aaret-web

Tomas Espedal: Året

Oversat af Jannie Jensen. og Arild Batzer.aaret-web
2016. 208 sider. 249 kr.

Året er en bog om at elske den samme hele livet, selv når kærligheden ikke bliver gengældt.  Handlingen begynder den 6. april, den dato den italienske digter Petrarca første gang så sin elskede Laura, da hun var 13 år. Hudløst og smukt undersøger Tomas Espedal om kærligheden til den ene, kærligheden som ikke hører op, den kærlighed Petrarca beskriver i digtene til Laura, om den stadig har relevans i vores tid, den store kærlighed. Er den stadig mulig?

»En lille stor roman, fuld af ulykkelige, kloge sætninger.«
– Marianne Krogh Andersen, Weekendavisen

»I rækken af selvbiografiske værker, Gå for ti år siden, Mit privatliv fra i fjor, er Året en kulmination.«
– Thomas Bredsdorff, Politiken ♥♥♥♥♥

»… fremragende — gribende … en oplyst og oplysende bog …en af årets vigtigste udgivelser.«
– Erik Svendsen, Jyllands-Posten ★★★★★

»… stor litteratur.«
– Kristin Vego, Information

»En klassisk Espedal-bog.«
– Villabyerne

 

DKK199.20

Produktbeskrivelse


Bøger af Tomas Espedal

 

 

Anmeldelser

EN AF ÅRETS VIGTIGSTE BØGER ★★★★★
Endnu en kvalitet er den afsluttende del, som pludselig inddrager aktuelle politiske problemer. Via denne kontekst etableres en selvdistance til det følelsesdrama, som fræser rundt i den skrivende. Udstillingen af den skrivendes forsøg på at ignorere tiden, samtidig med at han manende taler om hverdagene, som aldrig er de samme, selv om de kan se sådan ud, giver teksten flere lag. Bogens selv-og kærlighedsanalyse bliver en kulturanalyse. Det er ganske enkelt fremragende. Og gribende er de afsluttende refleksioner over alderdom og død. Det er sin sag at hylde en bog, som ender med nærmest at besynge døden – og kritiserer den død og ødelæggelse, som følger med den moderne, splittede kultur som en skygge. På den måde er Året en oplyst og oplysende bog. Det er svært at genrerubricere Året. Den benytter konsekvent knækkede linjer som i poesi, men dens metaforbrug og spil på sproglige rim er behersket. Året er norsk knækprosa og af indlysende grunde en af årets vigtigste udgivelser.
Erik Svendsen, Jyllands-Posten

ALLE DE ONDE GODE DAGE
Året er som en stærk sjus! Som altid slår Tomas Espedal det største brød op. Han erklærer, at han vil skrive en bog om årstidernes skiften, beskrive hver eneste dag. På 207 sider – jamen, det er jo umuligt! Så smækker han næste trumf på bordet. Han vil skrive om »Den store kærlighed«. Det er kun en ordmester som Espedal, der kan slippe om ved sådan et galemandsprojekt. (-) Espedal svælger i lidelse, ulykke, desperation. Han beslutter sig for at ville nyde sin død, også selvom den bliver langsom. Han vil dø »med en femtenårigs lyst og vilje«. Året er fortættet af den slags dirrende sætninger, og trods al elendigheden er der sprækker af livsvilje og humor. En lille stor roman, fuld af ulykkelige, kloge sætninger. »Kærligheden/hvad ved du om den/før du har mistet den du elsker«.
Marianne Krogh Andersen, Weekendavisen

