Stefanie de Velasco - Tigernælk

Stefanie de Velasco: Tigermælk

Oversat af Maj Westerfeld
2015. 284 sider. 300 kr.

To 14-årige veninder fra Berlin-bydelen Charlottenburg-Wilmersdorf tilbringer en glohed sommer i storbyens heksekedel, en sommer som ændrer deres liv for altid. Nini er tysker med mor, stedfar og lillesøster, Jameelah er iraker, flygtet til Tyskland med sin mor efter at hendes far og bror blev dræbt under uroligheder i hjemlandet. De to veninder flakker omkring, ryger pot og drikker tigermælk, har sex med tilfældige fyre for penge, begår småtyverier og deltager i vilde punkerfester. En på en gang hjerteskærende og poetisk, rå og vild, sørgelig og morsom storbyroman som går lige i hjertet.

»Storbyungdom, trodsig og sørgmodig, vild og vanvittig morsom.«
– Aftenposten

»Til sidst har man følelsen af at have fået en ørefigen, men også at man har behov for at sige tak for den.«
– Die Welt

DKK240.00

Kategori: Tag:

Produktbeskrivelse

Fra en konsulentudtalelse:
De to veninder fører et liv, der nok kunne bekymre en solid familiefar: flakker omkring med vennerne dag og nat, ryger pot og drikker tigermælk (en blanding af sprut, frugtsaft og mælk), yder seksuelle ydelser til fyre, de samler op på den yderste del af Kurfürstenstrasse, begår smårapserier og deltager i vilde punkerfester i afsides liggende skure, etc. Men de udstråler en charme og et overskud, der gør, at man i første halvdel af bogen egentlig er ganske tryg for deres fremtid: Jameelah er den modne, modige og autoritative, der tager initiativet til de fleste af deres handlinger, hun gennemskuer de strukturer, de indgår i, og kender til de sproglige og juridiske vilkår, der gælder for piger af deres slags. Bl.a. fordi hun flittigt forbereder sig til den indfødsretsprøve, som hun håber snart at skulle op til – og gerne skulle bestå. Hun er af de to i virkeligheden den mest integrerede tysker, et begreb der bliver kredset omkring gennem hele bogen. Jeg-fortælleren Nini ved ikke nær så meget om sit land og er lidt på slæb af sin myndige veninde, men sammen udgør de et stærkt team, der fx udfolder sig i fantastiske ordlege, der synes at antyde et livsperspektiv i alt fald for den etniske tysker: Jameelah mener, at hun burde blive forfatter og vi forstår, at her er måske begyndelsen til bogens forfatter. Man kender konstellationen fra litteraturhistorien: den lidt forsigtige jegperson, der fortæller om sin stærke, grænsesprængende ven, og ender med at skrive en hel roman om ham. Den store Gatsby, Den kroniske uskyld, Griberen i rugen, etc. – her udsat for to berlinske teenagere. Spændende og elegant.
Men så ca. midt i bogen sker katastrofen: de to piger vil en nat gennemføre et magisk ritual, der skal gøre et par fyre interesserede i dem. Grotesk og komisk og ganske yndigt. Men pludselig kommer de til at overvære et mord: vi har tidligere fulgt en konflikt i en bosnisk familie i boligkomplekset, hvor en pige er blevet kæreste med en serber. Nu bliver de to piger vidner til et æresdrab, da den bosniske piges bror dræber hende med en kniv. Episoden slår som et lyn ned i de tos rimeligt trygge tilværelse og udløser en lang række konflikter. Pludselig forvandler historien sig fra at være et portræt af to teenagepiger til at blive en roman om etik, moral og politik. Skal de to piger gå til politiet med deres viden – specielt efter at politiet fængsler og anklager den forkerte bror? Den forkert fængslede bror vil det ikke, og nu står pludselig forskellige loyalitets- og moralbegreber over for hinanden. Konflikten, der også vedrører Jameelahs forhold til de tyske indfødsmyndigheder, udløser et brud mellem veninderne, et brud der først heles hen imod bogens slutning, da Jameelah tager initiativ til, at en pige, der er blevet gravid med hendes egen kæreste, får sat processen mod en abort i gang. Jameelahs mor er læge, viser det sig nu, og driver en nødvendig og velfungerende kvindeklinik i Wilmersdorf. Det er i det hele taget en resourcestærk familie.
Men så sker den sidste katastrofe: Jameelah og hendes mor får besked på at forlade Tyskland. Moderen har begået en fodfejl og er sidste år rejst til sin mors begravelse i Irak. Og det må man ikke, når man søger tysk statsborgerskab. Bogen slutter i den store tragedie med afsked i den – stadig – ikke færdige Schönefeld-lufthavn. Vi er tilbage i bogens motto af den tyske romantiske lyriker von Eichendorf, hvor den efterladte begræder den elskedes forsvinden: ”Ich möchte am liebsten sterben,/Da wär’s auf einmal still”. Det bliver der i Berlin og omegn, når Jameelah er rejst, forstår vi. Så tåbeligt kan tyskere behandle deres indvandrere, det er næsten lige så tåbeligt som danskerne.

