Eugen Ruge

Eugen Ruge er født i Uralbjergene i det vestlige Rusland i 1954, studerede matematik ved Humboldt-universitetet i Berlin og fik arbejde på Det Centrale Institut for Geofysik i Potsdam. Ruge rejste fra DDR til Vesten i 1988 og har siden skrevet til og oversat for teatre og tv-selskaber og underviser jævnligt i kunst. Fik i 2011 Deutcher Buchpreis for I tider med aftagende lys.

Efter sin verdensomspændende succes med I tider med aftagende lys fortæller Eugen Ruge let og ubesværet historien om en vanskelig søgen. Cabo de Gata er et mesterværk inden for kortprosaen. Hans autenticitet – og hans kunst – består i vekselvirkningen mellem digt og virkelighed.

Eugen Ruge

Litteraturpriser

2011: Deutscher Buchpreis

Artikler / Interviews

TALKING GERMANY: Peter Craven taler med Eugen Ruge om fakta og fiktion. SE HER!

POLITIKEN: EN ÅNDELIG TILSTAND VED NAVN VED DDR ♥♥♥♥♥♥
Den tyske ugeavis Die Zeit kaldte den med henvisning til Thomas Manns romanklassiker om en tysk købmandsfamilies fald for »den store DDR-Buddenbrooks-roman«. Det er store ord, men ikke for store. Bortset fra Uwe Tellkamps moppedreng fra 2008, Tårnet, har jeg ikke læst noget bedre om DDR som politisk og åndelig tilstand. LÆS MERE!

LITTERATURSIDEN ANBEFALER: I TIDER MED AFTAGENDE LYS
I tider med aftagende lys er blevet sammenlignet med Thomas Manns store værk Buddenbrooks, og jeg synes, det er en sammenligning, som holder. Eugen Ruge er en fremragende fortæller, og han formår at tegne nogle gode og overbevisende portrætter og den tid, personerne lever i. Bogen er tilmed morsom, og den får mine bedste anbefalinger. LÆS MERE!

K’S BOGNOTER: LÆS DEN, LÆS DEN, LÆS DEN!
Min bedste anbefaling uden forbehold: En slet og ret mesterlig roman om levende mennesker i DDR’s historie og Tyskland i dag. Fortalt i knap og spændstig, letlæst prosa med stor indlevelse. Jeg kan næsten ikke få armene ned – det er bare så godt, det her! (-)
Eugen Ruges litterære teknik med at lade forskellige personer fortælle de samme kritiske scener fra hvert deres perspektiv kender vi fra William Faulkner, og den er her på fornemste vis opdateret til indledningen af det 21. århundrede. Det er virkelig flot gjort. Konklusion: Læs den, læs den, læs den! LÆS MERE!

INFORMATION: EN VELLYKKET LITTERÆR GENNEMLYSNING AF DDR-TIDEN
Slægtsroman og DDR-krønike er grundig, grum og morsom. Og et vellykket forsøg på at forstå og gennemlyse DDR-tiden og lægge den bag sig. (-) Ærindet er ikke kun en total kritik af kommunismen, vi møder også skikkelser, der idealistisk, men forgæves, vil redde utopien fra nystalinisme og vestlig propaganda. Som Kurt, der et sted tillader sig at håbe på, at der ‘på et tidspunkt kom en socialisme der levede op til sit navn’. Det er livsklogt skrevet: både håb og ulykker træder lavmælt, men klart frem. Værket er ikke en dæmonisering af DDR, men et både vedkommende og litterært vellykket forsøg på at forstå og gennemlyse dets tid – og lægge den bag sig. LÆS MERE!

Ringstedgade 28, 4000 Roskilde

+45 2811 6274

Tirsdag & fredag 12-17

0
Kurven er tom