Ole Robert Sunde: Penelope er syg

Oversat fra norsk af Jannie Jensen og Arild Batzer
2020. 224 sider. 300 kr.

Thereses gate er en bygade som ligner mange andre gader i hovedstaden. Her er udlejningsejendomme fra tiden omkring forrige århundredeskifte, her bumler sporvognen forbi på vej ned mod centrum eller op mod Adamstuen, og der sprøjter regnvand fra hjulene på bilerne som kører forbi. Her er lejligheder med alle mulige slags beboere. I en af dem bor en forfatter og hans kone. Hun er syg, alvorligt syg, og forfatteren er på vej til sushibaren for at købe aftensmad til dem. Men vejen er fuld af indfald og forstyrrelser: Han møder Oslokyklopen som forsøger at standse ham. Nogen råber lokkende fra en balkon, bekendte og kolleger er ude og gå eller jogge. Mens forfatteren stadig tænker på sin kone og hendes tilstand, overvældes han af indtryk og associationerne får frit løb og koncentrationen svigter. Og det som skulle være en kort spadseretur med et enkelt mål, bliver en tilsyneladende evigtvarende odyssé op og ned ad Thereses gate, mens Penelope er syg og venter derhjemme.

»Ole Robert Sundes essayistiske skrivemåde, fyldt med associationer, gør romanen helt usædvanlig og uforglemmelig. En hel verden udtrykkes i en enkelt sætning.« – LITTERATURSIDEN

»… dybt rørende og ganske enestående.« – WEEKENDAVISEN

»… en fortvivlet, meget klog og smuk roman.« – NRK

»… en sjælden kombination af sprogligt overskud, desperation og sorg.« – DAGSAVISEN

»Hans bidende humor og halsbrækkende associationsrækker er herlig læsning. Men det er i mødet med rædslen, døden som står og venter i gangen, at romanen gør dybt indtryk.« – VÅRT LAND

LÆSEPRØVE

DKK300.00

Beskrivelse


 

Anmeldelser

HUN KLAGER ALDRIG, JEG KLAGER HELE TIDEN
“For tre år siden påstod den norske forfatter Finn Lunker i et underligt essay, at kollegaen Ole Robert Sunde ikke er i stand til at udtrykke sig skriftligt. Det var, synes jeg nok, udtryk for et helt utroligt litterært snæversyn. Jeg kom i tanke om frontalangrebet, mens jeg læste Ole Robert Sundes dybt rørende og ganske enestående Penelope er syg, der er skrevet i hans helt særlige og meget karakteristiske stilart, hvor digressive associationsrækker hele tiden afløser hinanden – som når mennesker tænker.

Da Penelope er syg udkom i 2017, vidste anmelderne udmærket, at Ole Robert Sundes kone var død af kræft året før. Man kunne dårligt opfatte bogen som andet end det, nordmændene kalder »virkelighedslitteratur« (vi siger »autofiktion« ). Alligevel blev bogen ofte omtalt som en »roman«. Men fiktion er det ikke. Penelope er syg har ingen genrebetegnelse. Den nøjes med at være litteratur.

Penelope er syg rekapitulerer de oplevelser og tanker, som udspiller sig for forfatteren under en kort indkøbstur i Bislettkvarteret i Oslo. Det regner. Han skal købe brød og sushi. Snus. Derhjemme venter hans kone, dødssyg af kræft. Mere er der ikke at sige om »handlingen«. Den sorgmodige titel sætter en litterær kædereaktion i gang. Trofaste Penelope var jo gift med den omflakkende Odysseus, som James Joyce omskabte til Leopold Bloom i Ulysses. Han gik en topografisk korrekt tur gennem Dublin. Nu gør Ole Robert Sunde det samme gennem Oslo. I begge tilfælde venter konerne derhjemme, den utro Molly og den dødssyge Penelope, og i begge bøger er litteraturen en brusende tankeflod fuld af bifloder og ekskurser. (–) At læse Ole Robert Sunde er som at flyde på en bevægelig bølge af bevidsthed. Hvis man ikke er åben og modtagelig for sprogstrømmen og digressionerne, er stilen garanteret enerverende. Det ved forfatteren godt. Han citerer en dame, der råber ham an på gaden: »Du skriver mærkelige bøger, de er jo næsten ikke til at læse…« Hun tager fejl.” – Klaus Rothstein, Weekendavisen

