Eka Kurniawan: Skønhed er et sår (indbundet)

Skønhed er et sårOversat af François-Eric Grodin
2017. 592 sider. Indbundet 350 kr.

Efter at have været død i 21 år, står den smukke prostituerede Dewi Ayu en dag op fra graven med et
eftertrykkeligt brag for at tage hånd om familiens problemer.

Helt fra kolonistyrets sidste år har Dewi Ayu, hendes døtre, svigersønner og børnebørn kæmpet sig gennem det moderne Indonesiens voldsomme historie, med Japans invasion under anden verdenskrig, revolution og selvstændighed, massedrab på kommunister og årtier med diktatur. I et samfund domineret af mænd og magt, står Dewi Ayu og døtrene stædigt imod alt det livet byder dem af brutalitet og galskab, mord og magi, men de oplever også kærlighed og uventet venskab.

Kurniawans eksplosivt medrivende og tøjlesløse roman er en læseoplevelse ud over det sædvanlige, fuld af uhyrlige detaljer, saftige anekdoter og vilter humor. Den viser til fulde hvorfor Kurniawan regnes som en af de mest markante nye stemmer i den internationale samtidslitteratur.

“Eka Kurniawan har i enhver forstand skrevet en roman i stærke farver og i det store format.” – Berlingske ★★★★★★

“Historien drives frem i spændingsfeltet mellem begær og kærlighed, vævet sammen til en fortælling som er vulkansk i sin kraft og samtidig lysende i sin poetiske styrke. Myter og folklore hvirvles sammen med Indonesiens efterkrigshistorie til en historie om enkeltmennesker – en roman som giver håb for den moderne digtekunst.” – DAGBLADET

«Original og kraftfuld … Måske vil Nobelprisjuryen om nogle år vurdere at give Kurniawan den pris som Indonesien endnu aldrig har modtaget?» – LE MONDE

LÆSEPRØVE 1. KAPITEL

kr.350.00

Beskrivelse

Fra en konsulentudtalelse:

Her har vi en forrygende, boblende kværn af en historiefortælling, som suger læseren ind. Jeg læste og læste og havde ikke lyst til at lægge den fra mig. Man tænker hvor kommer vi nu hen, kan han finde på mere – og ja, det kan han. Plot efter plot, den ene karakter efter den anden, og der trækkes på en tilsyneladende uendelig strøm af folketro, anekdoter og gamle myter.

Romanen lægger ud med historien om Dewi Ayu, en smuk intelligent og ambitiøs ung kvinde som bor hos sine bedsteforældre i byen Halimunda (som giver mindelser om Macondo i Garcia Marquez’ Hundrede Års Ensomhed). Under den japanske besættelse under 2. verdenskrig kommer hun først i fangelejr og tvinges siden til prostitution. Da japanerne slagne forlader Indonesien, står andre kunder parat, f.eks. de allierede tropper, men snart kommer selvstændigheden og Ayu Dewi er fortsat stjernen i byens førende bordel. Hun omgås politiske ledere og andre honoratiores (som er kunder naturligvis), inviteres med til byens begivenheder på fremtrædende plads, og bliver et mode-ikon for byens ”anstændige” kvinder.

Lige som vi er ved at finde os tilrette i Dewi Ayus historie, trækkes vi sidelæns ind i et andet plot: historien om Maman Gendeng, en lidt Robin Hood-agtig bandit som også er håbløs romantiker. Da han er træt at af plyndre og slå ihjel, rejser han landet tyndt i sin søgen efter Prinsesse Rengganis, som ifølge legenden er den smukkeste kvinde på jorden. Efter megen rejsen rundt går det op for ham at prinsesse Rengganis har været død i flere hundrede år; på det tidspunkt er han kommet til Halimunda, lægger vejen forbi bordellet og forelsker sig i Dewi.

Men her introduceres så en rival: den brutale Shodancho der har en fortid som guerilla i kampen mod japanerne. Så er vi midt i Shodanchos historie med hovedemner som smugleri, seksuel vold og en kampagne for udryddelse af grise. Med tiden når Shodancho, der er stedets militære kommandant, og Maman Gendeng som den førende kriminelle en slags forståelse der er til begges finansielle fordel – det er længe siden jeg har læst en så simpel forklaring på korruption!

Så trækkes vi igen sidelæns ind i en anden historie, nemlig den om den kommunistiske agitator Kliwon, som Shodancho møder. Kliwon er også en rival – ikke i forhold til Dewi, men til Dewis ældste datter Alamanda. Kliwons historie bringer os frem til den voldsomt brutale udrensning og nedslagtning af kommunisterne i Indonesien midt i 1960erne.

