Se kurv “Kjell Westö: Der hvor vi gik engang” er blevet tilføjet til din indkøbskurv.
Der-findes-ingen-helhed-web

Helga Flatland: Der findes ingen helhed

Oversat af Jannie Jensen
2016. 334 sider. 299 kr.

Der-findes-ingen-helhed-webHelga Flatland har begejstret både kritikere og læsere. Med Der findes ingen helhed har hun afsluttet sin trilogi om bygden der mistede tre unge mænd som var udsendt i Afghanistan.

Det er december 2012. Fem år er gået siden Tarjei, Trygve og Kristian blev dræbt af en vejsidebombe i Afghanistan. Ragnhild, som er bygdens læge, ved en del om hvad der fik de unge mænd til at tage af sted, og om hvad dødsfaldene har gjort ved dem som blev tilbage. Om hvordan livet bagefter tager sig ud for forældreparret Karin og Hallvard, eller for Bjørn, som vendte tilbage med livet i behold – men uden heltestatus.

Gennem Ragnhilds øjne ser man hvor forskelligt mennesker forholder sig til tab, erkendelse og overlevelse. Hendes fortælling viser også hvordan den der hjælper selv kan blive afhængig af dem som skal hjælpes. Der findes ingen helhed er en roman om forsoning, om livet efter en stor katastrofe og en stor sorg.

»Sidste bind i Flatlands fremragende trilogi er en stærk og medrivende roman om krigens meningsløshed og konsekvenser. (-) Helga Flatland skriver intenst og medrivende, og denne trilogi om, hvad krig gør ved mennesker, er noget af det absolut bedste, jeg har læst i mange år.«
– Litteratursiden

Ekstra Bladet ★★★★★

Berlingske ★★★★★

 

DKK240.00

Produktbeskrivelse


Bøger af Helga Flatland

Anmeldelser

NOGET AF DET BEDSTE JEG HAR LÆST I MANGE ÅR
Sidste bind i Flatlands fremragende trilogi er en stærk og medrivende roman om krigens meningsløshed og konsekvenser. (-) Helga Flatland skriver intenst og medrivende, og denne trilogi om, hvad krig gør ved mennesker, er noget af det absolut bedste, jeg har læst i mange år.
Litteratursiden

LIVETS BOMBE ★★★★★
Hver af trilogiens bind er stilistiske mesterværker, der kan – men ikke bør – læses hver for sig. Samlet er der tale om en fænomenal fortælling, som den unge Helga Flatland (f. 1984) ubesværet folder ud med beundringsværdig indlevelse i de sociale færdelsregler og kendskab til menneskepsykens blindgyder.
George Hilton, Ekstra Bladet

KRIGEN HØRER ALDRIG OP ★★★★★
Bliv hvis du kan, rejs hvis du må og Alle vil hjem, ingen vil tilbage imponerede med et stramt sprog, der stillede knivskarpt på det mentale granatchok, der ramte en lille norsk bygd, da tre af dens unge mænd blev dræbt af en vejsidebombe i Afghanistan. Med filmisk klippeteknik fortalte Flatland om lammelsen, sorgen og skammen i persongalleriet, der gradvist blev udbygget og krydsbelyst. (-) Alle er brikker i hinandens liv, men ingen kender det fulde billede. Det skulle da lige være Flatland, der konstruerer og distribuerer rigtig mange informationer, uden at romanen på nogen måde virker overlæsset eller gemacht. Og hun benytter, blandt meget andet, sin litterære begavelse til at belyse forskellen på det indre og ydre liv, og hvor svært det er at forbinde de to med ord og dermed forstå hinanden. (-) Flatland er realistisk i sine beskrivelser, men hun er ikke kynisk: Der findes forløsninger, og der er lys i mørket i hendes trilogi, som her får en værdig afslutning – og hvor det ikke kun er konturerne af de usynlige følelser, der tegnes op, men også omridset af en rigtig god forfatter.
Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske Tidende

VAR DET DET VÆRD
Der findes datoer, som brændemærker dagen og stigmatiserer sproget, fordi noget alt for grusomt fandt sted. Sådan en dato er den 11. september. En anden er den 22. juli – nordmændenes eufemisme for Breivik-massakren. Men i den lille, navnløse bygd, hvor den norske forfatter Helga Flatlands romantrilogi udspiller sig, er datoen den 14. juni 2007. Det var den dag, hvor Tarjei, Kristian og Trygve kørte på en vejsidebombe i Afghanistan, og det lille samfund mistede tre af sine sønner. (-) Fokus er fastholdt på tragediens psykiske konsekvenser, ikke alene hos de efterladte i familierne, men nu også hos Bjørn, den fjerde kammerat, der var med i Afghanistan. Da de andre kørte patrulje, lå han syg i lejren. Og nu er han hjemme, i live, men det er intet i forhold til dem, der ofrede sig for fædrelandet og blev sprængt i luften for en bedre verden: »Tarjei, Kristian og Trygve kom hjem som helte, jeg kom bare hjem som ingenting, som mindre end det jeg var dengang jeg rejste.« Bjørn er ham, som alle har glemt. Med fuldt overblik gennemspiller Helga Flatland motiver og symboler fra de tidligere romaner, ikke mindst slagteokserne, der altid har repræsenteret den dybe angst. Titlen bærer pointen: Der findes ingen helhed. Nej, helheden brast, for der vil altid være tre for lidt i bygden. Spørgsmålet lyder: Var det det værd? For de 43 danske soldater, der kom retur fra Afghanistan i kister, og for deres efterladte er svaret nej (antager jeg, det ville det have været for mig). Denne forstandigt tænkte og sensitivt velskrevne trilogi handler også om dem.
Klaus Rothstein, Weekendavisen    

Om forfatteren

Helga Flatland. Foto Niklas Lello

Helga Flatland

Helga Flatland (f. 1984) er bosat i Oslo og har udgivet fire romaner. Bliv hvis du kan, rejs hvis du må er hendes debut og første bind i en trilogi.  Bogen blev belønnet med Tarjei Vesaas’ debutantpris og Ungdommens kritikerpris. Senest har hun udgivet romanen Vingebelastning(2015). Fik i 2015 Amalie Skram-prisen.

Forfatterweb om Helga Flatland

Forfatterprofil

Forside i høj opløsning

Artikler/Interviews

NRK-TV: BOKPROGRAMMET – FLUGTEN FRA TRYGGHETEN
Interview med Helga Flatland om Bliv hvis du kan, rejs hvis du må i forbindelse med en undersøgelse af, hvad der gør, at unge mænd og kvinder forlader sit trygge liv til fordel for krig, kriminalitet og lejesoldatsvirksomhed. SE MERE!

FORFATTER HELGA FLATLAND I SAMTALE MED BIBLIOTEKAR ELIZABETH STAVSETH LAHELD
Youtube-interview: Om trilogien Bliv hvis du kan, rejs hvis du må, Alle vil hjem, ingen vil tilbage og Der findes ingen helhedSE MERE!

NORSK FORFATTERFORENING: BLI KJENT MED DET NYE DNF-MEDLEMMET HELGA FLATLAND
Interview: – Det er jo relasjonene det alltid handler om, og reaksjoner på relasjoner. Jeg skriver først og fremst om mennesker, og ikke om steder, sier Flatland. LÆS MERE!