Beskrivelse

Drømmen og hjulet er fortællingen om familien Jølsen. I revolutionsåret 1848 står den velhavende godsejer, Peder Jølsen, i høstsolen og betragter sine omfattende besiddelser i det fjerntliggende, norske Enebakk. Han er en konservativ mand der ikke er meget for omvæltninger af hverken politisk eller industriel karakter. Hans entusiasme kan som følge heraf ligge på et lille sted da sønnen, den teknik- og udviklingsbegejstrede Holm, lufter sine drømme om at gøre den grønne dal til et centrum for driftig fabriksvirksomhed. Men trods faderens skepsis kommer hjulene til at snurre i Enebakk. Første forsøg – raffinering af olie fra fyrretræets rødder – mislykkes, da amerikanerne overhaler indenom med deres petroleum; men den entreprenante Holm bygger i stedet en tændstikfabrik. Nu flytter de forarmede bønder ned i dalen og bliver arbejdere, fabrikken brænder ned, Holm bygger en ny, og snart ligner stedet med sine skorstene og sin dårlige luft en miniature af en europæisk industriby.

Så brænder fabrikken endnu engang, Holm genopfører den i endnu større skala, han gifter sig, får børn, planter eksotiske træer i sin have, læser tidsskrifter om opfindelser, videnskab og mekanik, og bliver på ny far – denne gang til en mørkhåret troldeunge, der får navnet Ragnhild. Selv foretrækker hun nu at kalde sig Hildr – og som sin far er hun en drømmer. Men hvor hans drømme handler om udviklingen og den nye tid, lever pigen sig ind i skovens mystiske urverden. Her påkalder hun – i oprør mod den undertrykkende kristendom – Pan, den hedenske guddom for instinkt, drift og seksualitet, og mødet med ham vækker en stærk længsel i Hildr: hun vil have en mand som ham, dejlig, rå – og grusom. Kunstnerisk begavet som hun er, flytter Hildr til Oslo, hvor hun kommer i lære hos en billedhugger.

I storbyen møder hun igen Pan i skikkelse af maleren Esau. Først er deres kærlighed platonisk, og da de indleder et seksuelt forhold, mister han interessen og forlader hende. Tabet af den første kærlighed bliver et tema som Hildr kredser om i sit forfatterskab. Hun vil være fri og glad som den jæger der ifølge hendes farfar grundlagde godset Ekeberg, men må snart erkende at ”i stedet for at være en panter, skal man være et tamt husdyr” – for at få omverdens accept. Frossen i sine følelser tager hun hjem til dalen, hvor faderen er gået fallit, og giver sig til at skrive de romaner om driften og de dejlige, rå og grusomme mænd, der skal gøre hende berømt og berygtet. Forældrene dør og Hildr rejser på et stipendium til Italien for at skrive romanen Den Røde Høst, som skal handle om livets og menneskets dobbelte natur, det at alle ting bærer sin egen modsætning i sig. I Rom føler hun endelig at livet endnu brænder i hende, men selvdestruktionen får snart overtaget. Hjemvendt til Norge, gravid med en maler i Italien, afslutter hun sit unge liv med en overdosis opium, dalen gror til, og det eneste, der er tilbage af drømmene og hjulene er den arbejderbevægelse der skal vokse sig stærk i kølvandet på de kummerlige forhold industrialiseringen bød folk.

Drømmen og hjulet er en meget kompleks roman. Skønt kun 200 sider lang rummer den både slægts- og kunstnerroman, norges-, verdens- og arbejderhistorie, mytiske lag, betragtninger over civilisationens fremskridt og 1800-tallets religiøse vækkelsesbevægelser samt den spirende kvindesag. Centralt står dog lighederne og forskellene mellem Holm og hans datter. Begge lever de for en drøm: han vil skabe, hun vil give sig sine drifter i vold. Hermed er forskellen samtidig trukket op. Holm Jølsen er en fremtidens mand. Konstant er han i bevægelse i sit forsøg på at forandre den bondske dal til et moderne industrikvarter. Hvad han udsættes for af tilbageslag påvirker ham ikke grundlæggende; rigdom er ikke hans mål – slægten var i forvejen rig – for ham tæller kun det at følge med tiden, ja, helst bør man være en smule forud for den. Hildrs drøm er en anden. Hun søger at undslippe tidens gang ved at give sig hen til driften. I seksualiteten er bevidstheden underordnet kroppen, og da kroppen kun eksisterer i nuet, mister oplevelsen af tiden som forløb sin betydning. Men den tidløse tilstand kan ikke opretholdes. Den har ikke evighedens dimension, hvorfor Hildr er sårbar: i det øjeblik, hvor hun forkastes af Esau, bliver hun nødt til at forholde sig til tiden, hvilket dybest set vil sige til virkeligheden – og det magter hun ikke. Hun søger tilflugt i opium – laudanum hed det vist, da de rigtige romantikere flygtede ind i nuet – og i det forfatterskab, hun ligeledes bliver afhængig af. Hårdt og maskulint genfortæller hun sin personlige tragedie i fiktionens form. Hvad tiden gør ved andre holder hun derimod ikke ud at beskæftige sig med, endskønt hun ser, at arbejderne er underernærede, dør af tuberkulose og syfilis, og at incest grundet de meget intime boligforhold er et hyppigt forekommende fænomen. Med det oversensitive sind der passer sig for en fin de siècle-kunstner i Edvard Munch-land, er hun kun optaget af sig selv. Romanen spiller her på den degenerationstematik, som naturalismen kredsede om: de håbløse slægter må til sidst gå under af mangel på livsduelighed. Måske har en slægt kun en vis periode at eksistere i, og da Jølsenerne har været dalens førende familie i over 300 år, og i disse 300 år uafladeligt har giftet sig ind i hinanden, er det store hjuls bevægelse fra opstigning over storhed til fald ved at være gennemløbet for deres vedkommende. Med industrialiseringens komme har storbønderne udspillet deres rolle; nu kan arbejderklassen begynde sin drejning hjulet rundt.

Drømmen og hjulet er både en social roman om den tidlige industrialisme og arbejderklassens fremvækst og et nærbillede af Ragnhild Jølsen (1875-1908), en af de mest egenartede forfattere i norsk litteratur hvis samlede værker fylder 600 tætskrevne sider, men romanen kan også læses som et selvportræt fra forfatterens side. For der er ingen tvivl om at Bjørneboe lægger vægten på de sider af Ragnhild Jølsens personlighed som han selv identificerede sig med: de voldsomme spændinger i Jølsens sind, og dragningen mod det eksotiske og mystiske og hendes lidenskabelige og erotiske natur.

Bøger af Jens Bjørneboe