Ingvild H Rishoj Vinternoveller - bogomslag

Ingvild H. Rishøi: Vinternoveller

Ingvild H Rishoj Vinternoveller - bogomslagOversat af Jannie Jensen
2015. 168 sider. 229 kr.

Ingvild H. Rishøi er et af de største talenter i norsk litteratur og har fået en række priser for sine novellesamlinger. Rishøi er en mester i at leve sig ind i andre mennesker og med empati favner hun de skæve og skrøbelige eksistenser som vil det så godt og gør deres bedste, men som sjældent lykkes. Det er hjerteskærende uden at være sentimentalt. Det er eventyr for voksne, som en anmelder skriver.

»Per Pettersons realisme møder H.C. Andersens eventyrfortællinger i Ingvild H. Rishøis vinternoveller.«
– NRK

»Det er næsten skamfuldt, at jeg ikke tidligere har stiftet bekendtskab med den norske forfatter Ingvild H. Rishøis noveller. For hun er en fuldkommen enestående forfatter. Her er noget så sjældent som en forfatter, der kan minimere sig selv, træde til side for sit eget talent, sin historie, sine personer, sit stof, sine guldvægtsfine virkemidler, og dermed få dørløs adgang til de mest hjerteskærende menneskelige væsner.«
– Liselotte Wiemer, Kristeligt Dagblad

VINDER AF BRAGEPRISEN 2014
VINDER AF KRITIKERPRISEN 2014

DKK183.20

Produktbeskrivelse

Udvalg af norske anmeldelser:
En ung enlig mor har hentet sin datter i børnehaven. Det er vinter og koldt. Datteren har tisset i bukserne. De har tres kroner til resten af weekenden. Spørgsmålet er om de skal bruge pengene på at tage bussen hjem, eller om de skal købe et par tørre trusser. Datteren vil helst give pengene til en tigger, moren siger nej: »Vi kan ikke hjælpe alle.« Citatet er titlen på den første af de tre fortællinger i Ingvild Rishøis tredje novellesamling. »Søskende« handler om pigen på sytten som stikker af med sine to små halvsøskende, så børneværnet ikke skal skille dem ad. »Den rigtige Thomas« handler om en mand som lige er kommet ud af fængslet og skal have besøg af sin lille søn. Thomas har en plan klar, han vil så gerne gøre alt rigtig. Det hele ramler for ham da han skal købe en pude til sønnen. Der er så mange valg man skal tage. Han går i panik.
Ingvild Rishøi skriver om de svageste af os. Om dem som falder udenfor, socialklienterne, de udstødte om du vil. Et samlet kritikerkorps har sagt det før. Jeg gentager det. Ingvild Rishøi er en helt suveræn novellist.
– Dagbladet 

Ingvild H. Rishøi skriver noveller i absolut topklasse.
– Klassekampen

For er det noget som kendetegner det her forfatterskab, må det være solidariteten og empatien Rishøi har med sine personer. De vil så gerne det gode, hendes snublefotinger. Det formidler disse bøger med en helt særlig varme og litterær følsomhed.
– Aftenposten

Med denne samling fortsætter Rishøi med at brillere. Hendes følsomhed for menneskelig magtesløshed og fortvivlelse er imponerende. Hun konverterer tung materie til elegant novellekunst. Hun skriver tæt og utroligt fængslende, og udfolder et stort register af indsigt om mennesket.
– Vårt Land

Ingvild H. Rishøis noveller bliver kun bedre. Skæve hverdagsskæbner er formidlet med stor empati.
– Bergens Tidende

Det her er novellekunst i international topklasse.
– Hamar Arbeiderblad

Forfatterens stilsikre og nøgterne behandling af stoffet kalder på læserens medfølelse og gør Vinternoveller til stor kunst.
– Stavanger Aftenblad


Bøger af Ingvild H. Rishøi

Anmeldelser

KUNST KAN GØRE OS TIL BEDRE MENNESKER
Det er næsten skamfuldt, at jeg ikke tidligere har stiftet bekendtskab med den norske forfatter Ingvild H. Rishøis (født 1978) noveller. For hun er en fuldkommen enestående forfatter.
Hvem kan man sammenligne hende med? Ingen. Alligevel skimtes små lysende reflekser af Astrid Lindgrens ” Søndeneng”, Herman Bangs ” Tine”, Roy Jacobsens ” Vidunderbarn”, Per Petterssons ” Ud og stjæle heste” i en skønsom blanding af realisme, impressionisme og eventyr.
Her er noget så sjældent som en forfatter, der kan minimere sig selv, træde til side for sit eget talent, sin historie, sine personer, sit stof, sine guldvægtsfine virkemidler, og dermed få dørløs adgang til de mest hjerteskærende menneskelige væsner.
Liselotte Wiemer, Kristeligt Dagblad

