Mukherje-DE-ANDRES-LIV-fors

Neel Mukherjee: De andres liv

Oversat af Paul Klitnæs.
2018. 816 sider. 350 kr.

Den indiskfødte forfatter Neel Mukherjee har begået en kalejdoskopisk roman om et indisk Mukherje-DE-ANDRES-LIV-fors
samfund i dyb konflikt med sig selv. De andres liv dissekerer en nations sjæl mens den udfolder en families historie og giver læseren et sanseligt og dybdegående indblik i det stærkt traditionsbundne og ulige indiske samfund i 1960-1970’erne.

I De andres liv møder vi familien Ghosh. På traditionel vis bor de tre generationer i samme hus, den aldrende patriark der har svært ved at slippe tøjlerne i familievirksomheden, de tre sønner som med vekslende interesse og dygtighed skal redde den gennem svære tider og arbejderuroligheder, og alle kvinderne som styrer det daglige liv og tjenestefolkene. Uden at familien har bemærket det er Supratik, en af sønnerne, blevet involveret i ekstremistisk politisk aktivisme. Anført af en idealistisk trang til at ændre sit liv og verden omkring sig, efterlader han sig kun et brev før han forsvinder. Det er en tid præget af turbulens, af uundgåelige forandringer, kløften mellem generationerne og mellem de rige og de fattige har aldrig været større.

 

“Ordet mesterværk skal ikke bruges i flæng, men her er det dækkende. Neel Mukherjee fortjener mange danske læsere.” – Jyllands-Posten ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – Kristeligt Dagblad

“Mukherjee forfærder og henrykker os på samme tid.” – A.S. Byatt

En fremragende roman: fængslende, medfølende og kompleks, levende, musikalsk og vild.” – Rose Tremain

“Det er vildt, hensynsløst og brutalt ærligt.” – Anita Desai

På shortlisten til Man Booker-prisen

 

DKK280.00

Produktbeskrivelse

Fra en konsulentudtalelse:
Den indiskfødte forfatter Neel Mukherjee (f. 1970) har begået en kalejdoskopisk og kompleks roman om et indisk samfund i dyb konflikt med sig selv udkrystalliseret gennem den bengaliske familie Ghosh, hvis antal af medlemmer og andre implicerede tilnærmelsesvist når op på et tolstoj’sk niveau (Mukherjee hjælper dog sin læser ganske fint på vej vha. familietræet i begyndelsen af romanen). The Lives of Others giver læseren et sanseligt og dybdegående indblik i det stærkt traditionsbundne og ulige indiske samfund i 1960-1970’erne. Som læser kan man ikke andet end forbavse sig over Mukherjees evne til at afdække hver enkelt nuance af et krydderi, støjniveau, sandkorn og ”smagen” af blod samt andre kropsvæsker, der tilsammen skaber en hudløs ærlig dissekering af huset og dets beboere på 22/6 Basanta Bose Road i Kolkata. Mukherjee har præsteret et handlingsforløb viklet ind i det, der synes som uendelige tråde og relationer af ubrydelige hierarkier, forbudt kærlighed, generationskonflikter, oprør, skam, desperation, spiritualitet, vold og straf – næsten altid tilsat et godt indisk måltid.

Det virker omsonst at påbegynde en opridsning af romanens kolossale handlingsforløb, da den kontinuerligt springer i tid og sted, og et sådant kan på ingen måde retfærdiggøre handlingens omfang. Opbygningsmæssigt anføres ved nogle af kapitlerne et årstal, ved andre intet og læseren må selv forsøge at placere tid og sted. Dog hjælpes man ofte på vej af tidsindikatorer fra den alvidende fortæller. Derudover efterfølges hvert kapitel af en brevudveksling fra den revolutionære søn, Supratik Ghosh og dennes mor, Sandhya (gift med Adinath).
Ghosh-familien tilhører den øvre indiske middelklasse og er veluddannede handelsmænd, idet de ejer Charu Paper Ltd, som grundlægges af familiens patriark, Prafullanath Ghosh – gift med Charubala. De flytter ind i huset på Basanta Bose Road i 1921 og får fem børn – en datter, Chhaya og fire sønner, Adinath, Priyunath, Bholanath og Somnath. Gennem Prafullanath og Charubalas ægteskab og deres placering i toppen af familiens hierarki tydeliggøres konflikter, jalousi og magtkampe iblandt søskendeflokken, og den evige higen efter at være favoritten, belyst ved eksempelvis at datteren Chhaya indser, at moren Charubala elsker hende mindre fordi hun ikke lever op til det klassiske indiske skønhedsideal ved bl.a. at være for mørk i huden. I sammenspil med den grund og at Chhaya også er en veluddannet indisk kvinde, bliver hun derfor heller aldrig gift (til familiens store sorg og skam).