MAN ELSKER NU ENGANG BEDST ALENE ♥♥♥♥♥
Espedal følger den nye nordiske konvention – som hans landsmand Knausgård har gjort verdensberømt – om ikke at bruge fremmede navne, når man digter, men fremstille sin fiktion, som om den var den pureste virkelighed. Fortælleren i Espedals roman har derfor samme biografi som forfatteren, kendt af hans læsere fra andre af Espedals værker: Han har været gift og fået to døtre. Efter at det ægteskab var slut, har han forelsket sig i Janne, der har forladt ham, men som han ikke kan slippe. Fortællerens forbrug af vin og tobak er som Espedals figurs i de tidligere bøger, det vil sige stort. Det samme er forkærligheden for boliger, der befinder sig et sted mellem beskedent og snusket. (-) I Espedals erotiske nederlag ligger hans litterære sejr. Man har sagt om Petrarcas Laura, at hun måske slet ikke har eksisteret, men kun er en selvbiografisk fiktion. Man kan sige om Espedals Janne, at hvad enten hun eksisterer eller ej derude i virkeligheden, så fylder hun sin rolle i det sproglige kunstværk om den altædende passion for den uopnåelige. (-) I rækken af selvbiografiske værker, for ti år siden, Mit privatliv fra i fjor, er Året en kulmination. Mesterligt koncentreret og med en dæmpet selvironi, som gør godt.
Thomas Bredsdorff, Politiken

AT MISTE SOM DET STABILE I VERDEN
Der er en ro over Espedals tekst, der er fortalt i samme tempo som det, jeg forestiller mig, er fortællerens langsomme skridt »gennem byen ud af byen«, igennem Avignons forstæder ud til marklandskabet. Tonen er fattet, som hos en der har affundet sig med sit lod. Vaucluse – det ligner næsten det engelske ord ‘ recluse’, eneboer. Espedals prosa er så afmålt og sitrende, at jeg ligefrem finder resonans i stednavnene, for eksempel når han vandrer langs floden Sorgue. Året er gennemløbet af linjer og strækninger, som tilbagelægges: togturene igennem Frankrig og Norge, landevejene, den strømmende flod, der løber ind i den rejsendes drømme. Bevægelserne afspejles i den lyriske prosa, som med sin sparsomme tegnsætning er drevet af linjeskiftenes rytme. Og ligesom floden, der forgrener sig, deler også teksten sig og løber sammen nye steder. Digte griber ind i andre digte, fortællerens fordrukne hallucinationer griber ind i virkeligheden, hjertesorgen griber ind i den glimtvise lykke, og lykken griber ind i tankerne om døden. Året ligger i forlængelse af de bøger, Espedal har udgivet siden begyndelsen af 2000-tallet, hvor han bruger sit eget liv som udgangspunkt for kunsten. Bøgerne kredser om de samme temaer, hjertesorgen og arbejdet, og om de samme mennesker, og man læser dem som et kontinuerligt værk; alligevel er der noget, som afgrænser hver bog, selv om stemmen i dem er den samme. Med Året bliver døden mere nærværende, end den har været i de tidligere værker. (-) »Kærligheden / hvad ved du om den / før du har mistet den du elsker«, skriver han. Ligesom skriften, er hjertesorgen (og alkoholen) et livsvilkår. Man ofrer noget og får noget andet igen – i Espedals tilfælde, stor litteratur. For der er »en egen stilhed for den som sidder / alene / en nytårsaften / og skriver.
Kristin Vego, Information

En klassisk Espedal-bog
Året er om muligt endnu mere inderlig end Espedals andre bøger og går mindst lige så tæt på. Sproget er mere poetisk end tidligere med korte linjer, der løber ned over siderne. Vi starter med en intellektuel rejse til Petrarcas Avignon og Vaucluse i Sydfrankrig. Men langsomt indhenter de mere rå menneskelige sider fortælleren: En altopslugende kærlighedssorg, hævntørst, ønske om vold og udslettelse. Døden er mere og mere til stede, som om fortælleren regner med den. At den er inden for rækkevidde. Den bliver et tema i sig selv. Ikke mindst i form af mennesker på flugt over Middelhavet i alt for små både og af den allestedsnærværende terrorisme. På den måde, er det samtidig en politisk bog, der sender en kommentar til den aktuelle flygtningesituation.
Villabyerne

Om forfatteren

Tomas Espedal

Tomas Espedal

Tomas Espedal, f. 1961 i Bergen, debuterede i 1988 og har udgivet tretten bøger. Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for Gå og Mod kunsten, som han fik Kritikerprisen for. Han modtog Brageprisen for Mod naturen. Hans seneste roman Bergeners var også nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

Forfatterweb om Tomas Espedal

Wikipedia om Tomas Espedal

Forfatterprofil

Forside i høj opløsning

Artikler/Interviews

TOMAS ESPEDAL PÅ BOGFORUM
Podcast: Mads Holm interviewer Tomas Espedal på BogForum 2016. HØR MERE!