Tigermælk er en roman, der går lige til hjertet, men den gør mere end det. Den måde den forbinder det psykologiske portræt med den store, filosofiske diskussion er superb. Den rummer en række groteske, morsomme og rørende enkeltscener (bl.a. hvor pigerne deltager i en indsamling for gadebørn i Guatamala og ender med at stjæle det meste af indsamlingsbøssen: vi er jo selv gadebørn, som Jameelah siger!), men den er også veltilrettelagt og velkomponeret, bl.a. med en række fint brugte centralsymboler, der diskret og vedholdende holder fortællestrengen samlet. Fx en ring, som Nini mener at genkende på den myrdede piges finger og som forskydes videre i romanen: tag den ring og lad den vandre: de Velasco kender sine klassikere, hun er næsten lige så velbevandret i tysk kultur som Jameelah. Hun har måske også lært af hende.
Jeg læste umiddelbart Tigermælk i forlængelse af andre tyske punkerromaner, som jeg har læst: Alexa Hennig von Langes Relax, Helene Hegemanns Axolotl Roadkill, o.a. Men jeg mener, den har større dybde og rækkevidde end dem. Der er en vemod og en livsvisdom over flere af pigernes diskussioner, der ikke alene hænger sammen med Jameelahs situation, men også med den kultur hun kommer fra, og som hun ikke helt har lagt bag sig, al sin integrationsvillighed til trods. Således er der en fortællestemme i romanen, der både er dybt loyal med pigerne og deres kammerater, men også svæver over dem og antyder en almen humanisme, der dog ikke bliver påtrængende og sentimental. Så meget på 280 sider!


Bøger af Stefanie de Velasco

 

Anmeldelser

OPDATERET CHRISTIANE F.
Jameelah og Nini, to 14-årige piger, den ene af pakistanske forældre, den anden af tyske, bor i den billige del af Charlottenburg-Wilmersdorf i Berlin og hænger ud på S-togsstationer, legepladser og butikscentre. De unge ryger hash, mest til fester, hverdagen derimod peppes op med Tigermælk, dvs. skolemælk og mangojuice tilsat et skvæt sød brandy. Højdepunktet på deres udflugter i storbyjunglen går ud på at smide strømpebukserne og samle mænd op på Kurfürstenstrasse. De øver sig til den første rigtige gang.
Det er et råt miljø, de to lever i, men holdt sammen af robuste venskaber, grundlagt i barndommen og sikkert forstærket af skæbnefællesskabet.
Her lever man på kanten; der er de opløste familiers flossede økonomi, alkoholisme, vold og som en særlig forbandelse svævende over hovedet på dem med en baggrund i fjernere lande, som for eksempel Jameelah: risikoen for at blive udvist.
Stefanie de Velascos (f. 1978) roman er kras realisme, en art opdatering af Christiane F.’ s klassiske Wir Kinder vom Bahnhof Zoo om socialt udsat ungdom og i øvrigt oplagt også til pædagogiske formål. Men igen med noget blødt og forsonligt i tonen, som skyldes den barnlige jegfortæller … En lignende historie kunne for resten skrives om miljøer i alle større danske byer, men det er ikke en litteratur, der lige for tiden kommer meget af.
Thomas Thurah, Information

REJSEN MOD VOKSENLIVET ER BROLAGT MED BRÆNDEVIN, PROSTITUTION OG MORD
Hvordan øver man sig i at blive voksen? Ved at trække på gaden, selvfølgelig. Det er hvad to 14 årige piger tænker i tyske Stefanie de Velascos Tigermælk. Og gør. I romanen følger man Nini og Jameelahs lidt utraditionelle vej mod voksenlivet. En vej, der ikke kun inkluderer lejlighedsvis prostitution, men også butikstyveri og en hel del af deres eget bryg, tigermælk, som er en blanding af skolemælk, mangojuice og brændevin.
Philip Martinussen, Atlas

Om forfatteren

Velasco

Stefanie de Velasco

Stefanie de Velasco, 
f. 1978 i Oberhausen,
 Tyskland. Har
 studeret europæisk
 etnologi og statskundskab. Hun bor og 
arbejder i Berlin.
 Tigermælk er hendes
 debutroman. Bogen 
var nomineret til Independent Foreign Fiction Prize 2015

Forfatterprofil

Forside i høj opløsning

Forfatterportræt i høj opløsning

Artikler/Interviews

HEAD OF ZEUS: STEFANIE DE VELASCO ON WRITING
Interview: When I was younger I tried to dye my hair and it turned out to be green and once hit a boy with a chalk board. LÆS MERE!

IRISH TIMES: A RAW TALE OF TEENAGE FRIENDSHIP (anmeldelse af Tigermælk)
Anmeldelse: Lively coming-of-age novel with likeable, well-developed characters and convincing dialogue. LÆS MERE!

BERLINGSKE: TEENAGERE GØR SIG KLAR TIL VERDEN ★★★★(anmeldelse af Tigermælk)
Anmeldelse: »Tigermælk« er en forslået, men også morsom roman om de slag og den smerte, der måske i højere grad end lykken og latteren former os som mennesker. LÆS MERE!