Det vender vi tilbage til.Mens Gyldendal har overtaget familieforetagendet Borgens Forlag, Lindhardt og Ringhof har købt forlaget Per Kofod, og C&K er blevet en del af Hr. Ferdinand, har Batzer & Co, som Arild Batzers lille forlag hedder, holdt skansen mod de store. Og mere end det:

»I betragtning af tiderne går det faktisk sindssygt godt,« fortæller Arild Batzer på kontoret i Roskilde, hvor forlaget holder til.

»I stedet for at fyre folk har jeg ansat en her i foråret. Så nu er vi dobbelt så mange som før, nemlig to.«

Han griner.

Væggene er skrå, gulvet skakternet, og her er bøger overalt. Forlagets egne, naturligvis. Nobelprisvinderne Imre Kertész og Herta Müller, tyske Eugen Ruge og Judith Hermann, islandske Jón Kalman Stefánsson, svenske Ulf Peter Hallberg og ikke mindst bøger af de norske forfattere Per Petterson og Tomas Espedal, fylder sammen med mange andre hylderne.

Batzer & Co udgiver især oversat litteratur, men også danske titler. For eksempel udkom Simon Glinvads roste roman »Min grønne himmel« på forlaget i foråret.

Batzer & Co sætter også solide aftryk på den danske bogverden. Da litteraturfestivalen Verdenslitteratur på Møn blev afholdt i weekenden, var det med Batzers russiske forfatter Mikhail Sjisjkin som årets forfatter. Og til Louisiana Literature for et par uger siden var det en af hans største og mest læste forfattere, norske Per Petterson, der åbnede litteraturfestivalen.

Gode bøger, hårdt arbejde og dårlig løn

Men hvad er det, det lille forlag i Roskilde kan? Ifølge Arild Batzer handler det om glæde ved gode bøger, hårdt arbejde og dårlig løn.

»Jeg er en forlægger af den gamle skole. Jeg driver forlag, som man gjorde for 30-40 år siden. Dengang forlæggeri var en passion.«

Han bruger tre-fire uger på hver eneste oversatte roman og har ofte op imod 1.000 ændringsforslag skrevet ind med blyant i margenen.

»Vi arbejder meget med bøgerne og tager ikke tid på det. Normalt har forlag ikke råd til at arbejde på den måde, men jeg er privilegeret, for der er ingen, der skal tjene penge på mit forlag. Det er en selvejende institution, i princippet skal det bare løbe rundt. Hvis der er overskud, går det til nye udgivelser.«

Arild Batzer fortæller om det, han kalder ånden på forlaget.

»Den tyske forfatter Hans Magnus Enzensberger har sagt, at en god forlægger udgiver de bøger, han selv vil læse, og det har jeg fulgt. Man kan sige, at det, der driver værket, er begejstring, inspiration, og mit værktøj er intuition. Nogle gange kan jeg næsten finde på at købe en bog uden at have læst den. Jeg kan være 100 procent sikker på, at det her bare er bog, jeg skal udgive. Det er en fornemmelsessag. Men det er selvfølgelig en god idé også at læse den.«

Det kan lyde som noget selvfølgeligt for Arild Batzer at drive forlag, men sådan har det ikke altid været.

»Jeg tænker ofte på Per Petterson som min sjælefrænde. Vi ligner hinanden på mange måder. Vi har for eksempel begge baggrund i arbejderklassen. Når man har det, går man sjældent ud i verden og tror, man er verdensmester. Man mangler selvtillid og skal have et langt tilløb. Petterson var 35, da han turde blive forfatter, og jeg var 50, da jeg blev forlægger.«

Politisk flygtning fra Norge

Interessen for bøger kom ellers tidligt. Det var en lærer, der fik åbnet hans øjne for litteratur og inspirerede ham til at slæbe den ene stak bøger efter den anden hjem fra biblioteket i den sydnorske by Skien. Forældrene læste ikke.

Som ung begyndte Arild Batzer at holde forfatterarrangementer. Det blev begyndelsen på det iværksætteri, der siden har kendetegnet hans arbejdsliv. Han har aldrig været meget for at indordne sig. Det gav problemer, da han blev indkaldt til militæret. Han nægtede at være militærnægter. Efter otte måneders tvangsarbejde som skovhugger på en lille ø fik han nok. Han stak af til Danmark, hvor han tidligere havde mødt en dansk pige.

»Jeg plejer at sige med et smil på læben, at jeg er Norges eneste politiske flygtning i nyere tid,« siger Arild Batzer, der siden 1970 har boet i Danmark.

På nær de første år har han dog også ofte været i Norge. Sagen mod ham blev hurtigt glemt. I Danmark åbnede han først en lille bogcafé på Vesterbro og siden Roskilde Bogcafé, som også blev begyndelsen på forlaget.

Udover at drive bogcaféen begyndte han at oversætte og udgive mange af de klassikere, han havde læst og elsket som helt ung: Rimbaud, Blake, Kafka, Rilke. I begyndelsen læste han også kultursociologi på Københavns Universitet ved siden af, men det droppede han hurtigt.

»Jeg arbejdede i realiteten fuldtid, og desuden er jeg ikke særlig akademisk anlagt, det har været lidt fremmed for mig. Litteraturen er ligesom mit åndehul. Jeg svinger meget bedre med romaner end med afhandlinger.«

I 1997 besluttede Arild Batzer at satse på forlaget som det primære. Det var også da, han ændrede navnet fra Roskilde Bogcafé til Batzer & Co.

»Når jeg satte company efter mit navn, var det dels, fordi jeg altid har fået hjælp af mange gode folk, men det er også et udtryk for min galgenhumor. Det var et af Danmarks mindste forlag, men lød som et verdensomspændende firma.«Det er forlaget selvsagt ikke blevet, men det er lykkedes Arild Batzer at skaffe store forfatternavne og ikke mindst at holde på dem.

Forfattere med gammeldags moral

»Det er klart, at for eksempel Gyldendal har langt flere muskler end det her lille forlag, så man kunne godt tænke sig, at de ville prøve at få fat i for eksempel Per Petterson. Men han har også en gammeldags moral og ved, at jeg har gjort et stort arbejde for ham. Og så er det heller ikke nødvendigvis lykken at udkomme på et stort forlag,« siger Batzer og fortæller, at Per Petterson i Sverige udkommer på det store forlag Bonnier og dér intet sælger, mens han herhjemme har ramt bestsellerlisterne.

Arild Batzer håber, han kan finde nogen, der vil drive forlaget videre, når han en dag ikke længere kan. At lade sig opkøbe af et stort forlag har han ikke meget lyst til.

»Jeg elsker den uafhængighed, jeg har.« Arild Batzer har levet et liv med litteratur og har altid set bøger som en vej til opdagelsesrejser uden visum og vaccinationer. 20 år gammel oversatte han Rilke, Brecht og Enzensberger til norsk, anmeldte bøger og skrev digte, og siden har han oversat 20 romaner til dansk, blandt andre Espedal og Petterson. Men han mener ikke, verden er gået glip af noget, fordi han selv lagde skriveriet på hylden.

»Det kan måske lyde mærkeligt, når man sidder med så mange ord, som jeg gør hver eneste dag, men faktisk er jeg selv en mand af få ord.«