DHARMA BUMS
Politiken spørger musikeren Sune Wagner: Hvilken bog har betydet mest for dig?

’The Dharma Bums’ af Jack Kerouac. Jeg synes, den er enormt inspirerende, fordi den er utrolig frisk og hurtig hele vejen igennem: Man hører om tiden på Columbia University, hvor han møder William Borroughs og læser Shakespeare og Spengler – det er meget intellektuelt det hele, men fyldt med energi. Da jeg havde læst den første gang, tænkte jeg: Wow! Der er bøger, der skal læses, ting, der skal ses og mennesker, der skal mødes! Jeg får helt lyst til at læse den igen bare af at fortælle om den, fordi den giver sådan et kick.