Al kaerligheds begyndelse

Judith Hermann: Al kærligheds begyndelse

Oversat af Jørgen Herman Monrad og Judyta Preis
2016. 212 sider. 250 kr.Al kaerligheds begyndelse

Al kærligheds begyndelse er Judith Hermanns første roman og handler om stalking. Stella, en sygeplejerske sidst i trediverne, møder Jason, en travl bygningshåndværker, i et fly. Hun lider af flyskræk, og han holder hende i hånden. Så springer romanen fire-fem år frem i tid. De to er blevet gift, har fået datteren Ava og bor nu i et hus i udkanten af byen. Stella arbejder som hjemmesygeplejerske for nogle ældre mennesker, og Jason er på grund af sit arbejde ofte væk i ugevis. En dag hvor Stella er alene hjemme ringer det på døren: en ung mand hun ikke kender vil tale med hende. Hun lukker ham ikke ind. Men næste dag kommer han tilbage. Og næste dag. Og han lægger mærkelige breve til hende og skriver endda sit eget navn på deres postkasse. Manden er en såkaldt “stalker”, en intelligent, men psykisk syg ung mand som bor i et hus længere nede ad vejen.

Al kærligheds begyndelse er – på trods af den barske historie – en smuk og poetisk roman. Radio Eins kalder bogen »et mesterværk« og skrev at »bogen, dens lyde, personer og historie berører læseren dybt.«

»Hun er en af de vigtigste forfattere de senere år, hendes talent er enormt, og hendes stemme kan ikke forveksles med nogen anden.«
– Die Welt

»Judith Hermann er uden for diskussion en af tidens største tyske prosaister.«
– Berlingske ★★★★★★

»Stor prosa om det indre liv bag havelågen.«
– Politiken ♥♥♥♥♥

 

DKK200.00

Produktbeskrivelse

 


Bøger af Judith Hermann

Anmeldelser

FORTRÆNGTE DRØMME ★★★★★★
Judith Hermann er en af den yngre tyske litteraturs mest særprægede og fascinerende stemmer. Efter tre fremragende novellesamlinger sprang hun for et par år siden ud som romanforfatter, og Al kærligheds begyndelse som hendes første roman altså er kommet til at hedde på dansk, er et lille fortættet mesterværk, glimrende oversat af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad. På udsøgt raffineret vis forener forfatteren den poetisk-præcise hverdagsrealisme med gyserens snigende underminering af trygheden. (-) I spændingen mellem roen i de nærmest overrealistisk skarpe rids af den omgivende hverdagsverden og uroen, der sitrer under overfladen i det finpsykologiske portræt af Stella, ligger indskrevet et vældigt drama fuldt af tolkningsmuligheder. Judith Hermann er uden for diskussion en af tidens største tyske prosaister.
Jørgen Johansen, Berlingske

EN STALKER VED HAVELÅGEN ★★★★★
Judith Hermanns første roman Al kærligheds begyndelse er vidunderligt præget af forfatterens vandmærke: det ordknappe sprog, den knitrende stilhed, de ikke-forklarede forhold, som oversætterne rammer på den mest fornemme vis. .Judith Hermann bevæger sig altid ude i kanten af begivenhederne.
Hun er fuldt ud solidarisk med sine personer, der ikke kan se sig selv udefra, og derfor altid kommer sidelæns ind på tilværelsen.(-) Romanen handler om at blive set, og mens der søvngængeragtigt bygges op til et punkt, hvor alt eksploderer, reduceres stalkeren til en tilfældig katalysator for en kærlighed, som har glemt sit udgangspunkt.
Al kærligheds begyndelse er en fængslende, tanketung roman om kærlighedens sprøde sårbarhed.
Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

STOR PROSA OM DET INDRE LIV BAG HAVELÅGEN ♥♥♥♥♥
Judith Hermann regnes af mange for en af de absolut bedste forfattere i den yngre afdeling af tysk litteratur. Hendes første tre bøger er novellesamlinger, men med ‘ Al kærligheds begyndelse’ har hun taget hul på romangenren. Bogen, der udkom for to år siden og nu er oversat til dansk, er på trods af sin ubehagelige historie en elegant, og stedvis poetisk, psykologisk spændingsroman om at være forfulgt, om at være udsat for stalking. (-) For Stella forløber alting i et forventet livsmønster indtil den dag, hvor Mister Pfister ringer på døren, og hun for alvor bliver nødt til at kom ud på den anden side af havelågen.
Christian Johannes Idskov, Politiken

DET VI TALER OM NÅR VI TALER OM JUDITH HERMANN
Selvom genreblandingen ikke fungerer optimalt, kan man ikke andet end beundre sprogets præcision og Hermanns evne til at lade det usagte, det halvt bevidste og altafgørende dukke op som flakkende skygger i periferien. Man skal have øjne på stilke og ørerne foldet helt ud, når man læser Al kærligheds begyndelse. Ellers går man selv glip af det hele.
Anders Engberg-Pedersen, Weekendavisen

Om forfatteren

Judith Hermann

Judith Hermann

Judith Hermann blev født i 1970 i Berlin. Her oplevede hun som nittenårig murens fald, og her bor og arbejder hun den dag i dag. I sine to første bøger, novellesamlingerne Sommerhus, senere (1998) og Spøgelser, overalt (2003), portrætterede hun sin egen rastløse og rodløse generation. Ordknapt og realistisk, men samtidig også poetisk skildrede hun de nogle og tyveårige tyskeres ambivalente længsel efter forpligtende kærlighedsforhold. Begge bøger blev en stor succes i hendes hjemland og oversat til en lang række sprog, herunder dansk. Dele af Spøgelser, overalt blev filmatiseret i 2006.
Judith Hermann har fået en række priser og hendes bøger er solgt i mere end en million eksemplarer.

 


Forfatterweb om Judith Hermann

Wikipedia om Judith Hermann

Forfatterprofil

Forfatterportræt. Maleri af Ina Christensen 2011

Forfatterside – Judith Herman.de

Forside i høj opløsning

Artikler/ interviews

LITTERATURSIDEN: EN PERLE AF EN BOG (anmeldelse af Al kærligheds begyndelse)
Romanen er en skræmmende og uhyrligt velskrevet roman om stalking og om hvordan uhyggen på ganske overraskende vis dukker op i en normal familie og gradvist invaderer familiens hverdag. LÆS MERE!

INFORMATION: EN BOG OM AT LEVE VIDERE
Interview: Den tyske forfatter Judith Hermann var 19 år, da Muren faldt. I sine to første bøger skildrede hun sin egen rodløse og rastløse generation. I dag er hun 41, og døden har holdt sit indtog i hendes liv. LÆS MERE!

POLITIKEN: »JEG OVERVEJEDE, OM JEG SKULLE LADE EN KVINDE DØ«
Interview: Judith Hermann sætter ord på, hvad det er, der sker, når nogen dør. LÆS MERE!

SPIEGEL ONLINE: INTERVIEW MED JUDITH HERMANN
“Die große Party ist vorbei”. LÆS MERE!

DIE WELT: IINTERVIEW MED JUDITH HERMANN
“Ich bin ein sehr abergläubischer Mensch”. LÆS MERE!