P1 EFTERMIDDAG: TOMAS ESPEDAL
Den norske succesforfatter Tomas Espedal er aktuel på dansk med sin nye roman Året. Den handler om kærlighed, ensomhed, sorg og savn. Men også om terror, selvmordsbombere, de druknede flygtninge i Middelhavet, om overforbrug og klimaforandringer, om en verden i fuldstændig ubalance. Vi har mødt forfatteren til en samtale om litteratur og privatliv, politik og sygdommen kærlighed. LYT MED HER!

INFORMATION: BYEN DER SKRIVER SIG STOR
INTERVIEW: Med sin nye roman Bergeners, der udkommer på dansk på Norges nationaldag, den 17. maj, har Tomas Espedal lavet et hybridt portræt af Bergen og det at være Bergenforfatter – kraftigt inspireret af det byportræt, James Joyce lavede med Dublinfolk. Information er taget til Bergen for at undersøge, hvad det er ved byen, der skaber de store digtere. LÆS MERE!

LITTERATURNU: ESPEDAL NÅR HAN ER BEDST (anmeldelse af “Bergeners”)
Jeg læste Bergeners i ét hug. Det er Espedal, når han er bedst. På én gang eksperimenterende og lige ud ad landevejen, poetisk højtflyvende og prosaisk nede på jorden. Det er alvorligt, til tider med stor patos, men aldrig uden humor. Det er belæst, berejst og begavet. Kort sagt, det er Espedal, og det er godt. LÆS MERE!

SKØNLITTERATUR PÅ P1: TOMAS ESPEDAL
Tomas Espedal har tidligere i sit forfatterskab skrevet om det at vandre som en livsform, og da Klaus Rothstein mødte forfatteren til litteraturfestivalen Ordkraft i april, tog de meget passende en gåtur på Aalborg Havn. LYT MED HER!

INFORMATION: POETISK REFLEKSION I SUVERÆN STIL (anmeldelse af “Biografi Dagbog Breve”)
Tomas Espedals strålende poetiske refleksion handler om at indkapsles af de døde, hans mor, hans elskede, og på en gang trodsigt og med nødvendighed at vende tilbage til de levende … Bogen her er egentlig tre bøger udkommet mellem 1999 og 2005, dvs. lige før, hvad der regnes for Espedals gennembrudsværk fra 2006. Men hver af de tre bliver kun bedre af at stå op ad de andre. Deres særpræg, deres sproglige bredde bliver tydeligere, og i stilens forskellige belysninger træder også temaerne klarere frem. … Skønheden – både den blide og den grelle – ligger hos Espedal i variationen, i sprogmotorens kværnen i de samme billeder og historier, men med forskellige indstillinger … At vende og dreje, at gå rundtom og hele tiden nærme sig på ny. LÆS MERE!

POLITIKEN: NORGES SVAR PÅ LARS VON TRIER

INTERVIEW: Den norske forfatter Tomas Espedal dummer sig konstant i det offentlige rum. Som Lars von Trier har også Tomas Espedal en særlig evne til at udtale sig, så ansvarlige folk i hans nærhed overvejer at springe ud ad det nærmeste vindue.  LÆS MERE!

LOUISIANA CHANNEL: MINE BØGER HANDLER OM SPROG
INTERVIEW: “You have to cross all boundaries and live with the consequences.” SE MED HER!

