Per Petterson - Jeg Nægter

Per Petterson: Jeg nægter

Per Petterson - Jeg NægterOversat af Annelise Ebbe
2013. 292 sider. Indbundet. 299 kr.

To mænd mødes tilfældigt en tidlig morgen på broen over til Ulvøya i Oslo. Tommy og Jim. De har ikke set hinanden i 35 år, men engang havde de været venner så langt tilbage som de kunne huske. Et venskab der var lige så naturligt som det at trække vejret.

Tilbage i nutiden: Jim står og fisker på broen, og Tommy kommer kørende i sin nye Mercedes. Er det ikke mærkeligt, siger han, at det kan blive sådan, vice versa. Fortid møder nutid i det døgn vi følger dem, i starten af september, 2006.

»En mesterlig roman: Nær, rystende, krævende, enkel, rå …«
– Morgenbladet

»Per Petterson bekræfter endnu en gang, at han er en af Nordens førende realistiske forfattere. Øm til skindet. Men mørket og melankolien følger altid med … Og igennem det alt sammen hører vi Per Pettersons egen karakteristiske forfatterstemme, dyb, sårbar, insisterende. Tættere kommer man ikke på et drengesind.«
– Kristeligt Dagblad

»Der er gode grunde til at Per Petterson er blevet en international stjerne …«
Dagbladet

»Var Ud og stjæle heste et mesterværk, så overgår Per Petterson sig selv i den her bog … Pettersons sprog flyder organisk af sted og bliver suggererende og medrivende, frydefuldt og uimodståeligt … Bogen er som livet selv, vidunderlig, smertefuld og åben.«
– Fædrelandsvennen

»En perle af en roman … Det er en lykke at læse Per Petterson.«
– Dagsavisen

Politiken ♥♥♥♥♥♥
Jyllands-Posten ★★★★★★
Nordjyske ★★★★★★
Ekstra Bladet ★★★★★★
Berlingske Tidende ★★★★★

DKK239.20

Produktbeskrivelse

To mænd mødes tilfældigt en tidlig morgen på broen over til Ulvøya i Oslo. Tommy og Jim. De har ikke set hinanden i 35 år, men engang havde de været venner så langt tilbage som de kunne huske. Et venskab der var lige så naturligt som det at trække vejret. Men hvad sker der hvis man pludselig synes man skal gøre sig fortjent til et venskab?

Jeg nægter er en stærk og rørende fortælling om opvækst og venskab og de valg man må tage i livet, fra en af vores største nordiske forfattere – det er stor romankunst når det er bedst.

 


Bøger af Per Petterson

Anmeldelser

DET BLIVER IKKE MEGET BEDRE ★★★★★★
Historien fænger fra første linje, og Jeg nægter er trods sin tilsyneladende realisme en nærmest magisk litteraturoplevelse. Hvilket ikke mindst skyldes Pettersons sublime beherskelse af sproget. Det her er Petterson, når han er bedst. Og så bliver det altså ikke meget bedre.
Henrik Queitsch, Ekstra Bladet

LYKKELIG ER DEN LÆSER SOM HAR PER PETTERSON TIL GODE ★★★★★★
Han skriver en prosa, der skønt enkel i både tone og sætningsopbygning er gennemlyst af klar og indsigtsfuld menneskekundskab. (-) Underspillet, stilfærdig, lavmælt konstaterende, nøgtern og så alligevel af sjælden kraft og troværdighed. Det er de præcise registreringer, tilføjet pausen, mellemrummets magi, når han lader læseren selv fylde det usagte og usigelige ud. Alt det som står mellem linjerne, og som vi egentlig godt ved. Men har glemt. Eller fortrængt. Bevidst eller ubevidst.
På den måde minder Pettersons metode om en anden stor forfatter, Hemingway. Fortæl ikke det hele, fortæl kun det du kan registrere.
Petterson er virkelig en mesterlig samtidsskildrer. Hans prosa er præcis, enkel og alligevel så magisk anderledes, at den hele tiden giver ny indsigt og både betagende og skræmmende ah-ha-oplevelser til den, der læser ham.
Lykkelig den, der har Petterson til gode.
Bent Stenbakken, Nordjyske

