Beskrivelse

Fra en konsulentudtalelse:

Her har vi en forrygende, boblende kværn af en historiefortælling, som suger læseren ind. Jeg læste og læste og havde ikke lyst til at lægge den fra mig. Man tænker hvor kommer vi nu hen, kan han finde på mere – og ja, det kan han. Plot efter plot, den ene karakter efter den anden, og der trækkes på en tilsyneladende uendelig strøm af folketro, anekdoter og gamle myter.

Romanen lægger ud med historien om Dewi Ayu, en smuk intelligent og ambitiøs ung kvinde som bor hos sine bedsteforældre i byen Halimunda (som giver mindelser om Macondo i Garcia Marquez’ Hundrede Års Ensomhed). Under den japanske besættelse under 2. verdenskrig kommer hun først i fangelejr og tvinges siden til prostitution. Da japanerne slagne forlader Indonesien, står andre kunder parat, f.eks. de allierede tropper, men snart kommer selvstændigheden og Ayu Dewi er fortsat stjernen i byens førende bordel. Hun omgås politiske ledere og andre honoratiores (som er kunder naturligvis), inviteres med til byens begivenheder på fremtrædende plads, og bliver et mode-ikon for byens ”anstændige” kvinder.

Lige som vi er ved at finde os tilrette i Dewi Ayus historie, trækkes vi sidelæns ind i et andet plot: historien om Maman Gendeng, en lidt Robin Hood-agtig bandit som også er håbløs romantiker. Da han er træt at af plyndre og slå ihjel, rejser han landet tyndt i sin søgen efter Prinsesse Rengganis, som ifølge legenden er den smukkeste kvinde på jorden. Efter megen rejsen rundt går det op for ham at prinsesse Rengganis har været død i flere hundrede år; på det tidspunkt er han kommet til Halimunda, lægger vejen forbi bordellet og forelsker sig i Dewi.

Men her introduceres så en rival: den brutale Shodancho der har en fortid som guerilla i kampen mod japanerne. Så er vi midt i Shodanchos historie med hovedemner som smugleri, seksuel vold og en kampagne for udryddelse af grise. Med tiden når Shodancho, der er stedets militære kommandant, og Maman Gendeng som den førende kriminelle en slags forståelse der er til begges finansielle fordel – det er længe siden jeg har læst en så simpel forklaring på korruption!

Så trækkes vi igen sidelæns ind i en anden historie, nemlig den om den kommunistiske agitator Kliwon, som Shodancho møder. Kliwon er også en rival – ikke i forhold til Dewi, men til Dewis ældste datter Alamanda. Kliwons historie bringer os frem til den voldsomt brutale udrensning og nedslagtning af kommunisterne i Indonesien midt i 1960erne.

Romanen giver et skarpt satirisk billede af det indonesiske samfund, dels via historien, men i høj grad via myter og folketro. Billedet er det meste af tiden meget brutalt, især er voldtægt og truslen herom fast tilbagevendende. Titlen antyder jo også at skønhed, særlig kvindelig skønhed, uundgåeligt fører til vold/voldtægt/udslettelse. Dewi og hendes 3 smukke døtre lider frygteligt under mændenes overgreb, og Dewi bliver glad da hendes sidste datter, med navnet Beauty, viser sig at være forfærdelig grim: en krydsning mellem en abe, en frø og et firben. Men det hele er også meget komisk. Personerne gør forfærdelige ting, men tilgives. Volden er konstant, men det er kærlighed og ægteskab også.

Det er også en politisk roman: den fortæller Indonesiens nyere historie, først som groft udbyttet hollandsk koloni, den japanske besættelse under 2. verdenskrig, guerillakrigen mod japanerne, kampen for selvstændigheden, den nye stats ideologiske kampe, massakren på kommunisterne i 1960erne, og i senere år overgreb på almindelige mennesker i udviklingens navn, f.eks. ved udkonkurrering af traditionelt fiskeri med kæmpestore fiskefartøjer eller fratagelse af landområder.

En humoristisk roman: komisk på en grotesk, rablende måde der både i tone og struktur lægger sig i sporet af andre, klassiske, humoristiske romaner – ja den åbner med et citat fra en af de største i den genre, Don Quixote.

En magisk realistisk roman: døde står op af graven, spøgelser er helt almindelige, synskhed, forbandelser og onde øjne er alt sammen helt naturligt. Et kyskhedsbælte, der kun kan åbnes med et mantra, spiller også en rolle.

En roman om kærlighed: der er masser af kærlighed og sex i romanen, men den grundlæggende romantiske historie fuldbyrdes ikke, den forhindres, og det er derfor logisk at forbandelsen må ramme efterkommerne i flere slægtled.

Man kunne frygte at humoren og det historiske, de(t) komplicerede plot og endnu mere indviklede system af personer og deres indbyrdes relationer ville gøre romanen overfyldt. Men det er ikke tilfældet, der er tale om et kontrolleret virvar, og forfatteren har i den grad styr på sin(e) historie(r). Slutningen opleves rigtig tilfredsstillende, indlysende.

Sproget er klart og enkelt, og af og til lyrisk i tonen. Men det er ikke sproget man lægger mærke til i denne roman. Det er i den suveræne historiefortælling, at den litterære kvalitet ligger.

Bøger af Eka Kurniawan