Jon Fosse - Andvake

Jon Fosse: Andvake

Jon Fosse - AndvakeOversat af Karsten Sand Iversen
2010. 76 sider. 149 kr.

Alida og Asle kommer til Bjørgvin for at finde arbejde og et sted at bo.
Alida venter barn, men ingen vil give hende og kæresten logi.
I en fortælling der kan minde om historien om Maria og Josef, giver Fosse en lysende smuk skildring af livet og kærligheden, og det at være udstødt.

»Norske Jon Fosse skriver, så englene synger.«
– Politiken

»Uafrystelig.«
– Litteratursiden

Nomineret til Brageprisen og Kritikerprisen 2015
Vinder af Nordisk Råds Litteraturpris 2015

DKK119.20

Kategori: Tags: ,

Produktbeskrivelse

Alida og Asle kommer til Bjørgvin for at finde arbejde og et sted at bo. Asle har mistet begge sine forældre, Alida er udstødt af sin egen mor. De kan huske den tid da de mødtes og med det samme forstod at de var som skabt for hinanden. Nu går de rundt i Bjørgvin, og alt de ejer kan de bære i en bylt over skulderen. Alle kan se at Alida venter barn, men ingen vil give hende og Asle husly, og det er koldt og det regner.

I en fortælling der kan minde om historien om Maria og Josef, giver Fosse en lysende smuk skildring af livet og kærligheden, og det at være udstødt.

Udvalg af norske anmeldelser:
»
Fosse skildrer livets dybeste dramaer. I korte små sætninger favner han hele verden. Personerne bliver så levende, ordene føles som nyfødte. Halleluja!«
– VG ★★★★★★

»Den lille fortælling om de unge værgeløse er nådesløs, smuk og lysende.«
– NRK

»Det er ondt og smukt.«
– Nordlys

»I Andvake lever musikken i selve sproget og sætningsstrømmen, i ordenes klang og fint afstemte rytme.«
– Dag og tid

»Et bibelsk gys … En smuk kærlighedshistorie. Med noget grusomt under … Det er en uhyggelig effekt, benyttet af en dygtig og meget bevidst historiefortæller.«
– Dagbladet

»Andvake er en smuk og intens fortælling om to unge mennesker der prøver at bryde ud af skæbnens evige runddans og finde deres egen plads i verden.«
– ABC Nyheter


Bøger af Jon Fosse

Anmeldelser

MEGET MODVILLIGT MEGET HOTTE FOSSE
Paradokserne klæber sig til den norske forfatter og dramatiker Jon Fosse. Fosse har sceneskræk, og alligevel mødte han op til prisoverrækkelsen, der er blevet et tv-show i lighed med de store filmprisers. Så stod den yderst private forfatter der på scenen i farvet belysning og sagde tak, tak, tak. Han havde pyntet sig med et tørklæde om halsen. Han har udtalt, at han måske blev forfatter, fordi en forfatter arbejder alene og kan slippe for kolleger, men Fosse skriver tillige dramatik og har stor succes med det – den nye Ibsen bliver han ligefrem kaldt – så han undgår langt fra at være sammen med andre mennesker. Hans trilogi handler om to udstødte, og selv er han blevet tildelt den norske stats æresbolig, ‘Grotten’, midt i Oslo. Fosse er meget modvilligt en meget hot forfatter. (-) Jeg gentager det: Fosse er hot og skal og kan læses nu.
Kamilla Löfström, Information

GRIBENDE OG UROVÆKKENDE
En gribende og urovækkende fortælling med et tæt og intenst sprog af en af Norges store prosaister og dramatikere … En lille bog med stort indhold – yndere af romaner med forfinet stil får med Fosses nye bog en fremragende og udfordrende tekst. Anbefal den eventuelt også til en læsekreds, der har mod på at prøve noget anderledes
Poul Flou Pedersen, DBC lektørudtalelse

LITTERATURSIDEN ANBEFALER
Jon Fosse er en af Norges største forfattere og dramatikere, han har vundet flere store priser, bl.a. Det Svenske Akademis nordiske pris i 2007. Hans sprog og stil er helt unik, enkel og enestående. Han fortæller den enkleste historie i verden, så den kravler ind under huden på læseren. Uafrystelig er beretningen om de to unge i regnen, deres forhistorie og deres store kærlighed til hinanden. LÆS MERE!
Marit Haugaard, Litteratursiden

KRYBBESPIL I MOL
Kan man forestille sig juleevangeliet pakket ind i en regnvåd tidslomme, placeret yderst på den norske vestkyst mellem lukkede døre og fjendske mennesker, tilsat et drama om skyld og drap a la Dostojevskij …
Det er næsten som en overskrift i dagens aviser. For ingen vil give disse flygtninge på livets landevej ly for natten. Sådan er det her i verden, konstaterer Asle, der er nogle, der ejer, og nogle, der ikke ejer. Men som en Raskolnikov tager Asle til sidst retfærdigheden i egen hånd …
Det er en forunderlig og vidt åben tekst. Et digt, en parafrase, en messe, en antipol. En tekst, der lægger sig så tæt hen over sin bibelske grundfortælling, at den bogstaveligt klemmer lyset ud af den. Og alligevel lyser på sin egen blafrende måde.
Liselotte Wiemer, Kristeligt Dagblad

DER ER IKKE PLADS I HERBERGET
Norske Jon Fosse skriver, så englene – også dødsenglene – synger: Andvake lyder som et kønt juleevangelium, men man bliver klogere.
Per Theil, Politiken

FORBRYDELSE OG STRAF
Der er et ildevarslende hul i handlingen, et hul, hvor specielt den læser, der er bekendt med Dostojevskij, vil tænke lidt over, hvordan det står med forbrydelse og straf, når nøden er størst. Så af det rene ingenting og sprogets bittesmå tegn og rørelser rejser sig de største og mest vedvarende problemstillinger i menneskers liv og ikke mindst samliv. (-) Fosses rytmisk træskotrampende genopførsel af en central vestlig myte er også i den danske oversættelse let at distancere sig fra med et fnis, men overgiver man sig, vil hans malende prosa påstemple læseren en moderne erfaring af, at mennesker efter Guds død alene er overladt til hinanden – med det håb og de tragedier, der ligger i dette.
Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten

Om forfatteren

Jon Fosse

Jon Fosse

Jon Fosse, f. 1959, har siden debuten i 1983 udgivet henved 50 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet omkring 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog, modtog i 2007 Svenska Akademiens nordiske litteraturpris, også kaldet den lille nobelpris, og i 2010 Ibsen-prisen. I 2015 fik Fosse Nordisk Råds Litteraturpris for trilogien Andvake, Olavs drømme og Kveldsvævd.

Forfatterweb om Jon Fosse

Wikipedia om Jon Fosse

Forfatterprofil

Forsiden i høj opløsning

Forfatterportræt i høj opløsning. Foto: Cecilie Seiness

Artikler/Interviews

NRK RADIODUKOMENTAR: JEG ER BARE LITEN OG IDIOTISK
Den verdskjente forfattaren Jon Fosse er ikkje kjent for å snakka med media, men no har han tatt med Radiodokumentaren på hyttetur. LÆS MERE!

NRK: ANMELDELSE AF ANDVAKE 
Jon Fosse er lett gjenkjennelig både i stil og tematikk. Ikke desto mindre er Andvake blitt en gripende fortelling. LÆS MERE!