Den tætte tilknytning til broren Priyu bevirker, at man også mistænker Chhaya for at være forelsket i ham – og er det måske gengældt? Som læser dvæler man ved, at alle relationerne mellem familiemedlemmerne er komplekse, og bygges op omkring ganske usunde værdier om (ofte uindfriede) forventninger, misundelse og skam. Romanen er også en fortælling om den særlige type af indisk skam – hvordan man kan camouflere skam for hinanden og for den nysgerrige lokale omverden. Husets fire vægge, så at sige, fungerer mestendels som et beskyttelsesrum mod omverdenen, men samtidig kan luften, blikkene og tankerne i huset også blive så tyk af skamfuldhed, at den eksploderer, og hele familien Ghosh må indse, på hver deres måde, at andres liv og handlinger konstant påvirker deres. Tilgivelse og erkendelse kommer ikke på tale i familien. Chhaya straffes for at for veluddannet, Supratik straffes for at have revolutionære holdninger, der støtter et mere lige indisk samfund, Purba beskyldes for at hendes mand, Somnath, er misbruger og dør, og sådan fortsætter romanen ud i utallige skamfulde digressioner.
Et andet interessant spor i romanen omfatter de to børnebørn, Supraktik – den revolutionære indiske maoist (Naxalites) og Swarnendu – det matematiske geni, der formår at frigøre sig fra hjemmets fire vægge – resten af familien forbliver fanget som dyr i et bur, der antydes i første kapitel af romanen. De to børnebørns livsforløb fører dem ud i verden via en stærk tro på ideologi for Supratiks vedkommende ”change yourself, change the world”, og videnskab for Swarnendus vedkommende ”’to rise above oneself and to master the world’. ’To rise above oneself’. That will do. That is enough.”. Den tilbageholdende Swarnendu sendes til USA for at studere matematik på et højt niveau, og ender med at vinde en Nobelpris. Begge repræsenterer stærke kontraster til det konservative, konforme og spirituelle Indien. I Supraktik og Swarnendu udtrykkes et opgør med disse værdier og den fastforankrede samfundskonstellation.

Supratik væmmes ved sin position i samfundet, og ønsker at udviske den voksende ulighed mellem både rig og fattig, men også mellem bønder og ”bymennesket”. Hans tanker om samfundsforbedringer (og fortvivlelse) beskrives i brevene han sender til moren. Kampen for ideologien ender dog tragisk med at han bliver skudt efter intens afhøring af politiet fordi han har forvandlet sine ideer til terror – og derudover undervejs forråder familiens allerkæreste tjener, Madan, som stiller spørgsmålstegn ved Supratiks ideologi: ”being kinder to your near and dear ones – isn’t that a bigger thing than doing good for the unknown mass of people?” (s. 426). Tradition og modernitet kolliderer konstant.

Dette er blot et ganske ydmygt udpluk af en altomfattende og medrivende roman, der mangfoldigt gennem persongalleriet også undersøger forholdet mellem indiske forældre og børn, køn, arrangerede ægteskaber og vanvittige bryllupsceremonier, et Indien i kølvandet på opnåelsen af selvstændighed, beherskelsen af det engelske sprog, om slum, muslimsk opstand, euforiserende stoffer, prostitution, overflod i middelklassen, den fattige bondes desperation, mobilisering af bønder, mistanker, ondskab, om fornyelse, melodramaer, hindi-film, poesi og generationer, der opsluger hinanden. Særligt den allersidste prolog krøb ind under huden på mig, da jeg selv har siddet i et tog på netop strækningen Ajmer-Kolka i Indien i 2012, hvor en ny generation af ekstremister planlægger et terrorangreb. Indien består af en række uforklarlige kontraster, og denne roman italesætter dem på mesterligvis.