POLITIKEN: HUN VAR HANS FREMTID ♥♥♥♥♥ (anmeldelse af “Mod naturen”)
Tomas Espedal er Knausgårds rejsefælle og skyggebokser. Deres projekter er intimt beslægtede og vidt forskellige. Begge nordmænd realiserer en vision om en ny prosa hinsides fiktionen. Personlige projekter skrevet i eget navn og med eget liv som råstof.
Hvor Knausgård breder ud og ophober detaljer, komprimerer og komponerer Espedal på gylden brevvægt. Hvor Knausgård skriver biografisk-essayistisk prosa, skriver Espedal biografisk-litterær prosa, som naturligt hælder mod poesien. Begge skriver hudløst ærligt og bundløst digterisk. LÆS MERE!

BERLINGSKE: SPROGETS ÅNDEDRÆT ★★★★★ (anmeldelse af “Mod naturen”)
Fiktion blandes med selvbiografi i Tomas Espedals fortælling om arbejde, alder og den store, altfortærende kærlighedssorg … »Hun læste med åndedrættet«, står der et sted, og præcis sådan er det at læse Mod naturen, hvor Espedal endnu engang viser, at han er en af Nordens stærkeste forfatterstemmer. Om ikke dén stærkeste. LÆS MERE!

DIE ZEIT: ET MESTERVÆRK I LITTERÆR UNDERSTATEMENT (anmeldelse af “Mod naturen”)
EN BOG SOM KLART VAND. Normanden Tomas Espedal har skrevet en kærlighedsroman som man aldrig har set magen til. (-) Espedals prosa er fuld af sorte huller hvor det uskrevnes energi hober sig op. Hans kærlighedsbog er et mesterværk i litterær understatement. Alle der tørster efter en ny, uspoleret realisme som efter klart vand i ørkenen, vil elske denne bog. LÆS MERE!

LITTERATURSIDEN ANBEFALER “MOD NATUREN”
Med skarp, stilistisk sans og i en unik sammensmeltning af selvbiografi, dagbogsnoter og poesi kommer Espedal vidt omkring: fabriksarbejdet, skrivevanskelighederne, datteren og det forliste ægteskab. (-) Karl Ove Knausgårds og Tomas Espedals projekter er på samme tid nært beslægtede og vidt forskellige. Begge står de som eksponenter for en ny litteratur, hvor fortælleren bruger og formidler egne livserfaringer, hudløst og ærligt, råt for usødet. At de to forfattere befinder sig i en liga for sig, er jeg ikke i tvivl om, og skulle jeg se sig mig nødsaget til at vælge mellem de to, istemmer jeg helt og holdent (sorry Knausgård!) norske Dagsavisens udtalelse på bagsideflappen: ”Ingen beskriver hverdagen – alle livets gøremål – med større følsomhed, ingen fletter eksistentielle spørgsmål ind på en mere tilforladelig måde, end ikke Knausgård.” LÆS MERE!

JENS DREJER BLOG: JEG ELSKER TOMAS ESPEDAL (anmeldelse af “Mod naturen”)
Tomas Espedal er en af tidens største og vigtigste forfattere! Umiddelbart er Mod naturen en lille simpel bog, men det er også en klog bog som rummer nogle helt væsentlige livsbetragtninger. Bogen rummer en vemodig livssmerte, som gør det til en hjertegribende, urovækkende og angstfremkaldende oplevelse at læse den. Det er utroligt, at sådan en enkel bog kan have sådan en virkning på læseren – det beviser, at Tomas Espedal er en stor og en genial forfatter. Jeg elsker Tomas Espedal – eller i hvert fald hans bøger! LÆS MERE!

POLITIKEN: DIGTEREN DRIVER VÆRKET ♥♥♥♥♥ (anmeldelse af “Mod kunsten”)
For det første er Mod kunsten så pokkers hamrende godt skrevet. Uden at det sker på en demonstrativ måde, glitrer ordene næsten som dugdråber i tekstens spindelvæv. Der er næppe en side uden en formulering, man må glædes over, eller et skarpt indblik, man kan føle jaget af. (-) Stilen er poetisk, men prunkløs. (-) Det er en bog, man gerne ville have til at vare ved. LÆS MERE!

POLITIKEN: NORSK NARCISSIME GIVER DEN FULD SKRUE
Begge norske romaner er om forfatternes liv. Ny realisme – eller narcissisme? Norge har indstillet to store sprogkunstnere og navlepillere, skriver Søren Vinterberg. LÆS MERE!