SLÅR BENENE VÆK UNDER EN
Efter det blændende mesterværk Ud og stjæle heste har Per Petterson meget at leve op til – i hvert fald hos denne læser. Og det gør han: lever op. Præcis som hans andre bøger slår Jeg nægter benene væk under én med sin styrke, sin sårbarhed, sin hjerteskærende klarhed. (-) Få forfattere kan skrive så stor, stilfærdig og livsbekræftende ømhed og ja, endda humor, ind i selv de mest tragiske situationer – og omvendt. (-) Petterson har i denne roman beriget verdenslitteraturen med et par nye skikkelser, der er kommet for at blive. Det er ordkunst, når den er aller-allerbedst.
Signe Pallisgaard, Villabyerne/Gentoftebibliotekerne

MÆLKEBØTTEBARNET OG DEN SARTE PLANTE ♥♥♥♥♥♥
PER PETTERSONS realisme blev kaldt stillegående og poetisk, da han fik Nordisk Råds Litteraturpris for sin forrige roman, Jeg forbander tidens flod. Sådan er stilen i den nye roman også, men hans maskuline prosa er også kras og voldsom, og bag den nøgterne aflæsning af konkrete detaljer gemmer der sig ligesom altid en helt særlig ømhed for personerne. Den nye roman er forsynet med et motto fra en Bob Dylan-sang: »Oh sister, am I not a brother to you/ and one deserving of affection«. Jeg kunne godt tænke mig at citere et par andre linjer fra den sang: »Time is an ocean but it ends at the shore/ you may not see me tomorrow«.
Sangens melankoli er også Pettersons. Han fandt vejen til den sande sætning lige
fra sin første udgivelse i 1987, og han holder sig stadig på sporet. Det er pure Petterson, det her. Til læserens udelte glæde.
May Schack, Politiken

NORSK LITTERATURS LYSENDE STJERNE
Per Petterson, norsk litteraturs klarest lysende stjerne, har skrevet en mesterlig roman om venskab, vold, fortabelse og en kulsort melankoli, der kræver, at vi nægter, ikke én gang, men to.
Thomas Thurah, Information

ENDNU ER PERLE
Jeg nægter er fuldt ud lige så god som Pettersons andre bøger, og jeg er lige ved at synes, at han endda overgår sig selv i denne roman. I hvert fald føjer endnu en perle sig til et suverænt forfatterskab! LÆS MERE!
Pernille Lisborg, Litteratursiden

TO MÆND PÅ EN HÆNGEBRO ★★★★★★
Alt udtrykkes lavstemt, fåmælt, ukunstlet. Per Petterson er mageløs, når det handler om at lægge de største problematikker ind i de mindste skæbner. Dér – i fri flugt gennem almindelighed og virkelighed – får de lige præcis en form, som får eksistensen til at skælve.
Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

EN KLASSISK PER PETTERSON
Jeg nægter er Per Pettersons første roman siden Jeg forbander tidens flod fra 2008, der fuldt fortjent modtog Nordisk Råds Litteraturpris. Og jeg kan berolige alle læsende fans: Dette er en til benet klassisk Per Petterson!
Og hvad vil det så sige, dette særlige Pettersonske ’blueprint’? Først og sidst er det tonefaldet, der altid fanges nedefra. Det er et mørke i klangen, en næsten bundløs udsathed, som synes at have været generationer om at samle sig. Og samtidig er det en helt særlig maskulin fremdrift, der som en hjerteskærende modsætning mellem magt og afmagt, tavshed og tale sætter sig i hvert ord på siden. Og i læserens sjæl.
Liselotte Wiemer, Kristeligt Dagblad

DEN ULTIMATIVE GRÆNSE ★★★★★★
På sin egen lavmælte facon folder Per Petterson sin storslåede roman ud. Historien er oprørende, men vinklen er livsbekræftende.
Mikael Busch, Jyllands-Posten

PÅ VEJ MOD OSLOS LYS
Hver eneste sætning hos Petterson står mejslet, som om den aldrig havde været skrevet før, og det er kriteriet for mesterskab i en tid, hvor sproget giver efter for slitage. (-) Jeg nekter (er) en betydelig samtidsroman i krønikeform, der, som titlen lægger op til, underfundigt undsiger død, undertrykkelse, meningsløshed og lægger mørket bag sig på vej mod Oslos lys.
Lars Bonnevie, Weekendavisen

