Den norske forfatter Gert Nygårdshaug er en fortæller af Guds nåde på niveau med en Fosnes Hansen eller en Ib Michael. Hans roman, Provst Gotvins geometri, handler om livets store spørgsmål, Guds eksistens, universet og kærligheden, men fortalt som en historie man ikke kan ryste af sig, spændende, frodig, filosofisk, humoristisk og betagende. Nygårdshaug, der har et stort forfatterskab bag sig, har tidligere fået kritikernes ord for at have skrevet "årets roman" og for at være "en af de allerstørste" i norsk litteratur - "om ikke den største".

Romanen starter med at den unge, bly præst Gotvin Soleng fra en lille norsk bygd drager ud på sin første store rejse til Santiago de Compostela, for at undersøge et katolsk mirakel på nært hold. I toget møder han en smuk ung kvinde, indhyllet i lavendelduft, som giver ham en gåde i form af en tegning over danske vikingeborge og fortæller at hvis han løser den, får han svar på hvad himmelen virkelig indeholder.

Dette møde med Lucienne Lopéz, som viser sig at være en spansk arkæolog med speciale i neandertaler, udløser en lavine i Gotvins liv, hvor ingenting bliver som før. Med hovedet fuldt af tanker om Gud og mirakler, katedraler og geometri, synd og lavendelduft, og fuld af anfægtelser, anger og bodstanker over det kærlighedsforhold han indleder, rystes hans verdensbillede i sin grundvold. Læseren bliver taget med en 450 siders odysse som indholder alle facetter af livet: Fromhed og besættelse, kærlighed og vemod, ydmyghed og tvivl, galskab og glæde. Forfatterens filosofiske dristighed og forrygende begavelse som historiefortæller trækker os ind i en roman man ikke kan ryste af sig før den læst. Og selv om den handler om livets store mysterier, er den fortalt med en uforlignelig humor.

At Dan Brown er blevet en megasucces, mens Nygårdshaug stadig kun er kendt af en mindre kreds, er dybt uretfærdig og afspejler ikke bøgernes litterære kvalitet.