August Strindberg: Inferno

Oversat af Gregers Steendahl
2019. 2. udg. 278 sider. 250 kr.

Skuepladsen er Paris. Strindberg har forladt kone og barn med en følelse af at have brændt alle broer, samtidig med at han føler lede ved bohemelivet og overvejer “at vende poesien ryggen”. Han kaster sig ud i naturvidenskabelige studier og eksperimenter og er besat af tanken om at udvinde guld. Hvor han tidligere betragtede sig som frontkæmper for det moderne, er Inferno præget af en vending indad, af introspektiv fordybelse og religiøs søgen. Hans sind er åbent for alt det der sker omkring ham; han eksperimenterer, fortolker, ser tegn allevegne og skriver i en impressionistisk stil som foregriber den moderne autofiktion.

Selv hævder Strindberg at Inferno ikke er “digtning”, men blot “et udvidet og ordnet uddrag” af hans INFERNO 2. udgdagbog. Men en mere dybtgående læsning tyder på at vi i virkeligheden står over for en roman der går i Dantes litterære fodspor både hvad angår tema og struktur. Første del arter sig som en nedstigning i Helvede, hvor den arme forfatter udsættes for et sandt bombardement af mærkelige og uforståelige indtryk og hændelser. I anden del påbegynder Strindberg opstigningen hvor han med Swedenborg som lærer og ledsager begynder at forstå den dybere mening med de tilsyneladende uforståelige hændelser.

Mange har betragtet Inferno som en gal mands værk, som en paranoid excentrikers sygdomshistorie. Men som en samtidig kritiker skriver: “Intelligensen er her ikke udslukt, så langt fra – den er et lys, som brænder med en klar flamme.” Og da Strindberg senere ser tilbage på Inferno-tiden, skriver han at han var udsat for den ældgamle religiøse erfaring som Swedenborg kalder “ødelæggelse”. Visse mennesker gribes af en usalighedsfølelse, deres dårlige samvittighed opdigter onde mennesker som forfølger dem, og som de tror er årsag til deres ulykke. Men i virkeligheden er usalighedsfølelsen en gave fra Gud, en prøvelse, som kan føre til frelse.

Inferno er ikke uden vanvid, men mest af alt er den en smertefuld undersøgelse af verden og en slags bodsvandring frem mod lyset. Som en beretning om et menneske i dyb sjælelig krise er Inferno et mesterværk og forbløffende moderne. Sammen med Knut Hamsuns Sult er Inferno et af de vigtigste litterære skrifter fra 1890’erne.

»Et syret pragtværk fra aldrig kedelige Strindberg.« – Litteratursiden

»I autofiktionens tidsalder er det slående, hvor sindsoprivende levende Strindbergs udforskning af tvivlens og overfølsomhedens nedslag i personligheden fremstår, og så er det simpelthen så sindssygt godt skrevet, at både engle og dæmoner må fryde sig.« Berlingske ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – Kristeligt Dagblad

På Kristeligt Dagblads liste over de bedste bøger i 2019

DKK250.00

Beskrivelse


Bøger af August Strindberg

 

Anmeldelser

STRINDBERGS HELVEDE VIBRERER AF ANGST ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
”Inferno-trilogien, der hovedsagelig blev skrevet på fransk, er noget af det vildeste og mest sindsoprivende i August Strindbergs på alle måder vældige værk, der alene på bogsiden omfatter mere end 70 bind, fyldt med meget forskelligartede tekster – fra naturalistiske romaner, poesi og banebrydende dramatik til kulturhistorie og sprogteorier, men som også strækker sig fra malerierne, tegningerne og fotografierne til de kemiske eksperimenter og gådefulde alkymistiske teorier. I de tre Inferno-bøger tager forfatteren for alvor dæmonerne i øjesyn.
Trilogien, der blev skrevet i årene 1895 til 1898, og som ud over titlerne »Inferno« og »Legender« omfatter fragmentet »Jakobs kamp«, er af det uundværlige forlag Batzer & CO blevet samlet i to bind, der suverænt overgår det meste af, hvad der siden er blevet udgivet som selvbiografier, bekendelseslitteratur eller såkaldt autofiktion. (-)
Paranoiaen står i fuldt flor på bogens sider. Men forfølgelsesvanviddets smertefulde journalføring blandes op med bibellæsninger og religiøse grublerier, og ikke mindst studierne af teosoffen og mystikeren Swedenborg bliver en rød tråd og en slags mental energikilde.
Som læser betages man af sensibiliteten og præcisionen i både selviagttagelserne og blikket på den omgivende verden. Det vibrerer af angst, når Strindberg registrerer de truende tegn i omgivelserne og i alle mulige tilfældige, tilsyneladende uskyldige hændelser.(-)
I autofiktionens tidsalder er det slående, hvor sindsoprivende levende Strindbergs udforskning af tvivlens og overfølsomhedens nedslag i personligheden fremstår, og så er det simpelthen så sindssygt godt skrevet, at både engle og dæmoner må fryde sig.”–Jørgen Johansen, Berlingske