Bøger af Neel Mukherjee

Anmeldelser

MESTERVÆRK ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
De andres liv er en flænsende god roman, som på forbilledlig vis føjer sig ind i rækken af klassiske romaner om slægter i forfald. Thomas Manns “Buddenbrook”, Orhan Pamuks “Hr. Cevdet og hans sønner” og nu også Mukherjees “De andres liv” vil i al fremtid være uafviselige portaler ind til henholdvis det tyske, det tyrkiske og det indiske samfund af i går.
Neel Mukherjees mastodont af en roman er en grusom og nådeløs udlevering af en befolkning, som sidder fast i en spændetrøje af nedarvede holdninger og værdier, som gør enhver forandring umulig. (–) Bliv endelig ikke afskrækket af formatet. Det er stort, ja, men sådan må det være når man som Neel Mukherjee insisterer på at hive sjælen i det indiske samfund ud til fuld beskuelse.
Ordet mesterværk skal ikke bruges i flæng, men her er det dækkende. Neel Mukherjee fortjener mange danske læsere. – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

ER MUKHERJEE EN INDISK TOLSTOJ? ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Romanen udspiller sig primært i årene 1966-1970, og det elegante træk fra Mukherjees side er at fortælle om flere generationer inden for dette relativt korte tidsrum, hvor personerne til gengæld oplever tiden ganske forskelligt. Den ældre generation er resignerende og har et nostalgisk billede af fortiden, mens den unge generation ønsker forandring, om det så er gennem uddannelse eller revolution.
De andres liv blev short-listet til Man Booker-prisen i 2014, hvilket er ganske fortjent, både som en stor fortælling i sin egen ret, og som en beskrivelse af et samfund, der har bevæget sig meget sidenhen, men som stadig slås med indre uro og ulighed.
– Mads Rosendahl Thomsen, Kristeligt Dagblad

DETALJENS POESI
Kraftfuld fortælling fra Calcutta
I De andres liv lader Mukherjee forbindelsen mellem den lille og den store historie gå gennem Supratik, som er Prafullanaths ældste barnebarn. I en række breve henvendt til en unavngiven modtager beskriver han, hvordan han, påvirket af tidens strømninger og sin egen families dekadente forbrugsmønster, bliver sig sine privilegier bevidst og tilslutter sig oprørerne, der opholder sig blandt den mest forarmede del af landbefolkningen i håb om at vække deres klassebevidsthed og derved sikre opbakningen til revolutionen. Også i disse afsnit viser Mukherjee, at han er en fin forfatter: Selv de mange, lange og tekniske beskrivelser af markarbejde efterlod mig frydefuldt begejstret over detaljens poesi.
– Kathrine Tschemerinsky, Weekendavisen

“Masterful” ★★★★★ Læs mere!
– The Telegraph 

Om forfatteren

Neel Mukherjee, f. 1970, er indisk forfatter bosat i London med en ph.d. i engelsk og en master i “creative writing”. Han debuterede i 2008 med romanen Past Continous som han vandt en Vodafone-Crossword pris for. Han anmelder selv fiktion for The Times og har tidligere været skribent for bl.a. The Daily Telegraph, The New York Times og Boston Review.

Forfatterprofil

Forside i høj opløsning

Forfatterportræt i høj opløsning

Forfatterside – Neel Mukherjee.com

Artikler/Interviews

THE TELEGRAPH: “MASTERFUL” ★★★★★ (Anmeldelse af De andres liv) 
Anmeldelse: Mukherjee’s deeply delt empathy for characters whose lot is often dictated by caste and entrenched social custom means that scenes of domestic drama and intrigue unfold in unpredictable ways. LÆS MERE!

PATRICK DEWITT AND NEEL MUKHERJEE IN CONVERSATION
Video: Diskussion af bl.a. De andres liv. SE MERE!

THE GUARDIAN: MUKHERJEE IS AS GOOD WITH FLESH AND BLOOD – SEX, SICKNESS, MURDER – AS HE IS WITH STEMS, FLOWERS, RICE (Anmeldelse af De andres liv) 
Anmeldelse: One of Mukherjee’s great gifts is precisely his capacity to imagine the lives of others. He can move from inside one head to inside another in a conversation and conflict and take the reader with him. LÆS MERE!