Om forfatteren

Per Petterson

Per Petterson (f. 1952 i Oslo) debuterede i 1987, og er blevet sammenlignet med forfattere som Hemingway, Faulkner og Hamsun. Han har modtaget en lang række litterære priser, både i Norge og i udlandet. Det helt store internationale gennembrud fik han med romanen Ud og stjæle heste der blev tildelt Independent Foreign Fiction Prize og IMPAC-prisen. Romanen er oversat til 49 sprog og er solgt i mere end 1 million eksemplarer verden over. I 2009 fik Per Petterson Nordisk Råds Litteraturpris for romanen Jeg forbander tidens flod.

Forfatterweb om Per Petterson

Wikipedia om Per Petterson

Forfatterprofil

Forside i høj opløsning

Artikler/Interviews

BBC Radio 3: PORTRÆT AF PER PETTERSON
Profile of the leading writer in Scandinavia and one of the top contenders for the Nobel Prize. Recorded on location in Oslo, Norway, and Petterson’s writing hut in the country. LYT MED HER!

LOUISIANA LITERATURE 2013: THE MARGINS ON YOUR SIDE
Meet Per Petterson, one of the finest Norwegian writers, who talks about writing between the lines and playing with what’s not being told. And about a country that’s flooded with money! SE MED HER!

PER PETTERSON OM SIN OPVÆKST I VEIVET
Forfatter Per Petterson intervjues om sin oppvekst på Veitvet i forbindelse med prosjektet “er det her jeg hører til”. SE HER!

THE QUARTERLY CONVERSATION: PER PETTERSON AND THE MASCULINE QUESTION
ESSAY: Perhaps it is the darkness that swallows the Scandinavian sun come November of every year. Perhaps it is the snow, which blankets a landscape as threatening and rugged as it is beautiful. Perhaps it is his own personal tragedy, but whatever the cause, few modern authors can so eloquently, so simply, and so hauntingly write about death in a manner that is both as timeless and as profoundly pertinent to our present circumstance as Per Petterson. LÆS MERE!

POLITIKEN: PETTERSON KAN LÆSES MED GLÆDE 
På sin anti-opsigtsvækkende måde udfolder Per Petterson et af tidens store forfatterskaber. Både tidsbundet og tidløst. (-) Per Pettersons litteratur er en oase af ukrukket stilfinhed og jordnær klogskab. Man læser ham, synes jeg, med samme glæde som man læser Marilynne Robinson og med samme frydefulde skræk som man læser Raymond Carver. LÆS MERE!

NORDISK RÅDS LITTERATURPRIS: INTERVIEW OG TAKKETALE
Uddeling af Nordisk Råds litteraturpris samt interview med prisvinder Per Petterson under Nordisk Råds session i Stockholm 2009. SE MED HER!

POLITIKEN: PRIS TVINGER PETTERSON UD AF SKRIVEHYTTEN
Portræt af den norske forfatter Per Petterson, som netop har vundet Nordisk Råds Litteraturpris 2009. LÆS MERE!

INFORMATION: ‘HAN SKULLE BARE HAVE DEN PRIS’ 
Den norske forfatter Per Petterson forener det smalle med det brede, så både høj som lav kan læse med. I går blev han hædret med Nordisk Råds Litteraturpris for romanen ‘Jeg forbander tidens flod’. Fuld fortjent, lyder det fra forfatteren Helle Helle, der selv var nomineret. LÆS MERE!
FORLAGET OKTOBER: PER PETTERSON TILDELT THE INTERNATIONAL IMPAC DUBLIN LITERARY AWARD

I dag ble Per Petterson tildelt den prestisjefylte litterære prisen The International IMPAC Dublin Literary Award for sin roman UT OG STJÆLE HESTER. LÆS MERE!

AFTENPOSTEN: PETTERSON “STJAL” PRIS FRA VERDENSNAVN
Forfatteren Per Petterson ble i går tildelt en prestisjefylt britisk litteraturpris for romanen “Ut og stjæle hester”. LÆS MERE!