Espen Haavardsholm

Espen Haavardsholm (f. 1945) debuterede i 1966 med novellesamlingen Tidevand. Har siden udgivet hen ved 30 bøger, romaner, essays og biografier. Hans bøger er oversat til en række sprog og tre af dem er filmatiseret. I 2006 blev Haavardsholm hædret med Aschehougprisen for sit forfatterskab.

Espen haavardsholm

Litteraturpriser

1970: Gyldendal’s Endowment 
2006: Aschehoug Prize 

Artikler / Interviews

Dagbladet: ESPEN HAAVARDSHOLM FIK ASCHEHOUGHPRISEN
100 000 kroner og stor ære til selvutleverende forfatter. Læs mere!

Litteratursiden.dk anbefaler: “DRENGEN PÅ PASBILLEDET”
Espen Haavardsholm husker godt, og det skal han læses for. Store og små detaljer fra efterkrigstidens kolde krig … Som læser er det herligt endnu en gang at blive taget med på tur i Oslo efter både Jan Kjærstads trilogi om Jonas Wergeland og Lars Saabye Christensens “Halvbroderen”, men det er ikke den samme tur, vi kommer på. Haavardsholms tur er langt mere smerteligt personlig. I forfatterens kursiverede nutidsafsnit aner vi den grad af personlig smerte, som barndommens tab og omskiftelser har medført. I romanen om Nils Hå almengør han sin egen erfaring i digtning, og det er i dette krydsfelt mellem digtning og sandhed, at romanen bliver rigtigt vedkommende. Læs mere!

VG: RYSTENDE ÆRLIGHED – “DRENGEN PÅ PASBILLEDET” ★★★★★★
“Espen Haavardsholm holder dommedag over sig selv og sin egen familiehistorie. Og kommer ud af det som en sejrherre … Gennem hele bogen kommenterer Haavardsholm fortællingen fra et nutidsståsted. Det er et dristigt projekt, men han lykkes af én enkelt grund: Han kan kunsten at omskabe personlige erfaringer til almene erkendelser. Det er noget som kendetegner stor litteratur.” Læs mere!

Politiken: NORSK GENERATIONSROMAN ER VENLIGERE END KNAUSGÅRD ♥♥♥♥
Selvbiografisk stof iklædt fiktionens lette slør er der ingen mangel på i hverken danske eller norske romaner for tiden. Men måden at bruge stoffet på er unægtelig forskellig fra Ib Michael til Knud Romer såvel som fra Dag Solstads personnummeroptegnelser i ’16.07.41’ til Karl Ove Knausgårds endeløst bindstærke rapportering om ’Min kamp’. Haavardsholm og Solstad har holdt trit gennem mere end 40 års norsk litteratur, fra eksperimentel modernisme via maoistisk socialrealisme til sociopsykologiske tids- og selvransagelser – men med hver sin umiskendelige stil. Hvor Solstad sprogligt og motivisk kan hælde mod en mere spekulativ centraleuropæisk tradition, er Hemingways knappe og prægnante prosa blandt Haavardsholms erklærede inspirationer. (-) Året er 1965, da både Haavardsholm og den litteraturstuderende Nils Haa fylder ’Tyve’ og tager på interrail med samme Zakk ned gennem Europa. Rolling Stones og Nikita Khrusjtjov, fremtiden og fortiden, besøger Oslo; på den amerikanske ambassade lyder en ny stemme i radioen, Bob Dylans; og kredsen dyrker Franz Kafka såvel som Dylan Thomas – ham, der skrev ’Portræt af forfatteren som hvalp’. Modsat for eksempel Knausgårds megaloroman – som andre er mere begejstrede for end jeg – er Haavardsholms tonefald trods alle nøgler i grunden blufærdigt og generøst tilgivende, blottet for anklager og forurettelse såvel som for den nu aldrende forfatters eftertanker i dag om tiden dengang. Dem må man slutte sig til af det, der er udeladt. Læs mere!

Bøger af Espen Haavardsholm

Ringstedgade 28, 4000 Roskilde

+45 2811 6274

Tirsdag & fredag 12-17

0
Kurven er tom