PÅ VINTERREJSE MED EN NORDISK MESTER ★★★★★
Rishøj er fortsat nordisk mester i med fine, enkle midler og i den realistiske novelles korte format at tegne hele mennesker med store historier.
Det er slående, hvordan hun ubesværet og selvfølgeligt både skaber en konkret og detaljeret hverdagsdramatik med børn i centrum og skitserer de voksne hovedpersoners forhistorie, der i alle tre tilfælde rummer en dyb kærlighedssorg. Rishøi rejser hele tiden på kanten af det patetiske, men klarheden og enkelheden holder det mestendels på afstand. (-)
Måske burde man udlevere Vinternoveller her i valgkampen. Så kunne man tage den op af lommen i stemmeurnen og tilspørge sig selv: Hvem af disse kandidater står for en politik, der hjælper mennesker som dem i novellerne?
Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten

NEDSMELTNINGER I VINTERKULDEN
Vinternoveller handler først og fremmest om kærlighed. Om hvor svært det nogle gange kan være at være menneske. Om at gøre sit bedste, men sjældent lykkes. Rishøis formidable personskildringer stråler af indlevelse. De bedste steder i novellerne er, når hun skriver helt inde fra det dybeste dyb af sine karakterer. Når uoverkommeligheden vælter ind over dem. I stramme og skarpt opsatte sætninger indkapsler hun splitsekundets myriader af tanker hos det stressede sind. Et virvar af usammenhængende tankerækker, der skyder til alle sider, når det hele tilter, og hjernen har en nedsmeltning. Det er et smukt kaos, der river læseren ud af fatning og ind i dybet på karaktererne. Man efterlades stakåndet og medrevet.

Rishøi holder niveauet fra forrige novelleudgivelse HISTORIEN OM FRU BERG, og igen er dramaturgien aldeles veldrejet med et diskret thrill, der skærper læsningen. Hun udkommer igen på forlaget Batzer & Co i en fin oversættelse af Jannie Jensen. Vinternoveller kan læses året rundt. Hermed min varmeste anbefaling.
Mathias Ebbesen Jensen, LitteraturNu

EN PERLE
En perle af en novellesamling, om skrøbelige og sarte eksistenser, om håbløshed, hjælpsomhed og medmenneskelighed. (-) Det er novellekunst af højeste kvalitet, og kan sammenlignes med fx Ida Jessens Postkort til Annie, desuden minder miljø og personer mig lidt om Wassmos univers. (-) For en bred målgruppe, både novellelæsere, men er også guf for læsekredsene.
Merete Trap, DBC lektørudtalelse

SÅDAN ER LIVET I VIRKELIGHEDEN ★★★★★
I alle tre noveller er der også en mere eller mindre udtalt desperation i spil. Det er indimellem barskt, hudafskrabet, andre gange bare uendelig sørgeligt at være vidne til, men hele tiden skrevet i noget nær fuldendt balance på den linje, der skiller sentimentalitet fra kynisme.
Rishøis sprog er på én gang stramt og billeddannende; der økonomiseres med ordene og ikke mindst adjektiverne i sætninger, der står frostklare som den vinter, karaktererne kæmper deres kampe i. Her er, i såvel sprog som atmosfære og tematik, mindelser om norske Per Petterson og danske Jonas T. Bengtsson.
Men hvor kulden gør luften blank, og ånden står som »røg« om mundene på Rishøis karakterer, så er der også medmenneskelighed at spore i den Brageprisbelønnede, meget velfortalte Vinternoveller. Eller nåde, om man vil.
Der er håb og hjælp at få, når det ser sortest ud, og mennesker er ikke onde. De lever bare i forskellige virkeligheder.
Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske

NÅR 20 KRONER ER MANGE PENGE ★★★★★★
Det er skrevet indefra. Med et sjældent indforstået gehør, et jævnt og enkelt sprog, der desto mere skånselsløst blotlægger smerten i disse på overfladen så banale hverdagshistorier.
Rishøi er de svages forfatterinde og skaber stor kunst med få, præcise ord. Hun evner at skrive om det helt banale, hjertegribende solidarisk.
Og hendes brug af kursiveret indre kommentarmonolog er genial i al sin prunkløse hverdagstone.
Hun skriver, så du forstår afmagten og hjælpeløsheden hos dem, der så gerne vil gøre det godt og rigtigt, men selv blev kvast af livet alt for tidligt.
Lysende, klar realisme er det.
Med et indbygget medmenneskeligt budskab. En smertelig erkendelse, du som læser sidder tilbage med. Hvor lidt der skal til for, at tingene bliver bedre, selvom så meget er gået galt.
Og det er dig, som kan gøre det.
Eller burde gøre det. Hjælpe medmennesket.
Bent Stenbakken, Nordjyske

