BREV FRA EN LÆSER
En stor tak til et forlag og en redaktør med mod og kvalitetssans
Selv om jeg, inspireret af Jón Kalman Stefánsson burde have skrevet et håndskrevet brev og sendt det med posten, vælger jeg alligevel at sende min kommentar pr.e-mail. En stor tak til et forlag og en redaktør med mod og kvalitetssans, som vi læsere har brug for i den flod af mere eller mindre flad litteratur. Jeg er netop blevet færdig med Jòn Kalmann Stefánssons Sommerlys – og så kommer natten. En helt igennem VIDUNDERLIG bog, lånt på biblioteket, men som jeg nu vil købe for at kunne genopleve store passager. Jeg glæder mig til de lovede fortsættelser, ligesom jeg glæder mig til nye bøger af Per Petterson – og de øvrige forfattere du har i din stald. felice anno nuovo – godt nytår fra en hidsig læser. Inga-Britt Olsen