Hvilken bog har betydet mest for dig?
Waage Sandø om De skæbneløse i Politikens “Hvad læser du?”

Da Politiken spurgte Waage Sandø, der har en af hovedrollerne i Krøniken, om hans største læseoplevelse det sidste år, svarede han:
“Det var absolut ungareren Imre Kertész’ De skæbneløse, der er en helt enestående beskrivelse af en 15-årig jødisk drengs oplevelser i Auschwitz. 350 vidunderligt bevægende sider …”.
På spørgsmålet om hvilken bog der har betydet mest for ham, svarede Sandø:
“Det er meget svært … Men jeg vil alligevel fremhæve De skæbneløse, som jeg netop har anbefalet mine 17- og 19-årige døtre, der begynder at blive historieløse.”