200 kr.

Oversat fra norsk af Jannie Jensen
2022. Indbundet. 84 sider
Fås også som: E-bog
Kjell Askildsen

Omgivelser

Omgivelser udspiller sig på en lille ø to sømil fra fastlandet, hvor der kun ligger et fyr, et hus og en hytte. Fyrpasseren Mardon bor i huset med sin kone Maria og deres datter Marion, og hytten er for nylig lejet ud til forfatteren Krafft. Øverst på øen troner fyrtårnet hvor man med en kikkert kan holde øje med alt hvad der foregår på øen.

Forfatterens tilstedeværelse skubber til de tre fastboendes hårfine balance og bringer undertrykte lyster og gamle dæmoner op til overfladen. Inden længe udspiller der sig et intenst jalousidrama mellem de fire beboere på øen. Gennem den alvidende fortæller, som umærkeligt skifter mellem de fire personer, bliver læseren til endnu et øje der kan kigge ind overalt.

"En lille mestertekst, umulig at ryste af sig." – Information

"... en roman, der handler om det at kigge og blive kigget på. Den handler om grænser og overskridelser, om karakterer, der bliver uskelnelige fra deres omgivelser, og om omgivelser, der vandrer i de mennesker, der bebor dem. En bog, der suger én ind i sin verden." – Politiken ❤️❤️❤️❤️❤️

"Norsk novellemester skrev også fremragende romaner. Her er beviset." – Kristeligt Dagblad ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

"Enakteren Omgivelser er en lille genistreg. (–) Romanen er lige så evigtgyldig som en allegori og samtidig vidunderligt levende." – Jyllands-Posten ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

"Den alvidende fortæller og de skiftende synsvinkler kræver en vågen læser, men denne læser kan få en smuk, kompakt og tankevækkende læseoplevelse. En klassiker med prosa på højt niveau til kvalitetsbevidste læsere." – Bibliotekernes lektørudtalelse

"Der findes gode forfattere og nogle virkelig gode – og så er der Kjell Askildsen. For mig står han i en klasse for sig." – Linn Ullmann, Dagbladet

"Det er en sanselig og fortættet bog Kjell Askildsen har skrevet, en lykkelig forening mellem form og indhold. En bog som peger fremad både for forfatteren selv og for moderne norsk prosakunst." – VG

Ringstedgade 28, 4000 Roskilde

+45 2811 6274

Tirsdag & fredag 12-17

0
Kurven er tom