Kristian Lundberg: Og alt skal være kærlighed

Kristian Lundberg - Og Alt Skal Være KærlighedOversat af Anne Marie Têtevide
2015. 192 sider. 250 kr.

Og alt skal være kærlighed er en slags lyrisk autofiktion – i stil med Espedal – som tager udgangspunkt i Lundbergs virkelige oplevelser og har karakter af dagbogsnotater. Som læser følger man forfatterens skriveproces og fornemmer hans ensomhed. Man får indblik i forfatterens tanker og følelser omkring hans liv, hans ophav, opvækst og arbejde, og en kvinde han har elsket og som han har fundet sammen med igen. Det er en bog om kærlighed, men også en kritik af det kapitalistiske samfund.

»For at sige det som det er: Kristian Lundberg er en af de store svenske fortællere.«
– Göteborg Posten

»Lundbergs romaner er genuint originale.«
– Stavanger Aftenblad

»Vover man at sige at Kristian Lundberg er genial? Man skal tage sig i agt for overdreven ros, men faktum er i hvert fald at få af nutidens forfatterskaber rører mig lige så dybt og fremstår lige så personlige og originale.«
Svenska Dagbladet

DKK250.00

Beskrivelse

Lundberg har taget det, han kalder en omvendt klasserejse. Han har levet som feteret forfatter og digter, men lavet en række skandaler, været alkoholiker og amfetaminmisbruger og er endt på samfundets bund med at arbejde for et bemandingsfirma. Her danner uforudsigeligheden grundlaget for de ansattes eksistens. Man ved aldrig om der er arbejde til en, når man møder op og man har ingen rettigheder. Det er primært papirløse indvandrere, der arbejder på denne måde. Lundberg fortæller i brudstykker om sine oplevelser med dette arbejde, og om de refleksioner, det har sat i gang. Han taler om, hvordan man i denne type arbejde bliver andres ejendom. Han fortæller om de meningsløse regler og den overvågning, man udsættes for og kalder det en systematisk krænkelse af individet. Dette fører til en refleksion over kærlighedens og sprogets rolle. Lundberg antyder, at det er med sproget, man kan give sin egen eksistens berettigelse og dermed blive sin egen ejendom.

Fortælleren spørger på et tidspunkt: ”Hur kan jag ta platts i mit eget liv?” Og dette spørgsmål er
grundlæggende for bogens udgangspunkt. Både når det gælder tilgangen til arbejdet på havnen og
hans opvækst. Men det handler også om sprogets utilstrækkelighed. Og alligevel er det tydeligt at sproget for Lundberg er den eneste vej til at ”tage plads i sit eget liv”. Sprogets sammenhæng med identiteten og kærligheden antydes. I sin fortælling trækker Lundberg også tråde tilbage til sin barndom, hvor han er vokset op med en skizofren mor. Her handler det også om, hvor svært det er med kærligheden, at det ikke nødvendigvis er nemt at elske og være knyttet til et menneske med psykisk sygdom. Men Lundberg nævner også, at han selv fik en diagnose som 12-årig og antyder sin angst for at have arvet morens sygdom. Til slut er der en kort passage, hvor han fortæller at han, i en mørk periode af sit liv, har lavet en såkaldt dødsbog til sin søn. Her har han skrevet minder om sønnen ned og navnene på nogle af hans venner, som sønnen kan opsøge, hvis han får brug for hjælp. Det er en meget smuk og
rørende passage, og dem er der mange af i bogen. Den fokuserer på, hvad der har formet Lundbergs liv og alle de tragedier han har oplevet og udsat andre for på en sådan vis, at man som læser også reflekterer over sit eget liv. Det ”budskab” som Lundberg maner frem er, at mennesket har brug for kærlighed og anerkendelse, uanset hvem man er.

Bogen er fuld af gentagelser og fortælleren begynder hele tiden forfra med sin fortælling. Han kører i cirkler, som han selv siger. Det er med til at give teksten et poetisk præg og ud af gentagelserne skrives fortællingen om kærlighed og identitet frem. Der er mange fine metaforer og beskrivelser af byen, Malmö, som bliver et bagtæppe for fortællingen, og strategien med gentagelsen afspejler det menneskelige liv. Bogen bliver ofte helt skitseagtig, men det generer mig ikke. Denne form skaber den undersøgende tilgang til bogens tema. Det er lidt som om, at læseren bliver vidne til forfatterens proces og får mulighed for at følge fortællingen tage form i hans bevidsthed.