GODHED BLANDT SOCIALT UDSATTE
Det fine detailarbejde med forståelser og misforståelser mellem mennesker, enten de nu er fremmede eller nærtstående, forældre, søskende, veninder, giver sprog til det, som ikke kan fortælles ligeud, det hæmmede eller fortrængte, så som de voksnes ufortolkelige sindstilstande og følelse af isolation, som modsvares af børns umiddelbare skarpsindighed og iagttagelsesevne. I så megen social tristesse er der alligevel uventede energier til stede. Det fintmærkende sprog er godt gengivet på dansk.
Torben Brostrøm, Information

WHITE TRASH
Mødet med Ingvild Rishøis novellefigurer er som at få lagt en fugleunge i hånden. Den er skrøbelig, nøgen, utilpas, man kan se det bankende hjerte lige under overfladen.
Johannes Baun, Weekendavisen

VINTERMØRKE
Den norske forfatter Ingvild H. Rishøi folder i Vinternoveller sin prisbelønnede novellekunst ud i tre bevægende fortællinger om socialt udsatte og skrøbelige mennesker.
Hun transformerer tungt materiale til elegant novellekunst.
Lone Lindvald Rasmussen, Hensingør Dagblad

DEN FRELSENDE ENGEL ★★★★★
Tre små noveller om tre unge skæbner er livsbekræftende læsning fra samfundets bund. (-)
De tre noveller er episoder i fortællernes liv. Episoder, hvor det kunne være gået galt – men ikke gør det.
Og undervejs i den socialrealistiske fortælling dukker drømme og forhåbninger op om livet, som det kunne være blevet.
Og måske kan blive endnu? Ingvild H. Rishøi tager ikke livsdrømmen fra sine hovedpersoner.
Derved skaber hun et smukt fortællerum, hvor lige dele eventyr og socialrealisme blandes på den mest lærerige måde.
Den frelsende engel findes andre steder end i H. C. Andersens eventyr – bl. a. hos Ingvild H. Rishøi.
Marianne Koch, Fyens Stiftstidende

Om forfatteren

Rish-i-Ingvild-Hedemann_Foto-Hans-Fredrik-Asbj-rnsen

Ingvild H. Rishøi

Ingvild H. Rishøi (f. 1978) debuterede i 2007 med novellesamlingen La stå, som blev hovedbog i Bogklubben Nye Bøker og fik strålende modtagelse. Historien om Fru Berg er hendes anden skønlitterære udgivelse for voksne. Belønnet med P.O. Enquists Pris og Sultprisen. For sin tredje bog Vinternoveller fik hun b.la. Brageprisen og Kritikerprisen.

Forfatterweb om Ingvild H. Rishøi

Forfatterprofil

NRK: VINTEREVENTYR FOR VOKSNE (anmeldelse af Vinternoveller)
Anmeldelse: Per Pettersons sentimentale realisme møter HC Andersens eventyrfortellinger i Ingvild H. Rishøis vinternoveller. LÆS MERE!

VAGANT: LIVET UTEN BRUKSANVISNING
Litterært essay: Ingvild H. Rishøi beveger leseren ut av likevekt. LÆS MERE!

VINDER AF KRITIKERPRISEN FOR BEDSTE VOKSENBOG 2014 
Begrundelse: Kritikerprisen for beste voksenbok 2014 går til Ingvild Hedemann Rishøi, for hennes novellesamling Vinternoveller-Med Vinternoveller er det nesten så vi kan si at den rishøiske novellen har blitt sin egen sjanger. Rishøi prises ofte for sitt sosiale blikk, for sin litteraturs medmenneskelighet, men det er viktig å huske at hun også er en ypperlig stilist. LÆS MERE!

INGVILD H. RISHØI I NRK BOKPROGRAMMET (2011)
Bokprogrammet tar for seg tre av vårens bøker. Norske Ingvild Rishøi har kommet med en sterk og rørende novellesamling. SE MED HER!

Forside i høj opløsning

Forfatterportræt høj opløsning. Foto Fredrik Asbjørnsen

Artikler/Interviews