsen, der er blevet et tv-show i lighed med de store filmprisers. Så stod den yderst private forfatter der på scenen i farvet belysning og sagde tak, tak, tak. Han havde pyntet sig med et tørklæde om halsen. Han har udtalt, at han måske blev forfatter, fordi en forfatter arbejder alene og kan slippe for kolleger, men Fosse skriver tillige dramatik og har stor succes med det – den nye Ibsen bliver han ligefrem kaldt – så han undgår langt fra at være sammen med andre mennesker. Hans trilogi handler om to udstødte, og selv er han blevet tildelt den norske stats æresbolig, ‘Grotten’, midt i Oslo. Fosse er meget modvilligt en meget hot forfatter. (-) Jeg gentager det: Fosse er hot og skal og kan læses nu.
Kamilla Löfström, Information

GRIBENDE OG UROVÆKKENDE
En gribende og urovækkende fortælling med et tæt og intenst sprog af en af Norges store prosaister og dramatikere … En lille bog med stort indhold – yndere af romaner med forfinet stil får med Fosses nye bog en fremragende og udfordrende tekst. Anbefal den eventuelt også til en læsekreds, der har mod på at prøve noget anderledes
Poul Flou Pedersen, DBC lektørudtalelse

LITTERATURSIDEN ANBEFALER
Jon Fosse er en af Norges største forfattere og dramatikere, han har vundet flere store priser, bl.a. Det Svenske Akademis nordiske pris i 2007. Hans sprog og stil er helt unik, enkel og enestående. Han fortæller den enkleste historie i verden, så den kravler ind under huden på læseren. Uafrystelig er beretningen om de to unge i regnen, deres forhistorie og deres store kærlighed til hinanden. LÆS MERE!
Marit Haugaard, Litteratursiden

KRYBBESPIL I MOL
Kan man forestille sig juleevangeliet pakket ind i en regnvåd tidslomme, placeret yderst på den norske vestkyst mellem lukkede døre og fjendske mennesker, tilsat et drama om skyld og drap a la Dostojevskij …
Det er næsten som en overskrift i dagens aviser. For ingen vil give disse flygtninge på livets landevej ly for natten. Sådan er det her i verden, konstaterer Asle, der er nogle, der ejer, og nogle, der ikke ejer. Men som en Raskolnikov tager Asle til sidst retfærdigheden i egen hånd …
Det er en forunderlig og vidt åben tekst. Et digt, en parafrase, en messe, en antipol. En tekst, der lægger sig så tæt hen over sin bibelske grundfortælling, at den bogstaveligt klemmer lyset ud af den. Og alligevel lyser på sin egen blafrende måde.
Liselotte Wiemer, Kristeligt Dagblad

DER ER IKKE PLADS I HERBERGET
Norske Jon Fosse skriver, så englene – også dødsenglene – synger: Andvake lyder som et kønt juleevangelium, men man bliver klogere.
Per Theil, Politiken

FORBRYDELSE OG STRAF
Der er et ildevarslende hul i handlingen, et hul, hvor specielt den læser, der er bekendt med Dostojevskij, vil tænke lidt over, hvordan det står med forbrydelse og straf, når nøden er størst. Så af det rene ingenting og sprogets bittesmå tegn og rørelser rejser sig de største og mest vedvarende problemstillinger i menneskers liv og ikke mindst samliv. (-) Fosses rytmisk træskotrampende genopførsel af en central vestlig myte er også i den danske oversættelse let at distancere sig fra med et fnis, men overgiver man sig, vil hans malende prosa påstemple læseren en moderne erfaring af, at mennesker efter Guds død alene er overladt til hinanden – med det håb og de tragedier, der ligger i dette.
Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten