Præsentation  ¤  Anmeldelser  ¤  Tekstuddrag  ¤  Links  ¤  Udskriv
Anmeldelser
BEGRÆNSNINGENS KUNST
De er som en forunderlig blanding af de sære øjeblikke, de glasklare erindringer, vi alle kender og som uden forklaring, uden direkte association træder frem på den indre skærm komplet med lyd, dufte og farver - og en politirapport, kold, klar og ind til benet. Sådan er Birgit Filskovs 16 korte prosatekster samlet i en uanselig bog på ikke engang 100 sider. Selv kalder hun dem 'Stilleben', altså fastfrosset liv, øjebliksbilleder, snapshots, og formen er tæt på lyrikken, som Birgit Filskov i de seneste 20 år har gjort mest i. Teksterne har bevaret tvetydigheden, åbenheden for fortolkning, men i disse skalpelskarpe fortællinger om landsbyliv i 1950'erne er der i virkeligheden ikke noget at rafle om. Uanset om de handler om Van Gogh eller om bagerkonen, der resigneret giver op i konkurrencen med bagerjomfruen og går og hænger sig. Her råder en uafvendelighed, en slags naturens ubønhørlighed, der ikke skelner mellem ondt og godt, smukt og grimt. Birgit Filskov lever til fulde op til Schillers ord om, at først i begrænsningen viser mesteren sig. 'Guldbæltet' er fornem sprogkunst, der ubesværet sammenstiller kølig saglighed med varmt emmende sanselighed.
Mogens Damgaard, Fyens Stiftstidende

HALVTREDSERNE SANSET TIL LIVE
Guldbæltets egentlige historie er den sansede barnebevidsthed, der på små 88 sider lader 1950'ernes provins genopstå så lyslevende og knugende, indestængt og madosende, så man, hvis man var barn dengang, er der igen, bragt tilbage af Birgit Filskovs tryllestøv. Som også drypper den pludselige glæde og de store syn ud over siderne.
Var man ikke født dengang, står tidsmaskinen nu klar. Med venlig hilsen Birgit Filskov, Borris, Vestjylland, Danmark, Europa, Jorden, Universet.
Karen Syberg, Information

BIRGIT FILSKOV VÆKKER LYSTEN OG NYSGERRIGHEDEN
Forfatteren Birgit Filskov har skrevet en fascinerende lille bog. Stilleben, kalder hun de minimalistiske historier. Med få ord river hun sin læser ind i handlingen og efterlader denne med bankende hjerte og tilbageholdt åndedræt. For hva’ nu? Hun fortæller – men man er aldrig helt sikker på, hvad man hører. Det sker ingenting – og alligevel er indtrykkene så koncentrerede som en maggiterning. Filmen kører. Og idyllen revner som ved et trylleslag. (-) Det er så sanseligt. (-) Der er mørke undertoner, drømmeagtige sekvenser og stærkt blændende sollys. Man læser i et stræk – og får mange film på nethinden, film man ikke slipper lige med det samme. (-) En lille smuk og inciterende bog, skrevet i et fornemt sprog.
Marianne Hein, Fyns Amts Avis

... knipskarpe snapshots ... billeder tegnet så lysende nøjagtigt, at det skærer i både øjne og erindring ... Apropos denne tids debat om litterær opdragelse og kanon, så kunne noveller som disse gøre god fyldest i dansktimer hos store skoleelever, HF eller gymnasiet.
Beth Høst, DBC-lektør