Patrick Modiano (tekst) og Pierre Le-Tan (tegninger): Memory Lane

Oversat fra fransk af Lone Bjelke
2020. 84 sider. 200 kr.

Fortælleren Jean mindes en lille gruppe mennesker han omgikkes i sin tidlige ungdom. Det startede med en lidt ældre kollega Georges Bellune på det musikudgivelsesfirma hvor de arbejdede. Bellune tog ham med til middagsselskaber hos parret Paul og Maddy Contour, et stilfuldt ægtepar der levede over deres økonomiske formåen. Hun var en tidligere model for et parisisk modehus, han en tidligere advokat med fejlslagne investeringer i bagagen, begge solbrune, sporty, med en skøn lejlighed. Og Jean mindes Contour-parrets husven, chauffør og privatsekretær, amerikaneren Doug, som var kommet med den amerikanske hær og blev hængende efter befrielsen af Paris. Og han mindes flere andre, hver med deres historier, særheder, fortider, nogle med ideer om projekter og om fremtiden. Der var drinks og middage, udflugter og underholdning, og weekender i Contour-parrets hus på landet. Her underholdt Doug med sin guitar og sangen Memory Lane, som handler om heste man ser løbe i daggryet og som aldrig kommer tilbage – et minde om Paul Contours handel med væddeløbsheste.

Udkommer 23. oktober 2020.

DKK200.00

Ikke på lager

Beskrivelse


Bøger af Patrick Modiano

Anmeldelser

Om forfatteren

Patrick Modiano

Patrick Modiano

Patrick Modiano, f. 1945, er fransk forfatter og modtager af Nobelprisen i litteratur i 2014. Han debuterede som 22-årig i år 1968 med krigsromanen La Place de l´Etoile. Modiano har foruden romaner også skrevet børnelitteratur og han sidder med i juryen, der uddeler den franske litteraturpris Prix Centrepoint.

Forfatterweb om Patrick Modiano

Forfatterprofil