AFTENPOSTEN: DEN UMULIGE DRØMMEN OM EN BOK (anmeldelse af “Mod kunsten”)
“Den gjør det i et poetisk språk som både fanger inn grenseløse og korte lykkestunder, men som i enda større grad dveler ved tap og sorg som skal og må komme. Espedals språk gnistrer til, enkelte setninger står og lyser i sin rike flertydighet” LÆS MERE!

KRITIKERPRISEN 2009 TIL TOMAS ESPEDAL
Tomas Espedal får Kritikerprisen for beste voksenbok 2009 for romanen Imot kunsten (notatbøkene). LÆS MERE!

NRK: KNAUSGÅRDS OVERMANN
Norske kritikere foretrekker Tomas Espedal framfor Karl Ove Knausgård. Det ble klart da Kritikerprisen for beste voksenbok ble utdelt kl. 12 i Litteraturhuset i Oslo i dag. LÆS MERE!

NRK: SOBERT OM LENGSEL OG SAVN (anmeldelse af “Mod kunsten”)
Dette er både refleksjon, selvbiografi og historie. Tomas Espedal har skrevet en vakker roman om savn og lengsel. LÆS MERE!

KRISTELIGT DAGBLAD: INGEN VED, HVOR LÆNGE GLÆDEN VIL VARE
INTERVIEW: Den bogaktuelle norske forfatter Tomas Espedal lever et liv i evig angst for død og ensomhed. “Det er prisen for at elske livet så højt,” siger han. LÆS MERE!

NATT & DAG: IMOT LITTERATUREN
Jeg har aldri hatt et yrke. Det er perioder – som regel om sommeren og i feriene – at jeg savner det å ha et yrke. Det kanvære at det er søndag og jeg tenker: mine søndager er ikke som andres søndager. Det kan hende at jeg tenker: i morgen søker jeg en jobb. LÆS MERE!

POLITIKEN: MENNESKET ER EN GANGART (anmeldelse af “Gå”)
Norske Tomas Espedal er romanforfatter og vagabond på deltid. Disse to sider af sit liv har han ført sammen i romanen , der blev indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris og nu udkommet på dansk. LÆS MERE!

DAGBLADET: Å LEVE ER Å GÅ (anmeldelse af “Gå”)
Florlett, men sjarmerende spasertur. LÆS MERE!

BERGENS TIDENDE: TOMAS ESPEDALS METODE
INTERVIEW: Forfatter Tomas Espedal har alltid kunnet skrive. Å gå, derimot, har han lært seg i voksen alder. LÆS MERE!

BERLINGSKE: »EFTER TO TIMER BEGYNDER EVENTYRET«
INTERVIEW: Tomas Espedal holder af lange fodture. »Man kommer i et vældig fint afhængighedsforhold til andre mennesker,« siger den norske forfatter, der har skrevet en roman om vandreren og forfatteren Tomas Espedal. Vi mødte ham i hans elskede København. LÆS MERE!

DANSK FJELDVANDRERKLUB: EN USÆDVANLIG BOG (anmeldelse af “Gå”)
En meget usædvanlig bog, som er forfriskende at læse. Men tro ikke, at den indeholder tekniske beskrivelser af, hvordan man pakker en rygsæk eller hvad slags udstyr, man skal tage med. Bogen er en blanding af filosofiske refleksioner, som tager udgangspunkt i det at vandre, men derfra kommer man vidt omkring med beskrivelser om at bo, om kvinder og parforhold, om det at leve, rejse, skrive og meget andet. Desuden er der smukke rejsebeskrivelser fra vandreture i de norske fjelde, fra det hektiske byliv i Istanbul og Paris, i Tyrkiets øde bjerge og langs hvide strande i Grækenland. LÆS MERE!

DAG OG TID: Å LEVE VIDERE (anmeldelse af “Dagbok”)
Thomas Espedals Dagbok er ei av dei sterkaste, vondaste og vakraste bøkene eg har lese på lenge. LÆS MERE!