Beskrivelse

Fra en konsulentudtalelse:
Den indiskfødte forfatter Neel Mukherjee (f. 1970) har begået en kalejdoskopisk og kompleks roman om et indisk samfund i dyb konflikt med sig selv udkrystalliseret gennem den bengaliske familie Ghosh, hvis antal af medlemmer og andre implicerede tilnærmelsesvist når op på et tolstoj’sk niveau (Mukherjee hjælper dog sin læser ganske fint på vej vha. familietræet i begyndelsen af romanen). The Lives of Others giver læseren et sanseligt og dybdegående indblik i det stærkt traditionsbundne og ulige indiske samfund i 1960-1970’erne. Som læser kan man ikke andet end forbavse sig over Mukherjees evne til at afdække hver enkelt nuance af et krydderi, støjniveau, sandkorn og ”smagen” af blod samt andre kropsvæsker, der tilsammen skaber en hudløs ærlig dissekering af huset og dets beboere på 22/6 Basanta Bose Road i Kolkata. Mukherjee har præsteret et handlingsforløb viklet ind i det, der synes som uendelige tråde og relationer af ubrydelige hierarkier, forbudt kærlighed, generationskonflikter, oprør, skam, desperation, spiritualitet, vold og straf – næsten altid tilsat et godt indisk måltid.

Det virker omsonst at påbegynde en opridsning af romanens kolossale handlingsforløb, da den kontinuerligt springer i tid og sted, og et sådant kan på ingen måde retfærdiggøre handlingens omfang. Opbygningsmæssigt anføres ved nogle af kapitlerne et årstal, ved andre intet og læseren må selv forsøge at placere tid og sted. Dog hjælpes man ofte på vej af tidsindikatorer fra den alvidende fortæller. Derudover efterfølges hvert kapitel af en brevudveksling fra den revolutionære søn, Supratik Ghosh og dennes mor, Sandhya (gift med Adinath).
Ghosh-familien tilhører den øvre indiske middelklasse og er veluddannede handelsmænd, idet de ejer Charu Paper Ltd, som grundlægges af familiens patriark, Prafullanath Ghosh – gift med Charubala. De flytter ind i huset på Basanta Bose Road i 1921 og får fem børn – en datter, Chhaya og fire sønner, Adinath, Priyunath, Bholanath og Somnath. Gennem Prafullanath og Charubalas ægteskab og deres placering i toppen af familiens hierarki tydeliggøres konflikter, jalousi og magtkampe iblandt søskendeflokken, og den evige higen efter at være favoritten, belyst ved eksempelvis at datteren Chhaya indser, at moren Charubala elsker hende mindre fordi hun ikke lever op til det klassiske indiske skønhedsideal ved bl.a. at være for mørk i huden. I sammenspil med den grund og at Chhaya også er en veluddannet indisk kvinde, bliver hun derfor heller aldrig gift (til familiens store sorg og skam).

Den tætte tilknytning til broren Priyu bevirker, at man også mistænker Chhaya for at være forelsket i ham – og er det måske gengældt? Som læser dvæler man ved, at alle relationerne mellem familiemedlemmerne er komplekse, og bygges op omkring ganske usunde værdier om (ofte uindfriede) forventninger, misundelse og skam. Romanen er også en fortælling om den særlige type af indisk skam – hvordan man kan camouflere skam for hinanden og for den nysgerrige lokale omverden. Husets fire vægge, så at sige, fungerer mestendels som et beskyttelsesrum mod omverdenen, men samtidig kan luften, blikkene og tankerne i huset også blive så tyk af skamfuldhed, at den eksploderer, og hele familien Ghosh må indse, på hver deres måde, at andres liv og handlinger konstant påvirker deres. Tilgivelse og erkendelse kommer ikke på tale i familien. Chhaya straffes for at for veluddannet, Supratik straffes for at have revolutionære holdninger, der støtter et mere lige indisk samfund, Purba beskyldes for at hendes mand, Somnath, er misbruger og dør, og sådan fortsætter romanen ud i utallige skamfulde digressioner.
Et andet interessant spor i romanen omfatter de to børnebørn, Supraktik – den revolutionære indiske maoist (Naxalites) og Swarnendu – det matematiske geni, der formår at frigøre sig fra hjemmets fire vægge – resten af familien forbliver fanget som dyr i et bur, der antydes i første kapitel af romanen. De to børnebørns livsforløb fører dem ud i verden via en stærk tro på ideologi for Supratiks vedkommende ”change yourself, change the world”, og videnskab for Swarnendus vedkommende ”’to rise above oneself and to master the world’. ’To rise above oneself’. That will do. That is enough.”. Den tilbageholdende Swarnendu sendes til USA for at studere matematik på et højt niveau, og ender med at vinde en Nobelpris. Begge repræsenterer stærke kontraster til det konservative, konforme og spirituelle Indien. I Supraktik og Swarnendu udtrykkes et opgør med disse værdier og den fastforankrede samfundskonstellation.

Supratik væmmes ved sin position i samfundet, og ønsker at udviske den voksende ulighed mellem både rig og fattig, men også mellem bønder og ”bymennesket”. Hans tanker om samfundsforbedringer (og fortvivlelse) beskrives i brevene han sender til moren. Kampen for ideologien ender dog tragisk med at han bliver skudt efter intens afhøring af politiet fordi han har forvandlet sine ideer til terror – og derudover undervejs forråder familiens allerkæreste tjener, Madan, som stiller spørgsmålstegn ved Supratiks ideologi: ”being kinder to your near and dear ones – isn’t that a bigger thing than doing good for the unknown mass of people?” (s. 426). Tradition og modernitet kolliderer konstant.

Dette er blot et ganske ydmygt udpluk af en altomfattende og medrivende roman, der mangfoldigt gennem persongalleriet også undersøger forholdet mellem indiske forældre og børn, køn, arrangerede ægteskaber og vanvittige bryllupsceremonier, et Indien i kølvandet på opnåelsen af selvstændighed, beherskelsen af det engelske sprog, om slum, muslimsk opstand, euforiserende stoffer, prostitution, overflod i middelklassen, den fattige bondes desperation, mobilisering af bønder, mistanker, ondskab, om fornyelse, melodramaer, hindi-film, poesi og generationer, der opsluger hinanden. Særligt den allersidste prolog krøb ind under huden på mig, da jeg selv har siddet i et tog på netop strækningen Ajmer-Kolka i Indien i 2012, hvor en ny generation af ekstremister planlægger et terrorangreb. Indien består af en række uforklarlige kontraster, og denne roman italesætter dem på mesterligvis.

Bøger af Neel Mukherjee