Et udvalg af den tjekkiske forfatter Franz Kafkas (1883-1924) aforismer og småskrifter. Ligesom hans historier bliver betragtet som religiøse lignelser, som mareridtsbilleder og profetier, viser disse aforismer en anden side af den Kafka som er blevet kaldt en af de få sandt mystiske digtere i moderne vesteuropæisk litteratur. Blandt Kafkas efterladte manuskripter fandt hans mangeårige ven, forfatteren Max Brod, en konvolut med nummererede aforismer, udskrifter fra hans blå kladdehefter, de såkaldte oktavhefter. Her nedskrev Kafka en række aforismer eller sentenser eller betragtninger, som forblev et sted mellem hastigt nedskrevne optegnelser og færdige litterære værker, skrevet i en periode af hans liv hvor han selv var udsat for store indre kvaler. Først fik han at vide at han havde tuberkulose og søgte sygeorlov fra sit arbejde på Forsikringsanstalten. Han afbrød sin forlovelse med Felice Bauer. Og selve livsnerven i hans eksistens, digtningen, var inde i en kritisk, ufrugtbar fase og intet tydede på at han ville blive anerkendt som forfatter. Det var på denne baggrund at aforismerne blev til. Selve formen, aforismen, er en litterær genre - med rødder tilbage i oldtiden - som er karakteriseret ved det korte og prægnante, nærmest et indfald eller en pludselig indsigt, som ofte kommer til udtryk i paradoksale udsagn om almengyldige forhold, hvad enten det nu handler om menneskets natur eller livets mening. Selv om den uforberedte læser måske vil stå måbende over for mange af disse korte tekster, ville det være forkert at affærdige dem som lommefilosofi eller tågede pseudoreligiøse dybsindigheder. Man kan snarere sige at Kafka her bruger sproget på samme måde som den blinde bruger sin stok. Hans formuleringer er som sonder, hvormed han prøver at finde noget, der nok er skjult for det menneskelige øje, men som er selve grundlaget for vor eksistens. For Kafka var det at skrive "en form for bøn". Hans krav til sig selv var ikke at tillade nogen løgn, intet selvbedrag. Han ser sine svagheder som i et mikroskop, samtidig med at han længes efter det rene, det guddommelige, det som han i sine aforismer betegnede som det "uudslettelige". Forstået på den måde indeholder aforismerne Kafkas mest gennemførte overvejelser om liv og død, godt og ondt, og bagved ligger der en tankeverden med en klar indre sammenhæng, nemlig den jødiske mystik eller kabbala, som er dybt beslægtet med gnosticismen. Ligesom hans historier bliver betragtet som religiøse lignelser, som mareridtsbilleder og profetier, viser disse aforismer en anden side af den Kafka som er blevet kaldt en af de få sandt mystiske digtere i moderne vesteuropæisk litteratur. Eller som Brod skriver: "I sine fortællinger viser Kafka, hvordan mennesket bliver forvirret og farer vild, i aforismerne peges der på den rette vej, og man aner en forløsning." Bogen er forsynet med forord og noter af Uffe Hansen, som sætter aforismerne i sammenhæng med Kafkas liv og forfatterskab og desuden giver en nøgle til forståelsen af den jødiske mystik som ligger til grund for aforismerne. Bogen er rigt illustreret med fotos og Kafkas egne tegninger.

The post Aforismer og andre efterladte skrifter appeared first on Batzer.

"Hvad har jeg tilfælles med en jøde? Jeg har ikke en gang noget tilfælles med mig selv." Intet kan bedre udtrykke essensen hos Franz Kafka, en mand der levede som "bag en glasvæg". Kafka var en af dette århundredes mest intense og klarsynede forfattere. Han skrev i traditionen fra de store jødiske historiefortællere, hvis typiske varemærke var en bizar fantasi krydret med anekdoter og selvfornedrelse. Fremmed for sine rødder, sin familie, sine omgivelser og for sin egen krop, skabte Kafka - ved at forvandle sig til kakerlak, abe, hund, muldvarp eller en cirkusartist, der sulter sig til døde - et unikt litterært sprog. David Mairowitzis glimrende tekst sammen med Robert Crumbs geniale illustrationer, har fået fremragende anmeldelser.

I samme serie: Jung, Freud, Joyce, Camus, Islam.
Se også Franz Kafka: Aforismer og andre efterladte skrifter

The post Kafka for begyndere appeared first on Batzer.