Da Umberto Eco blev spurgt, hvilken kvinde inden for kunsthistorien han gerne ville spise middag med, nævnte han Uta von Naumburg. Fortælleren i Levende statuer har det på samme måde. På en rejse i DDR i slutningen af 1980’erne finder han hende, middelalderens smukkeste kvinde, sammen med elleve andre statuer i Naumburgs domkirke. Og fordi alt er muligt på skrift inviterer han alle dem, som i det 13. århundrede har stået model til statuerne, til middag i sin have.

Historien blev først for nylig opdaget i arkivet, så Levende statuer er en hidtil ukendt, subtil fortælling af den nobelprisvindende forfatter, som selv har illustreret bogen.