Romanen giver et skarpt satirisk billede af det indonesiske samfund, dels via historien, men i høj grad via myter og folketro. Billedet er det meste af tiden meget brutalt, især er voldtægt og truslen herom fast tilbagevendende. Titlen antyder jo også at skønhed, særlig kvindelig skønhed, uundgåeligt fører til vold/voldtægt/udslettelse. Dewi og hendes 3 smukke døtre lider frygteligt under mændenes overgreb, og Dewi bliver glad da hendes sidste datter, med navnet Beauty, viser sig at være forfærdelig grim: en krydsning mellem en abe, en frø og et firben. Men det hele er også meget komisk. Personerne gør forfærdelige ting, men tilgives. Volden er konstant, men det er kærlighed og ægteskab også.

Det er også en politisk roman: den fortæller Indonesiens nyere historie, først som groft udbyttet hollandsk koloni, den japanske besættelse under 2. verdenskrig, guerillakrigen mod japanerne, kampen for selvstændigheden, den nye stats ideologiske kampe, massakren på kommunisterne i 1960erne, og i senere år overgreb på almindelige mennesker i udviklingens navn, f.eks. ved udkonkurrering af traditionelt fiskeri med kæmpestore fiskefartøjer eller fratagelse af landområder.

En humoristisk roman: komisk på en grotesk, rablende måde der både i tone og struktur lægger sig i sporet af andre, klassiske, humoristiske romaner – ja den åbner med et citat fra en af de største i den genre, Don Quixote.

En magisk realistisk roman: døde står op af graven, spøgelser er helt almindelige, synskhed, forbandelser og onde øjne er alt sammen helt naturligt. Et kyskhedsbælte, der kun kan åbnes med et mantra, spiller også en rolle.

En roman om kærlighed: der er masser af kærlighed og sex i romanen, men den grundlæggende romantiske historie fuldbyrdes ikke, den forhindres, og det er derfor logisk at forbandelsen må ramme efterkommerne i flere slægtled.

Man kunne frygte at humoren og det historiske, de(t) komplicerede plot og endnu mere indviklede system af personer og deres indbyrdes relationer ville gøre romanen overfyldt. Men det er ikke tilfældet, der er tale om et kontrolleret virvar, og forfatteren har i den grad styr på sin(e) historie(r). Slutningen opleves rigtig tilfredsstillende, indlysende.

Sproget er klart og enkelt, og af og til lyrisk i tonen. Men det er ikke sproget man lægger mærke til i denne roman. Det er i den suveræne historiefortælling, at den litterære kvalitet ligger.


Bøger af Eka Kurniawan

Anmeldelser

EN GRUSOM HISTORIES GENFÆRD ★★★★★★
Når Eka Kurniawans roman er så bemærkelsesværdigt et litterært udspil, skyldes det kombinationen af en umiddelbart farvestærk og fængslende historie med en fortællekunst, som på den mest selvfølgelige måde blander mange meget forskellige træk. Det historiske overblik forenes med sansen for absurditeten og de groteske detaljer, og kærlighedshistoriernes romantik blandes med pornografisk løssluppenhed, spøgelsesfortællingens gys og splattergenrens blodige udpenslinger. (-)
Men først og fremmest er det elementerne af eventyr og lokale myter, der skaber den særlige tone i Eka Kurniawan roman, som fungerer allerbedst og allermest fascinerende i de mange indvævede fortællinger, der trækker på en lokalfarvet, folkelig og naivistisk fortællestil. (-)
Kærligheden er et sår har det hele med: Kærligheden, begæret, volden, døden, genfærdene, eventyret, de historiske realiteter, folkloren, den sorte humor og tragedierne.
Eka Kurniawan har i enhver forstand skrevet en roman i stærke farver og i det store format.
Jørgen Johansen, Berlingske

BESÆTTENDE LÆSNING
Den franske avis ’Le Monde’ mener, at forfatteren er en værdig kandidat til Nobelprisen, og denne indonesiske historie er da også besættende at læse. Første kapitel begynder med ordene ”En eftermiddag i en weekend i marts rejste Dewi Ayu sig fra sin grav efter at have ligget død i enogtyve år”. Det er en indledning, der vil noget! (-) Jeg læste bogen med stor fornøjelse, men jeg vil bestemt råde læserne til lige at læse lidt op på Indonesiens historie, hvis man ikke har den præsent. (-)
Som sagt er bogen i passager både voldelig og brutal og vildt usandsynlig, men jeg læste den med fornøjelse. Den vil absolut være noget for læsere af Garcia Marquez, og jeg kom også til at tænke på Eugen Ruge: I tider med aftagende lys, der beskriver en russisk-østtysk familie også med den brutale verdenshistorie som afgørende for deres liv og også med masser af humor. Den var også, som så mange andre perler, udgivet af Batzers Forlag.
Jette Landberg, Litteratursiden

