William Blake: Syner og fakta

william-blake-syner-og-faktaI udvalg og gengivelse og med forord af Jørgen Sonne

1998. 192 sider, rigt ill. 199 kr.

Udvalg af den radikale engelske digter og tænker William Blakes (1757-1827) lyriske digte, lange fortællende digte, prosa og epigrammer illustreret med hans egne grafiske vignetter.

DKK199.00

Ikke på lager

Beskrivelse

William Blake (1757-1827) kaldte sig selv for “seer” og “profet”. Han var digter og filosof, grafiker og maler, revolutionær og mystiker.

I sin samtid blev han opfattet som sær, kaotisk og ligefrem gal og levede sit liv – bogstaveligt og billedligt – i Londons sidegader, fattig og delvis glemt. Først i vort århundrede har han fået en renæssance, som en original og visionær digter, der hører hjemme i første række blandt engelske forfattere, ved siden af folk som Milton og Shakespeare.

Jørgen Sonnes Blake-udvalg, Syner og fakta, der udkom første gang i 1987 på Gyldendal, indholder tekster fra stort set hele William Blakes forfatterskab, alt fra hans lyriske digte, hans epigrammer og notater, hans store digte om Milton, Jerusalem og De Fire Zoas, og uddrag af hans “profetiske bøger” om Europa, Amerika og Albions døtre. Denne udgave er rigt illustreret med Blakes egne plancher gengivet i s/h.


Bøger af William Blake

Anmeldelser

Det er en udsøgt lille række af bøger, der efterhånden er kommet fra Roskilde Bogcafés klassikerbibliotek. Skønne og vægtige, i små, håndgode størrelser. Den engelske digter og filosof William Blake er tidligere udkommet netop her med sit stortslåede epos om “Ægteskabet mellem Himmel og Helvede”.

Og nu genudgives Jørgen Sonnes velkomponerede Blake-udvalg fra 1987 i en let revideret udgave – med mere end 30 illustrationer af Blake selv. Det er oplysende og oplivende læsning. Lige fra Sonnes meddigtende forord til et smukt udbygget noteapparat, brugbart for både nye og gamle Blake-læsere.

Det er guf for søgende sjæle. Især de korte digte kan man bestandig vende tilbage til. Naturfilosofi, profetiske syner, erotisk urglæde og mytologi i ét … Denne Blake-udgivelse er med andre ord som skabt til rygsækken på den ensomme vandrer og den eksistentielle rejsende – hvis en sådan stadig findes? Eller til alle os andre, der længselsfuldt kigger efter solen gennem små, duggede sommerhusruder, mens vi indvendig memorerer: “Den, som binder sig selv til en glæde,/ Lægger det vingede liv øde;/ Men den der kysser glæden, hvor den flyr,/ Lever, hvor Evigheds sole gryr.
Liselotte Wiemers, Berlingske Tidende

Om forfatteren

William Blake (1757-1827) er en af de store digter-filosoffer i verdenslitteraturen. I sin samtid blev han opfattet som sær, kaotisk og ligefrem gal og han levede sit liv – bogstaveligt og billedligt – i Londons sidegader, fattig og delvis glemt. Først i vort århundrede har han fået en renæssance, som en original og visionær digter, der hører hjemme ved siden af folk som Milton og Shakespeare.

Forfatterweb om William Blake

Wikipedia om William Blake

Forfatterprofil

Tekstuddrag

Fra Jørgen Sonnes forord
Blake var tænker. Noget så sjældent hos digtere, og med et egensind og en radikalitet som savner mage. Han er før deres tider Freud og Marx i Út, for han forbinder i sin tanke både sindet og de enkelte med det hele samfund. – Profet er Den, som sér sin Tid tydeligt, – sagde han.
I sit uophørlige opgør med enhver rådende tro og forestilling (-) satte han Synerne og den højeste Fantasi, den Profetiske Genius. Ene Synet var virkeligt: kun +nden og Kunstneren skabte. Resten var blændværk, tvang og fordærv. Han søgte Friheden, den absolutte og umulige frigørelse tilbunds. Så han blev rebel hele horisonten rundt og livet igennem. (-) Hans samtidige meningsfæller gik i eksil, gik på indre flugt, gik over til de herskende, aldrig Blake.
Han fik kun en halv efterfølger siden i en stor udbrændt dreng og farverig visionær, Arthur Rimbaud. Ellers går William Blake i sit andet århundrede ensom over litteraturens firmament: gloende og urimelig i sin røde aura og fascinerende ved sin fortættelse og masse, i en dybdeboren og magnitude hvor han hvirvler videre over os, ind i en fremtids mørke.
Fra Epigrammer
I England tør en mand næppe favne sin egen kone, for de kyskhedens rædsler, som de kalder ved det navn Moral.
Enhver skøge var engang jomfru, og enhver forbryder et elsket barn.
Sandheden har grænser, vildfarelsen ingen.
Grækerne fremstiller Chronos eller Tiden som en Meget Gammel Mand: dette er en Fabel, men den virkelige vision af Tiden er i Evig Ungdom.

The William Blake Archive

William Blake (Kalliope)

De bedste netsider