Galsan Tschinag

Galsan Tschinag (f. 1944), eller Irgit Schynykbaj-oglu Dshurukuwaa, voksede op som yngste søn i en tuvinsk nomadefamilie i Mongoliet, men modsat mange af sine jævnaldrende kom han i skole og studerede mongolsk sprog og litteratur ved universitetet i Ulaanbaatar og fra 1962 til 1968 tysk og germanistik ved universitetet i Leipzig. I 1976 vendte han tilbage til sit hjemland, underviste ved universitetet og fungerede som udenrigspolitisk kommentator, før han i 1991 debuterede som forfatter på tysk. Året efter modtog han Adelbert-von-Chamisso-prisen for sin debutbog En tuvinsk historie og andre fortællinger. 
I 1994 kom hans første roman Den blå himmel som Der Spiegel karakteriserede som “visuel, fyldt til randen af virkelighed”, hvis “patos har en kraft, som om en shaman fra en fremmed egn var blæst ind i den tyske samtidslitteratur”. To år senere førte han de tuvinske nomader ud på en 2000 kilometer lang karavane tilbage til Altajbjergene i det nordvestlige Mongoliet hvor de kom fra før den stalinistiske tvangsflytning, 130 kameler, 300 heste og et utal af får, fjerkræ og hunde. I 2003 fik forfatteren den danske litteraturpris for romanen Den blå himmel. Galsan Tschinag, er i dag oversat til en række sprog. 

Galsan Tschinag

Litteraturpriser

1992: Adelbert-von-Chamisso-prisen
1995: Puchheimer læsepris
2001: Heimito-von-Doderer-prisen
2003: ALOA-prisen

Bøger af Galsan Tschinag

Ringstedgade 28, 4000 Roskilde

+45 2811 6274

Tirsdag & fredag 12-17

0
Kurven er tom