TAG OG LÆS ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
“I det afsluttende årti af det 19. århundrede gennemlevede den store svenske dramatiker en skelsættende livskrise, kendt som Infernokrisen, der kløvede hans forfatterskab i to. Fra den fortumlede tid har vi tre selvbiografiske skrifter; ” Inferno” (1897), ” Legender” (1898) og ” Ensom” (1903), der hver på sin vis er en rastløs gennemrejse i sjælens krigszone. Undervejs martres han af forfølgelsestanker, registrerer sammenhænge og ser tegn; dulgte meddelelser, onde øjne, der belurer ham fra pudens folder, og elektricitet i væggene.

Led ved poesien og ansporet af tidsånden kaster han sig over naturvidenskabelige eksperimenter og forsøger sig sågar en tid som alkymist.

Men alle forsøg på at undslippe sit personlige inferno støder på grund, indtil han stifter bekendtskab med okkultisten Swedenborg, som bliver hans guidende Vergil gennem Helvedet.

Værkerne bør læses i sin sammenhæng for til fulde at fornemme den religiøse sjælevandring frem mod lyset, som de tre værker udgør. Og derfor er det også glædeligt, at det lille kvalitetsforlag Batzer og Co nu udgiver trilogien i en flot, gennemarbejdet oversættelse af Gregers Steendahl i behændige lommeformater. (-)

Stilistisk er vi et sted mellem Knut Hamsuns ” Sult” og Arthur Rimbauds ” En årstid i Helvedet”, og Strindbergs selvbiografiske bidrag er således et uvurderligt kig ind i maskinrummet i en tid, hvor prosaen finder nyt skælvende udtryk. (-)

Med sine selvfremstillinger angav Strindberg vejen for en ny tids litteratur – og en ny tids tvivl. Han tegner et ætsende ærligt selvportræt af det moderne menneskes religiøse vægelsind, så man kun kan nyde at færdes i hans Helvedet og må citere forfatteren selv: ” Urolige sjæl, lidende hjerte, tolle et lege!”. Tag og læs!” – Kathrine Maria Amann, Kristeligt Dagblad

INFERNO
“Strindberg beskriver sit personlige helvede i dette syrede pragtværk. Nye læsere kan begynde her.
Enhver, der kender bare en lille smule til ’Den guddommelige komedie’ af Dante (1265-1321), vil vide, at det helvede, der beskrives heri, er et yderst ubehageligt sted at opholde sig – uanset hvilken synd og hvilken straf, der er tale om. Inferno, som Dante kalder helvedet, og som har inspireret August Strindberg (1849-1912) til at kalde sin roman fra 1897 det samme, er ikke et sted for sarte sjæle. Ikke desto mindre trækkes Strindberg gennem noget, der, i hvert fald med hans egne ord, meget godt matcher selve helvede. Men med sin landsmand Swedenborgs hjælp, kommer han delvis helskinnet igennem. Et syret pragtværk fra aldrig kedelige Strindberg. (-)
’Inferno’ er skrevet på bare syv uger i 1897, og ifølge Strindberg selv blot ”et udvidet og ordnet uddrag” af hans dagbog. Om det forholder sig sådan eller ej spiller ikke den store rolle for mig. Jeg er bare fan!” – Maria Guldager Rasmussen, Litteratursiden

Om forfatteren

august_strindberg_photographic_selfportrait_2

August Strindberg

August Strindberg, 1849-1912, svensk forfatter og dramatiker. Strindberg betragtes som en af Sveriges mest indflydelsesrige og betydningsfulde forfattere, men var unægteligt lige så toneangivende på en international skala. Fra omkring århundredeskiftet i 1900 dominerede Strindberg den litterære scene i intet mindre end fire årtier.

Forfatterweb om August Strindberg

Wikipedia om August Strindberg

Forfatterprofil

Forside i høj opløsning

Et over 100 år gammelt raserianfald skælver stadig i brystet: Med ‘Inferno’ skriger Strindberg til os fra dybet. 
– Simon Øst Vejbæk skriver om Strindberg og Inferno i Politiken