Anmeldelser

OVERDÅDIG ROMAN ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
“Auður Ava Ólafsdóttir har gjort det igen, igen, igen: Skrevet en overdådig roman, som man elsker fra første til sidste sætning. Hvis hun ikke havde fået Nordisk Råds Litteraturpris sidste år, skulle hun have haft den i år.
Sproget, perspektivet, karaktertegningerne og handlingen flyder sammen til en helstøbt fortælling om kampen for at få lov til at være den, man er.
Hekla vil være digter, hun er digter, vulkansproget sitrer i hende, men i Island er digterne mænd, mens de smukkeste af kvinderne – og Hekla er smuk – i bedste fald kan avancere til Miss Island. Og vi skriver 1963! (-)
Miss Island er et fyldigt og karakterfuldt tidsbillede af Island i 60’erne og et prægtigt portræt af en kvindelig digter, der er rundet af lavaild og glitrende nordlys.” – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

LEGENDE LET, POETISK, SØDMEFULD, HUMORISTISK OG ALVORLIG
”Miss Island og Auður Ava Ólafsdóttir har det hele, et af Islands litterære mirakler.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er kæmpefan af islandske Auður Ava Ólafsdóttir. Jeg har læst alle hendes forrige romaner, som Erik Skyum-Nielsen så fremragende har oversat, så det var med bævende hjerte, jeg gik i gang med ’Miss Island’. Men jeg havde absolut ikke behøvet bekymre mig, den er vidunderlig og skrevet med forfatterens velkendte poetiske og sitrende nerve.
Læs denne prægtige roman, der handler om at leve og ånde for litteraturen. Auður Ava Ólafsdóttir vandt Nordisk Råds Litteraturpris 2018 for romanen ‘Ar’. For min skyld kunne hun have vundet den igen i 2019 for ‘Miss Island’.” – Marianne Träff, Litteratursiden LÆS MERE!

ET ARK PAPIR, EN FYLDEPEN OG EN MANDEKROP
”Audur Ava Ólafsdóttirs tre tidligere udgivelser på dansk, Stiklingen (2009), Svaner bliver ikke skilt (2016) og Ar (2018), er en opvisning i, hvordan et legende let sprog kan gøre alvorlige sager til velbehagelig læsning.
Således også med Miss Island, der er fuld af feministisk kampånd og hovedrysten over manglende nuancer i mænds kvinde-og kønssyn. Det er et tidsbillede med kant, humor og ømhed.” – Birte Weiss, Weekendavisen

DØREN TIL DET ISLANDSKE HERREVÆRELSE SLÅET IND
”Året er 1963, og hovedpersonen Hekla, der er vokset op på landet, flytter til Reykjavik for at udleve sin forfatterdrøm. Hendes far skriver en blanding af vejrrapporter og dagbog, hendes veninde Isey skriver fantasifulde historier om den verden, hun kan se fra sit vindue, den lokale præst udgiver snart sine memoirer, og på caféen Mokka sidder de unge mænd og læser højt for hinanden af deres (primært upublicerede) digte og romanfragmenter.
Selv om Hekla har talent, er det svært for hende at få trykt sine tekster, hvis ikke hun bruger pseudonym. Hun er nemlig ikke kun en kvinde, men ligefrem en ung og usædvanligt smuk kvinde, og det islandske samfund anno 1963 er mandsdomineret, forstokket og diskriminerende. (-)
Miss Island, der netop har vundet den prestigefulde franske Prix Médicis for årets bedste udenlandske roman, viser, hvordan det er at være anderledes, når verden er ét stort herreværelse. Den spidder mandschauvinismen og de unge mænds fantasterier: »Mænd bliver født som digtere. Når de er i konfirmationsalderen, accepterer de det uundgåelige hverv at være genier. Det betyder ikke noget, om de skriver bøger eller ej. Kvinder derimod bliver kønsmodne og får børn, som forhindrer dem i at skrive.« Men den fremstiller også en helt særlig afdæmpet ukuelighed, som driver personerne videre, når friheden viser sig ikke blot at være længere væk end først antaget, men også at være mindre uspoleret og idyllisk.”
– Martin Bastkjær, Information

VULKANSPROGET OG OPRØRET ULMER I FORFATTERSPIREN HEKLA
”’Miss Island’ kan både læses som en kommentar til kvindernes og de seksuelle minoriteters kamp om ligestilling og ikke mindst som en hyldest til litteraturen og ordets kraft.
Det er en meget helstøbt og underholdende roman, der på elegant vis skildrer individets kamp for at blive set og hørt og respekteret på lige fod med alle andre.
Hekla er et spændende bekendtskab og forbilledlig i sin ukuelighed og sin insisteren på at trodse normerne i et snæversynet samfund.
Romanens øvrige persongalleri og bittersøde humor er bestemt også med til at gøre historien interessant og vedkommende.” – Therese West Boardman. Villabyerne