Fjodor Dostojevskij: Hvide nætter

Oversat fra russisk af Trine Søndergaard
2021. 112 sider. 125 kr.

Fortællingen foregår over fire nætter i Sankt Petersborg som med sin nordlige beliggenhed er kendetegnet af hvide nætter – de lyse sommernætter i juni og juli hvor lyset aldrig forsvinder. I de nætter strejfer hovedpersonen omkring i byens gader. Han har hverken venner eller familie, og hans eneste kontakt med omverdenen er at betragte livet der udspiller sig rundt om ham på de ensomme spadsereture. I stedet for at leve livet betragter han det og drømmer sig væk fra virkeligheden i sine forestillinger om andre menneskers skæbner og drømme. Men en nat møder drømmeren pludselig drømmekvinden i det virkelige liv og får dermed en uventet mulighed for at bryde ud af sin isolerede tilværelse.

Hvide nætter er skrevet i 1848 i Dostojevskijs ungdomsår, umiddelbart før han blev idømt otte års forvisning til Sibirien for revolutionære aktiviteter. Med sin lyriske og æteriske tone er romanen enestående i forfatterskabet. Det er en dybtgående analyse af den romantiske drømmer og en af verdenslitteraturens smukkeste kærlighedshistorier.

“Når han, som i de to smukt nyoversatte miniatureromaner Hvide nætter og Et svagt hjerte, begge fra året 1848, fortalte om forelskede unge drømmere, lød det, som om han selv var forelsket og drømte.”
– Weekendavisen

“Hvide nætter er et sart og enestående værk i Dostojevskijs digtning, et forrygende lille stykke litteratur, der er så kompakt og dog voluminøst konstrueret.” – Politiken ❤️❤️❤️❤️❤️❤️

“… en skønlitterær afsøgning af forelskelsens væsen. Alene af den grund er den en fornøjelse at læse.” – Den smalle bog

“… et bemærkelsesværdigt fint, lækkert layout med en baggrund som gammelt tapet, der passer til det romantiske indhold. (–) Både Trine Søndergaard og Tine Roesens oversættelser er meget vellykkede, og de adskiller sig væsentligt fra Ejnar Thomassens.” – Bibliotekernes lektørudtalelse

Nr. 1 på Boghallens bestsellerliste.

LINK TIL LÆSEPRØVE

DKK125.00

Beskrivelse


Bøger af Fjodor Dostojevskij 

Anmeldelser

Hvide nætter er et sart og enestående værk i Dostojevskijs digtning, et forrygende lille stykke litteratur, der er så kompakt og dog voluminøst konstrueret. Dette er ikke bare en fortælling om ungdomsforelskelse og fantasiens forførende egenskaber, men også en bog om ensomhed, fattigdom og Sankt Petersborgs klasse­samfund. (-) Hvide nætter og Et svagt hjerte udtrykker tilsammen den unge Dostojevskijs store spænd fra storslået lyriker til indigneret socialrealist.”
– Christian Johannes Idskov, Politiken ❤️❤️❤️❤️❤️❤️

“I Hvide nætter og Et svagt hjerte ser vi en ung Dostojevskij lege med motiver, han ikke kun kender fra sine forgængere Pusjkins og Gogols fortællinger, men også fra sit eget liv som ung studerende og skribent i Sankt Petersborg.De gader, hans (ulykkeligt) elskende strejfer omkring i, er de samme som dem, de gerrige pantelånere, de angrende mordere og de mindreårige prostituerede fra de senere store romaner færdes i. Det er gader forvandlet til litteratur.”
– Jørgen Herman Monrad, Weekendavisen

Om forfatteren

Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij

Fjodor M. Dostojevskij (1821-81) er verdensberømt for sine store romaner, der kredser om de store eksistentielle spørgsmål, skyld og forsoning, Guds eksistens og verdens absurditet, moralens grundlag og kærlighedens nødvendighed. Et forfatterskab som vidner om at intet menneskeligt er ham fremmed.

Forfatterprofil