Oversat fra tysk af Hans Chr. Fink.
1996. Illustreret, håndskrevet og forsynet med et efterskrift af Peter Weiss. Hæftet med flapper. 170 kr. 88 sider UDSOLGT
Hermann Hesse

Troldmandens barndom. Et selvbiografisk eventyr

Dette eventyr er et genoptryk af forfatterens bestilte håndskrevne og illustrerede udgave af sin barndoms ønske om at være troldmand i et hus med magi, lugte og besøg fra fremmede lande. En anmelder skrev: “Det er bare en dejlig bog, charmerende og underfundig, overflødig og smuk. En gave fra troldmandens værksted i Roskilde.”
Troldmandens barndom er et livsklogt og charmerende barndomseventyr som tåler sammenligning med Saint-Exupérys Den lille prins og Tolkiens illustrerede bøger. Det er, som Hanne Møller beskrev den i Bogscenen på P1: “..en fortryllende bog … håndskrevet og forsynet med små farvelagte tegninger og vignetter, der er lavet med en omhu for enhver detalje. hvor forfatteren ser tilbage på barndommens hemmelighedsfulde landskaber, som han beskriver med en friskhed og en billedrigdom som var det i går, men også med al den humor, smerte og klogskab som livet har givet ham … Jeg kan kun anbefale at gøre som Hermann Hesse selv: at bruge den som gave til en god ven. Bogen er fuld af magi og den kan læses af enhver, der har haft eller savnet en barndom.” Eller som Steen Klitgård Povlsen skrev i litteraturmagasinet Stardart: “Det er bare en dejlig bog, charmerende og underfundig, overflødig og smuk. En gave fra troldmandens værksted i Roskilde.” Hesses selvbiografiske barndomseventyr, Troldmandens barndom, som oprindelig blev skrevet i 1923, er en beretning om et barns fortryllede fantasiverden og drømme. I et hus der bærer præg af “den store verden”, huserer den ærværdige bedstefar, som forstår mere end tredive sprog, og som i årtier har opholdt sig I “østlige, varme, farlige lande”. I hans glasskab står guden Pan i skikkelse af en lille, dansende indisk gudefigur. Omgivet af palmebladsruller beskrevet med gammel indisk skrift og broderede tæpper af silke og hør, som lugter af fjerne have, og en “uhyre” bog med gamle hemmelighedsfulde billeder. I det gamle hus, med de mange værelser, trapper, kældre og loft, i den lille by, hvor han lærer hver sten, plante og hule at kende, bliver der flittigt læst i bibelen, men man kender også Buddha og Lao Tse. Barndommens hus er et hus fyldt med magi, og den lille dreng drømmer som alle andre drenge om at blive skipper, linedanser og nordpolsfarer. Men allerhelst vil han være troldmand, og kunne trylle den daglige dont om til eventyr. Derfor kæmper han en håbløs kamp mod at blive opslugt af de voksnes “virkelighed”. Mod at blive en lergud ligesom så mange voksne, at spille deres selvhøjtidelige teater og tilpasse sig verden, “som den nu engang er”.

Ringstedgade 28, 4000 Roskilde

+45 2811 6274

Tirsdag & fredag 12-17

0
Kurven er tom