AT TÆNKE DET UTÆNKELIGE
“Ole Robert Sunde står bag et af de mest besynderlige og konsekvente forfatterskaber i norsk litteratur.
Siden begyndelsen af 1980′ erne har han udgivet romaner, essays og kortprosa bestående af usædvanligt lange sætninger. Plot, karakterer og stringente argumenter er der ikke meget af; i stedet former Sundes skrift sig som utrættelige associative bevægelser. (-)
Sundes prosa kan læses som et stort ‘ Ja’ til verden, hvor alt er potentielt interessant for det modtagelige sind, der har en fest med at opdage, udpege og suge til sig. Netop fordi skriften er præget af begejstring, intensitet og vitalisme, virker det ikke urimeligt at læse Sundes afsmag for punktummet som en slags vægring mod døden. Mens punktummet standser, fører hans yndlingstegn, semikolonet, skriften, tanken og livet videre. (-)
Men når han er allerbedst, er Sunde en fænomenal skildrer af sindets bevægelser.
Det er underholdende at lade sig rive med af de besynderlige associationer. Det er fascinerende at se, hvordan tankerne nærmest magnetisk drages mod den syge kone derhjemme. Mest af alt er det rørende, når fortælleren endelig erkender sin afmagt og giver sig selv lov til at tænke det utænkelige.
Penelope er syg er et rablende og originalt stykke sorglitteratur, der nok ikke er for alle, men til gengæld vil være betagende for dem, der kan holde ud at hænge på.” – Martin Bastkjær, Information

EN STOR LÆSEOPLEVELSE
“Ole Robert Sundes essayistiske skrivemåde, fyldt med associationer, gør romanen helt usædvanlig og uforglemmelig. En hel verden udtrykkes i en enkelt sætning.
Ligesom i James Joyces Ulysses foregår det hele i hovedet på fortælleren i indre monologer. (-) De mange indtryk af bittesmå og store ting fylder fortællerens tanker, og den ene iagttagelse fører den anden med sig. Han kalder sig selv for et omvandrende leksikon af ufuldstændige citater, og meget må han huske at slå op, når han kommer hjem. Hans tanker bringer ham vidt omkring, der er masser af associationer til den nordiske gudeverden , til verdenshistorien, kunsten og verdenslitteraturen, til Homers Odysseus, Shakespeare, Goethe og Imre Kertesz.
De vilde tankespring er indimellem meget overraskende og fulde af humor. Forfatteren møder en tidligere skolekammerat, som nu er blevet begravelsesagent, og tanken fører ham videre til agent 007, og hvad nu hvis han begynder at skyde vildt om sig på parkeringspladsen med sin automatpistol. Synet af fem mødre og en far med hver sin barnevogn fører til billeder af et drabeligt slag med barnevognstanks, der skyder med modermælk, og derfra bliver der skabt billeder med engelske missionærer, som sidder i store gryder omgivet af kannibaler. (-)
Bogen er en stor læseoplevelse, som også kræver noget af sin læser. Mange af de lange, snoede og indskudte sætninger skal læses flere gange, det er en hel verden, der bliver udtrykt i en enkelt sætning.” – Anne Grete Jacobsen, Litteratursiden LÆS MERE!

Om forfatteren

Foto: Julie Pike

Foto: Julie Pike

Ole Robert Sunde, (f. 1952), debuterede i 1982 med digtsamlingen Hakk i hæl, og har siden bog nummer to, Fra dette punktet trekker jeg en omkrets (1983), udviklet et forfatterskab som gennem forskellige genrer: digte, essays, prosatekster og romaner, danner en mærkværdig, mangfoldig helhed.

Forfatterprofil

Forfatterportræt i høj opløsning

Forfatterportræt i høj opløsning

P2-LYTTERNES ROMANPRIS. PRISUDDELING OG VINDERINTERVIEW
Direktesendingen fra Asker bibliotek, Marta Norheim intervjuer Ole Robert Sunde om romanen “Penelope er syk” – som gikk til topps hos P2-lytterne. LYT!