Franz Kafka

Franz Kafka (1883-1924) er med sine romaner og fortællinger ikke bare en af de vigtigste forfattere i det 20. århundrede, 'kafkask' er også blevet et begreb for en bureaukratisk, uigennemskuelig, absurd og labyrintisk verden, som der ikke er nogen vej ud af og som fylder én med en følelse af afmagt. Når Josef K i Processen anklages, lykkes det ham derfor aldrig at finde ud hvad sagen egentlig handler om.

Blandt Kafkas efterladte manuskripter fandt hans mangeårige ven, forfatteren Max Brod, en konvolut med nummererede aforismer, udskrifter fra hans blå kladdehefter, de såkaldte oktavhefter. Her nedskrev Kafka en række aforismer eller sentenser eller betragtninger, som forblev et sted mellem hastigt nedskrevne optegnelser og færdige litterære værker, skrevet i en periode af hans liv hvor han selv var udsat for store indre kvaler. Først fik han at vide at han havde tuberkulose og søgte sygeorlov fra sit arbejde på Forsikringsanstalten. Han afbrød sin forlovelse med Felice Bauer. Og selve livsnerven i hans eksistens, digtningen, var inde i en kritisk, ufrugtbar fase og intet tydede på at han ville blive anerkendt som forfatter.

 

Franz Kafka

Artikler/ interviews