Ved at knytte forbindelse mellem menneskets værd (og selvværd) og dets arbejde gør Kristian Lundberg noget jeg finder meget sympatisk og smukt. Det gør jeg, fordi han sætter det ind i en litterær, poetisk sammenhæng, hvor det bliver en del af et større narrativ, der handler om en søgen efter meningen med livet. Han fletter et politisk tema sammen med det eksistentielle. Mennesket
mister sin menneskelighed og sin identitet, når det gøres til andres ejendom. Det er her kærligheden for Lundberg kommer ind i billedet, fordi den ikke ser mennesket som ejendom. Och allt … er en meget relevant og interessant bog, især fordi vi lever i en tid, hvor økonomi og det enkelte menneskes økonomiske bidrag til samfundet synes at danne det største grundlag for den politiske dagsorden.


Bøger af Kristian Lundberg

Anmeldelser

SMUK OG POETISK
Uendeligt smuk og poetisk fortsættelse til den ligeså rørende Yarden fra 2014. En fortælling om skyld og skam og kærlighedens helende kraft. (-) Jeg kan rigtigt godt lide Kristian Lundbergs betragtninger, fordi de ægte og ærlige og skåret helt ind til benet, til det centrale, til det alment menneskelige. Nogle gange har han det som om, han aldrig kommer til at frigøre sig fra det, han kommer fra – sin mors sindssyge, sin fars fravær, sin sociale baggrund. Som om han aldrig kommer til at kunne læge det, han har skadet. Andre gange føler han sig helt sikker på, at den, der elsker og bliver elsket, generobrer sin menneskelighed. At kærligheden kan hele. Det tror jeg også på. Kristian Lundberg har på smukkeste vis i denne roman mindet mig om det.
Pernille Lisborg, Litteratursiden

MISLYKKET PÅ EN MEGET VELLYKKET MÅDE
Og alt skal være kærlighed skal læses for sin totale ærlighed og den selvterapeutiske nødvendighed, som driver forfatteren fremad. Lundberg er fanget mellem alt det, han skrev om i Yarden, og den smukke historie om frigørende kærlighed, som han først fik ned på det utaknemmelige papir i En hjemby. Der er noget sært rørende over denne lidt rodede mellembog fra Kristian Lundberg, hvis berettigelse er, at den er mislykket på så vellykket en måde.
Jes Stein Pedersen, Politiken

Om forfatteren

Kristian Lundberg

Kristian Lundberg

Kristian Lundberg (f. 1966), svensk forfatter, litteraturkritiker og løsarbejder, debuterede i 1991 og har siden udgivet mere end tyve bøger som spænder over så forskellige genrer som lyrik og kriminalromaner. Lundberg har modtaget en lang række priser for sine bøger.

Forfatterprofil

Forside i høj opløsning

Forfatterportræt i høj opløsning

Artikler/Interviews

SYDSVENSKAN: KRISTIAN LUNDBERG BERÄTTAR OM BOKSKANDALEN
Interview: Det finns något självdestruktivt i det här eller? Du bryter, du lämnar, du går vidare.
– Jag ville inte formulera det själv. Men så är det. Jag är en trög och rörlig människa på samma gång. LÆS MERE!

SVENSKA DAGBLADET: KÄR OCH GALEN I MALMÖ
Interview: Efter ett helvetesår återuppstod Kristian Lundberg som författare. Vi for till Malmö för att möta mannen som skrivit två succéböcker på raken – och nu gifter sig. – Mitt livs kärlek kom tillbaka. Jag har aldrig varit starkare, men inte heller skörare. Som en viol. LÆS MERE!

BERLINGSKE: NÅR ET MENNESKE FALDER ★★★★★ (anmeldelse af Yarden)
På omslaget står der, at det er en »Fortælling«. Det ligner nu mest en selvbiografi med brug af romangreb. Stor litteratur er det under alle omstændigheder; denne skrift der fortæller om det private, det individuelt oplevede, men samtidig ligner en kritik af det system, vi alle er med til at opretholde, og hvis slagsider de fleste af os vender blikket væk fra. LÆS MERE!

POLITIKEN: SVENSK FORFATTER BEVISER AT ARBEJDERLITTERATUREN STADIG LEVER
Læs svenske Kristian Lundbergs seneste bøger. Hans speciale er klassefølelsen. Den internaliserede afmagtsfølelse, som udspringer af det grundlæggende, selvoplevede nederlag, som en opvækst i fattigdom udstyrede ham med. Klassetilhørsforholdet satte sig på hans fremtid. LÆS MERE!