ulveoeen-web

Lajla Rolstad: Ulveøen

Oversat af Jannie Jensen
2016. 254 sider. 300 kr.ulveoeen-web

Efter en indlæggelse for depression og angst får hovedpersonen at vide at hun skal tage sin medicin og ikke udsætte
sig for nogen form for følelsesmæssig belastning. I stedet for at følge lægens råd bestiller hun en flybillet til Canada og rejser alene ud i ødemarken. De næste år af hendes liv tilbringer hun i den vilde natur blandt mennesker som lever uden for samfundet: marihuanadyrkere, pelsjægere, cowboyer, hippier, eventyrere og medicinmænd. Hun tilbringer en vinter alene som vagtmester på et ensomt ressort. Og overvintrer på egen hånd i en tømmerhytte i et indianerreservat, med grizzlybjørne og ulve som naboer.

»Stærk og overbevisende«
– Litteratursiden

»Ulveøen virker som en lille skål med god medicin.«
– Politiken ★★★★

DKK240.00

Produktbeskrivelse

Fra en konsulentudtalelse:
Jeg står i s-toget på vej til Gentofte bogmesse og er lige blevet færdig med den sidste side i bogen; jeg elsker den. Har allerede lyst til at læse den igen, har lyst til at give den til min mor, min mormor og mine to bedste venner. Det er så stille en fortælling og alligevel så vild, mit hjerte bankede hårdt flere gange mens jeg læste, selv om det der skete var så simpelt; et møde med en ulv, en ceremoni med en medicinmand; så underspillet dramatisk. Historien er så gennemført og godt forløst, temaerne er så simple men alligevel så universelle; at overvinde sin frygt, at finde en ro i sig selv og en tillid til verden, den ydre rejse som afspejler den indre, men det bliver aldrig kliché eller banalt. Det er en meget stærk bog, den vil jeg gerne anbefale.


Bøger af Lajla Rolstad


Anmeldelser

Stærk og overbevisende
Ulveøen er en meget overbevisende og stærk roman om en kvinde, der ønsker at finde sig selv ved at vise tillid til sine medmennesker og opleve stilheden og ensomheden og se sin egen angst i øjnene. Ud over at være et vellykket psykologisk portræt er romanen også en interessant beskrivelse af en levevis, som stadig praktiseres af nogle af de indfødte, First Nations, og også blandt nogle af de tidligere hippier og eventyrere, som vælger at slå sig ned i ødemarken – og det på både godt og ondt. Endelig er romanen en flot beskrivelse af det helt specielle canadiske landskab. Hvor er der smult. Lajla Rolstad har virkelig blik for detaljerne.
Anne Grete Jacobsen, Litteratursiden

Ensom blandt ulve ★★★★
Ulveøen er en rejse ud i naturen og ind i sindet. En helingsproces, der skildrer en moderne ung kvinde med et handlekraftigt gemyt og en skrøbelig psyke, der måske ikke er så bristefærdig endda.
Tonen er absolut modernem når Lajla sidder og skriver på sin bærbare computer på Sophie’s Café langt pokker i vold ude i ødemarken. Samtidig er prosaen mest af alt beat i sit på en gang rastløse og kontemplative tråd. Men hvor beatgenerationens rastløse rejseskribenter altid var ensomme ulvemænd, er også denne bastion nu indtaget af en kvindestemme. (-)
Ulveøen virker som en lille skål med god medicin. En lille roman om at finde sig selv i livet, som helt bevidst går i ring omkring sig selv i skoven. Som romankunst er Lajla Rolstads anden roman ikke den store åbenbaring, men den har et nærvær og en længsel efter at blive fri for angsten, som kaster et fint blafrende, indefrakommende lys på naturen.
Kim Skotte, Politiken

Om forfatteren

Lajla Rolstad

Lajla Rolstad

Lajla Rolstad (f. 1978) er en norsk forfatter. Hun debuterede med den gotiske roman Nekronauten i 2009. Ulveøen er hendes anden roman.

Forfatterprofil

Forside i høj opløsning

Artikler/Interviews

POLITIKEN: ‘ULVEØEN’ ER EN LILLE SKÅL MED GOD MEDICIN’ (NB. kun for abonnenter) 
Anmeldelse: Ulveøen er en roman om at udvide sit blik for verden og om at udforske ensomheden og stilheden (…) En lille roman om at finde sig selv i livet, som helt bevidst går i ring omkring sig selv i skoven. LÆS MERE!

KK.NO: LAJLA ROLSTAD FANDT HELBREDELSE FRA ANGST OG DEPRESSION BLANDT ULVE OG BJØRNE I CANADA. 
Artikel-interview: Det er ikke lett å se Lajla Rolstad for seg helt alene i Canadas villmark, ansikt til ansikt med ulv i bemørket. Eller at hun har sovet en hel vinter i en hytte, som ikke kunne låses, langt fra folk og med øks under senga. Men slik er altså Lajlas historie, som nå er blitt til boka Ulveøya. LÆS MERE!