HISTORIEN OM FORUDSIGELIGE MASSAKRER
Indonesiens kendteste forfatter, Eka Kurniawan, har skrevet sit lands nyere historie som en spraglet, brutal beretning om hævn og vold. Han udstiller det hele med en lystig sans for det groteske samtidig med, at samfundskritikken er til at tage og føle på, når han med kulsort humor svælger i massakrer og udryddelser.
Eka Kurniawan (f. 1975) bruger samme greb som tredjeverdensforfattere som Gabriel García Márquez og den nigeriansk-amerikanske Chigozie Obioma, nemlig at afsløre den lokale folketro på genfærd, magi, forbandelser osv. som sløje forklaringsmodeller på særdeles menneskeskabte fænomener. (-)
Resultatet er en spraglet, rig roman fortalt med mange stemmer og et virvar af personer, som stilistisk ligner Márquez og Orhan Pamuk. (-)
Som velinformeret tredjeverdenslæser kan man måske fryde sig over Eka Kurniawans subtile samfundskritik, der gør det klart, at blodhævn florerer i fraværet af en retsstat; og at voldtægter og ødelæggelser følger af social ulighed og håbløshed.
Men som vestlig læser bliver man ikke meget klogere. Kun nedslået og foruroliget ved tanken om, hvad mennesker i andre verdensdele står model til.
Marie Louise Kjølbye, Information

SYRET OG LØSSLUPPEN
Syret og løssluppen, lidenskabelig og overdådig, helt ud over det sædvanlige, vidunderligt gådefuld – denne roman er en blanding af det forunderlige og bizarre, det charmerende og frygtindgydende. Fra dens sider rejser ånderne sig og deres manifestationer, forudsigelser eller forbandelser gennemborer den virkelige verden som knivstik. Komisk eller fantastisk, det ekstraordinære er normen.
Med sine glimt af magisk realisme genkalder romanen tidlige værker af Garcia Márquez eller Rushdie, til tider Frida Kahlos malerier. For ikke at nævne bogens erotiske element – som er helt uden tabuer – der fremkalder de heftigste billeder fra Kama-sutra.
Ikke desto mindre er begær det centrale tema i romanen … begær efter skønhed, det individuelle og det kollektive begær, og alle de variationer der udspringer af det: fantasier, ømhed, impulser, lyst, vildskab, instinkt, dyriskhed, hor, frustrationer, liderlighed. Alt dette reflekteres som en farverig regnbue i fortællingens utallige sidehistorier. Alt dette peger på hvordan skønhed kan være et drama i sig selv, deraf titlen … Måske vil Nobelprisjuryen om nogle år vurdere at give Kurniawan den pris som Indonesien endnu aldrig har modtaget? LE MONDE

Om forfatteren

Eka Kurniawan

Eka Kurniawan

Eka Kurniawan (f. 1975) kommer fra Tasikmalaya i Vest-Java i Indonesien. Han har skrevet alt fra romaner til noveller, filmmanus, tegneserieromaner og essays. Selv fortæller Kurniawan at inspirationen til at blive forfatter kom da han som studerende læste Knut Hamsuns Sult. Han regnes som indonesisk litteraturs nye store navn og sammenlignes med alt fra García Márquez og Rushdie til Melville og Gogol, men er i lige så stor grad påvirket af indonesisk folklore, mundtlig fortællertradition og pulp fiction. Hans bøger er under udgivelse i omkring 30 lande, og Skønhed er et sår var blandt andet på New York Times’ liste over de 100 vigtigste bøger i 2015. Kurniawans roman Man Tiger var nomineret til Man Booker International Prize 2016, og blev tildelt prisen Emerging Voices 2016 Fiction Award.

Forfatterprofil

 

Forside i høj opløsning

Læseprøve 1. kapitel

Artikler/Interviews

YUKIKO DUKE ANBEFALER SKØNHED ER ET SÅR
Video: Den svenske oversætter, journalist, redaktør og programleder i Sveriges Radio, Yukiko Duke, anmelder Eka Kurniawans Skønhed er et sår på sin youtube-kanal og kalder romanen for “et fantastisk læseeventyr”. SE MERE!

HISTORIKER OG SAMFUNDSFORSKER BENEDICT ANDERSON OM EKA KURNIAWAN
Udtalelse: Eka Kurniawan is certainly Indonesia’s most original living writer of novels and short stories, and its most unexpected meteorite. LÆS MERE!

NEW YORK TIMES: ‘BEAUTY IS A WOUND,’ AN INDONESIAN BLEND OF HISTORY, MYTH AND MAGIC
Anmeldelse: If Pippi Longstocking were an Indonesian prostitute instead of swedish tomboy, she would be something like Dewy Ayu , who demonstrates her own can-do spirit by successfully returning from the dead in the first sentence of Eka Kurniawan’s novel “Beauty Is a Wound.” LÆS MERE!

NEW YORK TIMES: ‘BEAUTY IS A WOUND’ AND ‘MAN TIGER’ BY EKA KURNIAWAN
Anmeldelse: Kurniawan does not merely traffic skillfully in magic realism; his Halimunda – García Márquez’s Macondo and Faulkner’s Yoknapatawpha County – lets him show how the currents of history catch, whirl, carry away and sometimes drown people. LÆS MERE!