Tore Renberg

Tore Renberg, f. 1972 i Stavanger, debuterede i 1995 med kortprosabogen Sovende floke, som indbragte ham Tarjei Vesaas’ debutantpris. Har siden udgivet 15 bøger, heraf otte romaner. Hans tre første bøger om Jarle Klepp: Kompagni Orheim, Mig og Yngve og Charlotte Isabel Hansen, har solgt mere end 300.000 eksemplarer i Norge. Alle tre bøger er filmatiseret eller skal filmatiseres. I 2008 modtog Tore Renberg i øvrigt Bokhandlerprisen, de norske boghandleres gyldne laurbær, for Charlotte Isabel Hansen, det tredje bind om Jarle Klepp, i skrap konkurrence med bl.a. Lars Saabye Christensen, Erlend Loe og Per Petterson.

Ved siden af sit forfatterskab har Renberg også markeret sig som kritiker og litteraturformidler, skrevet filmmanuskripter og turneret som musiker.

Tore Renberg

Litteraturpriser

1995: Tarjei Vesaas’ debutantpris 
1996: Tidenprisen
2005: P2-lytternes romanpris
2008: Bokhandlerprisen
2008: Stavanger kommunes kulturpris

Artikler / Interviews

INFORMATION: STUDENTENS OMVENDELSE (anmeldelse af “Charlotte Isabel Hansen”)
Det er en ganske satirisk portrættegning af den kronragede og sortklædte student Jarle som en blæret, selvhævdende opkomling og arrogant charmør, der tiltror sig at have alle karrieremuligheder i erotik og fag. Han bliver ironisk udleveret, men alligevel i et tæt og solidarisk tonefald, for det er også en moralsk og efterhånden slemt sentimental historie. Kortene er nærmest givet på forhånd ved denne konfrontation med et afkom, der viser ham vej fra hovmod og ind i en mere ægte og følelsesenkel livsværdi. (-) Elegant komponeret er romanen, vittig og sproglivlig med fine symbolsansninger, underholdende i tempo gennem det satirisk optegnede universitetsliv med Jarle som en Erasmus Montanus mellem lige så geniale og snobbistiske kammerater i selveste Ludvig Holbergs fødeby. Men vi trøster os. Han skal nok ændre sig og måske blive forfatter. LÆS MERE!

STORT GENERATIONSPORTRÆT ★★★★★ (anmeldelse af “Charlotte Isabel Hansen”)
Selv om Tore Renberg (født i 1972) skriver let og muntert her i tredje del af bestsellerserien om den unge Jarles genvordigheder, er der meget mere på spil end blot satire, slapstick og til tider anstrøg af sentimentalitet. (-) Ligesom det også virker helt bevidst, når Renberg ind imellem sejler tæt op ad klichéernes forrevne skær, sætter filetkniven lige lovlig indforstået i universitetsmiljøet, binder sine symbolsløjfer næsten demonstrativt perfekt og ind imellem lader en alvidende fortællerstemme stikke næsen synligt frem. I særdeleshed den store karnevalsfinale er på én gang overstyret, tudevorn og grovkomisk, men den er også iscenesat med millimeterpræcision. (-) Det er et stort generationsportræt, men så sandelig også generationskritik og ikke kun af Jarles eget æggehovedemiljø. Først og fremmest er det en på én gang fornem og letlæst demonstration i netop Prousts ånd af, hvor meget litteraturen kan gøre os klogere på, hvor vi kommer fra, og hvor vi står nu – men også af, at det kun er os selv, der kan beslutte at komme videre. LÆS MERE!

BERLINGSKE: PRIS FOR BEDSTE FILM PÅ NORDISKE FILMDAGE I LÜBECK
Filmkunsten i de nordiske lande blomstrer i broget mangfoldighed, hvad man netop har kunnet opleve på den fremragende festival Nordiske Filmdage i den tyske by Lübeck. LÆS MERE!

JYLLANDS-POSTEN: MIG OG YNGVE (anmeldelse af filmen “Mig og Yngve”)
Charmerende norsk ungdomsdrama om overgangen fra barndom til voksenliv. LÆS MERE! 

INFORMATION: EN DOBBELT DOSIS KÆRLIGHED (anmeldelse af filmen “Mig og Yngve”)
Der skete mere i Stavanger i efteråret 1989, end man lige umiddelbart skulle tro: Den norske ungdomsfilm ‘Mig og Yngve’ er årets positive overraskelse. LÆS MERE!

EKSTRA BLADET: FUCKING STAVANGER anmeldelse af filmen “Mig og Yngve”)
‘Mig og Yngve’ er en fortræffelig film, der fortjener et stort publikum, skriver Ekstra Bladets anmelder, der kvitterer med fem stjerner. LÆS MERE!

BERLINGSKE: FORUNDERLIGE UNGDOM ★★★★★ (anmeldelse af “Mig og Yngve)
… en øm, humoristisk, og reflekteret historie, der i én og samme bevægelse fortæller om en enkelt teenager og om en hel tid i opbrud. Det er dog primært portrættet af den charmerende og skiftevist kærlige og kyniske Jarle, der gør Mig og Yngve så vidunderligt vanedannende. For sjældent har en fiktiv figur stået så lyslevende frem, og selvom man allerede skulle have set Stian Kristiansens fine filmatisering af Mig og Yngve, så er der andet og mere at hente i bogen. Alt sammen skrevet med et tastatur, der veksler legende let mellem vemodige og vitale stemninger. LÆS MERE!

POLITIKEN: NÅR TØJET, HÅRET OG GUITAREN SKRÆLLES AF (anmeldelse af “Mig og Yngve)
Bogen bag biografsuccesen ‘Mig og Yngve’ taler til alle aldre, men var du ung i halvfemserne, er den et must. De, der var unge i firserne og halvfemserne, vil kunne læse bogen med en nostalgisk genkendelse. Identitetsproblematikken er imidlertid evigt genkendelig, uanset hvilken alder man har. Dertil kommer skildringen af et ungdommeligt selviscenesættelsesprojekt, fortalt med et charmerende drive. LÆS MERE!

INFORMATION: OVERBEVISENDE NORSK GENERATIONSROMAN (anmeldelse af “Mig og Yngve)
I mylderet af norsk roman-talent, som også danske læsere nyder godt af, er der god grund til også at hæfte sig ved den højproduktive 35-årige Tore Renberg, der allerede er præsenteret på dansk gennem forlaget Batzer & Co med første og nu anden del af en trilogi om vennerne Jarle og Helge.
Den heldigt filmatiserede Mig og Yngve følger begyndelsen med Kompagni Orheim op, hvor de to rebelske 17-årige kumpaner udgør en fasttømret trio sammen med Jarle Klepps kæreste, Katrine, lidt i stil med Den kroniske uskyld, bare mere og mere skyldige i grove løjer og menneskelige svigt fra fortælleren Jarles side i det skelsættende år 1990, overvejet nu 13 år senere af den distancerede ræsonnør. Han trækker dem ellers ganske nær i højkoloristiske, talesproglige vendinger og i præcise samtidige kulisser af storpolitik med alle de radikalt antikapitalistisk korrekte holdninger. LÆS MERE!

Bøger af Tore Renberg

Ringstedgade 28, 4000 Roskilde

+45 2811 6274

Tirsdag & fredag 12-17

0
Kurven er tom